Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

on-fangenness

Entry preview:

Ús is on ðám micel wærlicnys getácnad on ðǽre onfangennysse úres Drihtnes líchaman, þæt is þæs hálgan húsles, Hml. A. 163, 264. Add

cweccung

(n.)
Grammar
cweccung, e; f.

A moving, waggingcommotio

Entry preview:

A moving, wagging; commotio Ðú gesettest us on cweccunge heáfdes on folcum posuisti nos in commotionem capitis in populis, Ps. Lamb. 43, 15

for-druwian

(v.)
Grammar
for-druwian, p. ode; pp. od

To dry upwitherarescĕre

Entry preview:

To dry up, wither; arescĕre He byþ aworpen út swá twíg, and fordruwaþ mittētur fŏras sīcut palmes, et arescet, Jn. Bos. 15, 6

fór-eáðe

(adv.)
Grammar
fór-eáðe, adv.

Very easilyperfăcile

Entry preview:

Very easily; perfăcile God mæg fóreáðe unc ǽt fóresceáwian God can very easily provide food for us two, Homl. Th. ii. 138, 35

níd-micel

(adj.)
Grammar
níd-micel, adj.

Very importanturgent

Entry preview:

B.) ǽrende wé ðider habbaþ, and ús is þearf ðæt wé hit gefyllon, St. Andr. 6, 20

bismærian

(v.)
Grammar
bismærian, p. ede; pp. ed

To revilemaledicere

Entry preview:

To revile; maledicere Bismæredon uncit [Inscription, Bismærede ungket] men, bá ætgædre they [men] reviled us two, both together, Runic Inscrip. Kmbl. 354, 30

for-súcan

(v.)
Grammar
for-súcan, p. -seác; pp. -socen
Entry preview:

To suck up, devour [Þæt se] wemmend mid deórenum ceaflum wǽre forsocen (forgnegen) [ ut] scortator ferinis rictibus suggillaretur (i. rapietur ), An. Ox. 3343

ge-twífealdad

(v.)
Grammar
ge-twífealdad, l. ge-twifealdian; pp. ad
Entry preview:

To double, and add Daga gehwylce ús getwifealdað þes middangeard manegu sár hic mundus tot nobis quotidie dolores ingeminat, Gr. D. 259, 1

langsum-lic

(adj.)
Grammar
langsum-lic, adj.
Entry preview:

Too long, tedious Langsumlic bið ús tó gereccenne and eów tó gehýrenne ealle ðá deópnyssa ðæs Fulluhteres bodunge, Hml. Th. i. 362, 32

á-sittan

to sit upto remain sittingto be agroundto reduce by siegeto be apprehensive afraid

Entry preview:

Add: to sit up Hé ácwicode and semninga upp ásæt (resedit). Bd. 5, 12;S. 627, 14: 5, 19;S. 640, 27. Hé nǽfre ne mihte of his reste árísan ꝥ hé upp ásǽte. Gr.

for-smorian

(v.)
Grammar
for-smorian, p. ode; pp. od; v. trans.

To smotherchokesuffocatestiflesuffōcāre

Entry preview:

On úrum gástlícum fulluhte biþ se deófol forsmorod fram us in our spiritual baptism the devil is stifled by us, ii. 200, 19

ge-freógan

(v.)
Grammar
ge-freógan, -freón; p. -freóde; pp. -freód

To freemake free

Entry preview:

Gefreó us wiþ yfela free us from evils, Hy. 6, 31; Hy. Grn. ii. 286, 31. Gefreouad liberatus, Lk. Skt. Lind. 1, 74

Linked entries: ge-friéga ge-frígian

fore-þingiend

(n.)
Grammar
fore-þingiend, es; m.

One who pleads for anotheran intercessorintercessor

Entry preview:

One who pleads for another, an intercessor; intercessor Us Drihten sealde ðé foreþingiend nobis Dŏmĭnus dĕdit te intercessōrem, Wanl. Catal. 294, 34, col. 1

Linked entry: þingiend

Mónan-niht

(n.)
Grammar
Mónan-niht, e; f.

Monday evethe evening of Sunday

Entry preview:

Monday eve, the evening of Sunday Hé ús ðonne myngaþ ðæs Sunnandæges weorces and ðæs Sæternesdæges ofer nón and ðære Mónannihte, Wulfst. 210, 10

Linked entry: Mónan-ǽfen

lyb-lác

Entry preview:

Add: — Uton forbúgan þá synleahtras þe ús forbodene synd, ꝥ is . . . lyblác and ealle þá unþeáwas þe deóflu on mancynn gebringað, Wlfst. 135, 3

weald

Entry preview:

Add Weald þeáh eówer eard ús gesceóte, Jos. 9, 7. Add Weald hú þé sǽle whatever happen to thee, An. 1357. Cf. lóca hú

þúsend-líc

(adj.)
Grammar
þúsend-líc, adj.

Numbered by thousands

Entry preview:

Ðæt hé ús gescylde wiþ ða þúsendlícan cræftas deófles costunga, Blickl. Homl.19, 16

ge-ǽsce

(n.)
Grammar
ge-ǽsce, [an; f. ?]

Inquiry

Entry preview:

Inquiry Wé witon swíþe lytel þæs þe ǽr ús wæs búton be gemynde and be geáscunge (geǽscum, v. l.), Bt. 42 ; F. 256, 26

Linked entry: ǽsce

sculan

Entry preview:

Hé nyste hwǽr hé út sceolde, Ors. 6, 31; S. 286, 20. Hwæt sceolan ús, oþþe hwæt dóþ ús þára worda ymbþonc?, Bl. H. 183, 11

meagol-ness

(n.)
Grammar
meagol-ness, e; f.

Earnestness

Entry preview:

Earnestness Lufian wé hine mid eallre úre heortan megolnesse let us love him in all earnestness of heart, Blickl. Homl. 65, 23. v. preceding word