fore-stæppan
Entry preview:
Forestepþ procedit, An. Ox. 51, 65. Hig þæne forman dæg forestæppað, Angl. viii. 330, 23. Se dæg forestóp þá niht eall oð Crístes ǽriste; ac syððan hé þá niht gewuldrode mid his ǽriste, heó forestóp þæne dæg, 319, 40. Hé hí forestóp on heofenan ríce,
Linked entry: fore-steppan
á-wunian
Entry preview:
Ic stille and swá swá deád áwunade . . . ic swígende ealle þá niht áwunade quietus et quasi mortuus permanens . . . tacitus tota nocte perduro, Bd. 5, 6;Sch. 578, 6-11. Heó ðǽr áwunode þone dægand ðá niht on hire gebede, Hml. A. 121, 145:Guth. 34, 15.
flóde
Entry preview:
Flódae(-e) lacunar, Txts. 74, 597. Flóda lacuna III. 8. Flóde lacunar, Wrt. Voc. ii. 50, 55: lucunar, 53, 68. Oð ðíc tó ðǽre flódan; from ðǽre flódan of dúne ðǽr fyxan díc tó bróce gǽð, C. D. ii. 28, 36. On ðonestán æt ðǽre flódan, 29, 14. Of dǽre leúge
for-neáh
Entry preview:
Forneáh þá mǽstan, Ors. 2, 6; S. 88, 29. Fornǽh ealle Weast-Centingas, Chr. 999; P. 133, 2. Fornéh circiter (X millia), An. Ox. 3421. Hé forneáh hungre swealt, Ors. 4, 6; S. 170, 30. Seó dǽd wearð forneáh Rómánum tó ðǽm mǽstan hearme, 4, 13; S. 210, 10
ge-edcwician
Entry preview:
Add: to come to life again after death Hé ne geedcucað ǽr ðám gemǽnum ǽriste, ac hé is tó écum wítum genið-erod, Hml. Th. i. 382, 2. Hé clypode: 'Thabita, árís, ' and heó þǽrrihte geedcucode, Hml. S. 10, 71. Gewát hé of worulde . . . hé wearð geedcucod
lencten
Entry preview:
Add: lenten. spring. The season according to the poetical calendar began on Feb. 7 and ended on May 8 Æfter seofentýnum þrowade nihtgerímes Mathias ( his day was Feb. 24) þæs þe lencten on tún geliden hæfde, Menol. 28. Hér wæs mycel gefeoht on Norðhymbra
weorold-gesceaft
Entry preview:
the created world Óð ðæt ðeós woruldgesceaft þurh word gewearð wuldorcyninges, Cd. Th. 7, 23 ; Gen. 110. created things, creatures God wolde ðæt him eorðe and uproder and síd wæter geseted wurde woruldgesceafte on wráðra gield, Cd. Th. 7, 4; Gen. 101
Linked entry: weorold-sceaft
Eáster-tíd
Entry preview:
Add: v. Eáster, Wæs seó tíd þám folce geset tó Eástertíde . . . Nú is his ðrowung and his ǽrist úre Eástertíd, Hml. Th. i. 312, 8, 19. Hyt wæs gehende heora ( the Jews ) Eástertíde, Hml. A. 67, 60. v. Eáster, On sumum geáre byð se móna twelf síðon geníwod
ge-léfed
Entry preview:
Add: weakened, injured, infirm Gif nýten byð deád oððe geléwed si jumentum mortuum fuerit aut debilitatum, Ex. 22, 10, 14. Oð ꝥ se dǽl þæs líchoman þe ádeádode wæs and geléwed tó þǽre ǽrran hǽlo becume, Lch. ii. 284, 18. Hé gehǽlde mistlíce gebrocode
hana
Entry preview:
Hana gallus, Wrt. Voc. ii. 41, 16. Sumes wífes gást wunode mid hire oð hana sang, Shrn. 30, 29. Hana (gallus) þá licgenda[n] áwecð and þá slápolon hé þreáð, cocc (gallus) þá wiþsacen*-*dan cít; hanan (gallo) cráwendon hopa gehwer[f]þ, Hy. S. 6, 36-7,
mylen-gear
Entry preview:
A mill-yair (yair an enclosure for catching fish. v. D. D. yair) Þæs hagan gemǽre æt Wintanceastre líð úp of þǽm forda on þone westmestan mylengear westeweardne; þæt eást on þone ealden welig, and þonan úp andlanges þæs eástran mylengeares . . . on þone
leáh
A lea
Entry preview:
A lea, as a termination of local names -leigh, -ley, -ly; it occurs frequently in the charters Hríðra leáh campus armentorum, Cod. Dip. Kmbl. i. 232, 21. Ðis syndon ða landgemǽro tó madanleáge (cf. 120, 28 madan lieg) ǽrest on witena leáge, iii. 121,
Linked entry: leáh
ge-hæg
Entry preview:
A hay, an enclosed piece of land, a meadow Oxena gehæg and án mylen, C. D. iv. 77, 28. Grénes gehæges vernantis prati An. Ox. 551. Of gehæge ex (sacrorum voluminum) prato, 1422. Ic ána sæt innan bearwe, mid helme beþeht, holte tómiddes; þǽr þá wæterburnan
tó-dón
to put asunder, ⬩ divide, ⬩ separate ⬩ to undo, ⬩ open
Entry preview:
to put asunder, divide, separate Ðæt wæter and seó eorðe wǽron gemengede óð ðone ðriddan dæg; ðá tódyde, hi God, Hexam. 4; Norm. 8, 15. Gif hwylc wíf twégen gebróðra nimþ hire tó gemæccan, óþerne æfter óþrum, tódó man hig (separentur), L. Ecg. P. ii.
spiweþa
vomiting ⬩ vomit, what is vomited
Entry preview:
vomiting Gif hié ( diseases ) cumen of oferfyllo, mid spiweþan hý mon sceal lytlian, Lchdm. ii. 178, 11. Wið miclan spiweþan, and hé ne máge nánne mete gehabban, 190, 8. Wið spiwþan, 190, 1. Ðurh spiwðan, i. 274, 21. Spiweþan dón to vomit iii. 214, 23
Linked entry: speowþa
wearmian
To get warm
Entry preview:
To get warm Ic wearmige caleo, Ælfc. Gr. 26, 2; Zup. 154, 3. Caleo ic wearmige and of ðam calesco ic onginne tó wearmigenne, 35; Zup. 212, 2. Gif wund ácólod sý ... lege on ða wunda, heó cwicaþ sóna and wearmaþ, Lchdm. i. 194, 26. Wyrta wearmiaþ, Exon
á-þolian
To hold out under trial, ⬩ To put up with ⬩ endure ⬩ suffer
Entry preview:
Add: intrans. To hold out under trial, of persons Hit bið twýlic hwæðer ðæt cild on life áðolige oð þæt hit þám láreówe andwyrdan mage, Hml. Th. ii. 50, 24. Þá earman bearn ne mihton leng for sceame on þǽre byrig áðolian, ii. 30, 27. of things Ꝥ scyp
wrǽst
delicate ⬩ elegant ⬩ splendid ⬩ noble ⬩ excellent
Entry preview:
delicate, elegant, splendid Wrást delicatus, Txts. 55, 630. Wrástum (urastnm) delicatis, 55, 645. Hé hine wǽdum wrǽstum geteóde, Ps. Th. 108, 18. Óð wígbedes wrǽste hornas, 117, 25. Ne ðé on ðínum selegescotum swíðe lícaþ, þeáh ðe weras wyrcean wrǽst
erian
Entry preview:
Of ðám tíman ðe man ǽrest ereð oð Martinus mæssan hé sceal ǽlcre wucan erian .i. æcer . . . His gafolyrðe III. æceras erige, Ll. Th. i. 434, 14-19. Wæs se mere áwend tó felda, swá ꝥ man erode ealne þone fixnoþ, Nap. 22, 28. Þeáh hé erige his land mid
feter
Entry preview:
Add Feotur, fetor pedo vel paturum, Txts. 85, 1552. a fetter for a person Sum man gesette his ðeówan man on fetera. Hé sæt lange on þám láðum bendum, oð þæt hé bestæl út mid his stafe hoppende and gesóhte ðone sanct . . . Se scyttel ðá ásceát of þǽre