ge-swǽsscipe
Entry preview:
Friendship, loving companionship Þǽr is geswǽsscipe (cf. geþoftscipe, Wlfst. 265, 9) engla and geférrǽden apostola, Nap. 32
Linked entry: -swǽsscipe
ge-swelg
Entry preview:
A gulf, whirlpool, an abyss Betwyx sandhriccan (and) geswelge swyliendes inter Scyllam et barathrum uoraginis, An. Ox. 635. Grutte, on geswelge in woraginem, 701. Geswelgum carybdibus, i. uoraginibus, 4620
Linked entry: swelg
ge-sweorf
Entry preview:
Geswearfes of seolfre syx pænega gewǽge, Lch. i. 336, 8. Gesweorf ferruginem, i. rasura ferri, Wrt. Voc. ii. 147. 65 : ferruginem, 35, 32. Add
getæl-fers
Entry preview:
Ferse that depends on the number of feet Mid getelferse ł syxfétum catalectico uersu, An. Ox. 127
ge-tǽse
Entry preview:
Commodum nyt and getǽse and bryce, Wrt.Voc. ii. 24, 63. Ðý lǽs hí gedwelle sió gehýdnes and þá getǽsu ðe hié on ðám wege habbað . . . Eác hi sint tó monienne ðætte hit. nó ne geliéfen ðætte ðá willan and ðá getǽsu ðe him on ðisse worulde becumað sién
ge-þot
Entry preview:
A shout, howl Geonung, geþota (pl. n.? or sing. m.?), rárung barritus, Wrt. Voc. ii. 125, 19
ge-þrafu
Entry preview:
Pressure (?), compulsion; rebuke (?) Hwæt sceal him þæt genumene, ꝥ hé eft mid geþrafe sceal ágildan? what good to him is that which he takes and has to repay under compulsion? Nap. 33
Linked entry: -þrafu
ge-dafen
Entry preview:
What is due or fitting Þá wæs þǽr ylding þǽre tíde þe man sceolde þá lícþegnunge and þá gedafenu þǽre byrgene gefyllan and gyldan cum mora esset temporis ad explendum debitum sepulturae, Gr. D. 84, 5. Ágylde se wer þám wífe hire gedafenu (debitum), 218
ge-défe
Entry preview:
What is seemly; seemliness, Gn. Ex. 189. [v. list.] Cf. ge-dafen; n
ge-feall
Entry preview:
A falling, fall Tungla gefeall, Wlfst. 186, 3
Linked entry: feall
ge-fére
Entry preview:
A companion Be Aþelbaldes gefére . . . Aþelbaldes gefére, þæs nama wæs Ecga, wæs fram þám áwyrgedan gáste unstille, Guth. 60, 9-13. Be Aþelbaldes gefére . . . cóm Æþelbaldes geféra þæs nama wæs Ova, 66, 20. Gefére comitem, Wrt. Voc. ii. 23, 42
ge-fére
Entry preview:
Take here passages under <b>ge-fér</b> in Dict., and add Gegilda . . . his gegilde eft mid eahta pundum gebycge, oþþe hé þolie ǽ geféres and freóndscipes, Cht. Th. 612, 9. Feáwa witena þæs geféres (on ðám geférscipe, v.l.) pars quamvis parva
ge-edleánend
Entry preview:
A rewarder, remunerator Rehtwís geed-leánend arð justus remunerator es, Txts. 420, 28
ge-edstaþeliend
Entry preview:
One who re-establishes, restores, repairs Geedstaþeliend ealles manncynnes reparator humani generis, Angl. xi. 112, 3
gebúr-land
Entry preview:
Land occupied by gebúras Ðis sindon þá land-gemǽro þæs gebúrlandes (þǽsse búrlandes, C.D. v. 401, 34) tó Abbendúne, C.D.B. iii. 201, 14
Linked entry: bur-land
ge-byhte
Entry preview:
A bight, bend Andlang díces oð þaet gebyhte; of þám gebyhte andlang hagan, C.D. i. 257, 33
Linked entry: -byhte
geflit-glíw
Entry preview:
Jeering, mockery Geflitglíwe (printed -slit-) cavillatione (cf. cavillatio bismrung, geflit convitium, 129, 68), Wrt. Voc. ii. 85, 65:18, 65
ge-fóg
Entry preview:
Fitness Gedó on ꝥ fæt þe þú hit mæge on mid gefóge geseóþan put it into a vessel in which you can suitably seethe it, Lch. ii. 28, 16
gefóg-stán
Entry preview:
A stone hewn so as to be ready for use in building Wé scylen beón on ðisse ælðeódignesse útane beheáwene mid swingellan, tó ðǽm ðæt wé eft sión geteald and geféged tó ðǽm gefógstánum on ðǽre Godes ceastre bútan ðǽm hiéwete ǽlcre suingean nunc foris per
Linked entry: stán-gefóg
ge-freógend
Entry preview:
A liberator Gefrígend (gefreógynd, Ps. Spl. C. ) liberator, Ps. Srt. 17, 49, 3 : 39, 18
Linked entry: freógend