Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mis-dǽd

(n.)
Grammar
mis-dǽd, e; f.

A mis-deedevil actiontransgressionoffenceinjury

Entry preview:

Gif hund mon tóslíte æt forman misdǽde geselle vi sciłł ... Gif æt ðissa misdǽda hwelcere se hund losige ... Gif se hund má misdǽda gewyrce, L. Alf. pol. 23; Th. i. 78, 3-6. Menn scamaþ for góddǽdan swýðor ðonne for misdǽdan, Wulfst. 164, 16.

þǽr-tógeánes

(adv.)
Grammar
þǽr-tógeánes, adv.
Entry preview:

Se cyng ðone castel æt Bures gewann . . . Ðǽrtógeánes se eorl gewann ðone castel æt Argentses, Chr. 1094; Erl. 230, 9. in reply, in refutation Ðonne cweðaþ hí : 'Hé magon ðás bán beón geedcucode?'

Linked entry: tó-geagnes

werlíce

(adv.)
Grammar
werlíce, adv.
Entry preview:

Ðeáh gif wífmann bið werlíce geworht, and strang tó Godes willan, heó bið ðonne geteald tó ðám werum ðe æt Godes mýsan sittaþ, Homl. Th. i. 188, 28-34: 360, 13: 542, 25

fore-weard

(n.)
Grammar
fore-weard, e; f.
Entry preview:

Ne mihte hé beón weorðe þǽra forewarde þe him ǽr behátene wǽron, Chr. 1093; P. 228, 2. [Þá þreó þúsend marc þe him seó cyng be foreweard ǽlce geáre gifan sceolde, 1103; P. 238, 24.

sceandlíce

(adv.)
Grammar
sceandlíce, adv.

disgracefully, shamefully, infamouslyopprobriously, reproachfully, insultingly

Entry preview:

Ne sceolon æt mé ǽnige habban sceame sceandlíce ðe ðínes síðes biddaþ (bídaþ ?) non erubescant in me, qui expectant te, Ps. Th. 68, 7

spring

Entry preview:

(cf. ǽ-springe; pl. Az. 134). add: v. wæter-spring. add: v. deád-spring. add: Cf. springing

Finns buruh

(n.)
Grammar
Finns buruh, = Finnes burh; gen. -burge; f.

Finnsburg

Entry preview:

This Finnsburg is no doubt the same as the Finnesham mentioned by Beowulf, — Swylce hie æt Finnes hám findaa meahton such as they might find at Finnesham, Beo. Th. 2316; B. 1156

Linked entry: Finn

seoluc

(n.)
Grammar
seoluc, (-oc), seolc, es; m.
Entry preview:

Seowa mid seolce fæste, smire mid ðære sealfe ǽr se seoloc rotige, 56, 7-8: 358, 25. Heora wǽda sioloce siowian, Met. 8, 24. Gyf man mǽte ðæt hé seoluc oððe godweb hæbbe, Lchdm. iii. 174, 29

Linked entry: seolc

borgian

(v.)
Grammar
borgian, he borgaþ; p. ode, ede; pp. od, ed [borh a pledge, loan]

To take or give a loan, BORROW, lendmutuari, commodarecaverefidejubere

Entry preview:

To take or give a loan, BORROW, lend; mutuari, commodare Ðam ðe wylle æt ðé borgian, ne wyrn ðú him volenti mutuari a te, ne avertas, Mt. Bos. 5, 42. Borgaþ se synfulla and ná gefillþ oððe he ne agylt mutuabitur peccator et non solvet, Ps.

ge-gyrnan

(v.)
Grammar
ge-gyrnan, p. de; pp. ed [gyrnan to yearn]

To desireseekdesīdĕrārepĕtĕre

Entry preview:

To desire, seek; desīdĕrāre, pĕtĕre Ic friþ wille æt Gode gegyrnan I will desire peace from God, Exon. 36 a; Th. 117, 24; Gú. 229.

un-deáþlíc

(adj.)
Grammar
un-deáþlíc, adj.

Immortal

Entry preview:

Immortal Se líchoma bið ðonne undeáþlíc, þeáh hé ǽr deáþlíc wǽre, Blickl. Homl. 21, 31. Se ðe com deáðlíc tó ðissum middangearde ... hé árás undeáðlíc, Homl. Th. i. 222, 12, 18. Wé sprecaþ ymbe God, deáðlíce be undeáðlícum, 286, 8.

Linked entry: un-deádlíc

dǽge

(n.)
Grammar
dǽge, an; f. A maker of bread, baker
Entry preview:

D. iv. 271, 16) æt t Áne dǽgan, Cam. Phil. Soc. 1902, p. 15. [v. N. E. D. dey. Icel. deigja a dairy maid. Cf. Goth. deigan to knead.] Cf. dáh dough

fold-ræst

(n.)
Grammar
fold-ræst, fold-rest, e; f.

a grave

Entry preview:

A resting-place in the earth, a grave; or rest in the earth (of the buried dead) Þonne eall Adames cynn onfehð flǽsce, weorðed foldræste, eardes æt ende then (at the resurrection) all the race of Adam shall receive flesh, it will be at end with the grave

ge-frínd

Grammar
ge-frínd, friends.
Entry preview:

Hí wurdon ðá gefrýnd for ðǽre dǽde, swá swá hí nǽron nǽfre ǽr on lífe, Hml. Th. ii. 252, 3

Linked entry: ge-frýnd

ge-hindred

(v.)
Grammar
ge-hindred, . . . impeditus.
Entry preview:

Substitute: <b>ge-hindrian;</b>. pp. ge-hindrod, gehindred To hinder, impede, check, and add hí for þám gylte gehin-drode wǽron þe hí þone Godes wer ǽr on wege his horses bereáfedon quia ex culpa quam servo Dei in via fecerant, illa sui itineris

grǽdiglíce

(adv.)
Entry preview:

Gefrédde se deófol þone angel þe hé ǽr grǽdelíce forswealh, Hml. Th. i. 216, 32. with manifestation of strong desire, eagerly Grǽdelíce inhianter, Wrt. Voc. ii. 43, 74. Hí swíþe grǽdilíce ( inhianter ) eorþcundum lustum filigaþ, R. Ben. 139, 27

mearu-lic

(adj.)
Grammar
mearu-lic, adj.
Entry preview:

Soft, easy, luxurious Þá onféng heó þis bebod æt Sancta Marian, ꝥ heó náht ofer ꝥ ne dyde leóhtlices ne mægdenlicre wísan oððe merwelicre, ac ꝥ heó forhæfde hí sylfe fram unnyttum hleahtre and plegan mandatum accepit, ut nihil ultra leve el puellare

níw-cumen

Entry preview:

Add: newly come, just arrived Swilce hí nícumene sýn and swilce hí ealles dæges ǽr náhtes ne onbirigdon, Hml. A. 146, 68. one newly come to a religious house, a novice S nícumena mearce dó ille novitius signum faciat, R. Ben. I. 97, 17.

plantian

(v.)
Entry preview:

Búton hé of his hiéremonna móde ðá ðornas ðǽre ídlan lufan ǽr úp átuge, unnyt hé plantode on hí ðá word ðǽre hálgan láre, Past. 443, 1

sinscipe

Entry preview:

Ac hí sóna geswicon þæs sinscipes syþþan hí Crí stes láre geleornodon æt him, Hml. A. 14, 35. Hí wunodon ætgædere gehíwodum synscipe, Hml.