Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-gímen

(n.)
Grammar
be-gímen, be-gímenn, e; f.
Entry preview:

Cure, observation Hírédes begímen aulica cura, Lch. i. Ix, 4. Mid begýmene cum observatione, Lk. 17, 20. On his begémene intuitu suo, Kent. Gl. 736. Of begýmenna optentu, i. in-tuitu, An. Ox. 3915. Begýmyne operam, i. studium, 7, 86

blód-gíta

Entry preview:

Dele

breóst-gird

(n.)
Grammar
breóst-gird, e ; f.

A sceptre

Entry preview:

A sceptre ? Tǽnene breóstgyrde sceptrinae virgae, An. Ox. 3303: 2, 188

Linked entry: gird

bríd-gifu

Similar entry: brýd-gifa

cyne-gird

Entry preview:

Take here exs. under cyne-gyrd in Dict., and add Swíðe ryht is seó cynegyrd þínes ríces virga recta est virga regni tui, Ps. Th. 44, 8. Hé bícnode hire tó mid his cynegyrde extendit contra eam virgam auream, Hml. A. 97, 181

ed-gift

Entry preview:

Hé bæd ꝥ hé him geþingude wiþ Eádgife his bóca edgift requisivit ut pro eo me (Eádgifu) rogaret quatinus ei redderem libros terrarum suarum, Cht. Th. 202, 33. Cf. ǽ-gift. Add

ed-gild

Entry preview:

Dele

ed-gildan

(v.)
Grammar
ed-gildan, p. de
Entry preview:

To requite, remunerate Hé edgylt remunerat, i. reditat, Scint. 162, 11

Linked entry: gildan

feónd-gild

Grammar
feónd-gild, -gyld.

idolatryan idol

Entry preview:

Add: idolatry, an idolatrous practice Arrianus se gedwolbiscop næfde hús ꝥ hé mihte his feóndgyldes symbelnesse (solemnia sua) inne gedón, Gr. D. 234, 11. Mið fiónd*-*geldum tormentis, Mt. L. 4, 24. an idol Hé tóscynde þæt feóndgyld (deófol-, v. l.)

fore-gidd

(n.)
Grammar
fore-gidd, -gedd

a proverb

Entry preview:

a proverb Foregeddum (geddum, L.) nán ðú cweðes prouerbium nullum dicis, Jn. R. 16, 29

fóre-gilpan

Entry preview:

Dele

freót-gifa

Entry preview:

Add: Wrt. Voc. ii. 59, 18

ge-gildan

Entry preview:

Take here <b>ge-gyldan</b> in Dict., and add Him man geald (gegeald, v. l. v. p. 295) .xxiii. þúsend punda, Chr. 1002; P. 133, 37. Gegylde hé án pund, Cht. Th. 611, 16. Bíde mon mid þǽre wíterǽdenne oþ þæt se wer gegolden sié, Ll. Th. i.

ge-girnan

Entry preview:

Take here <b>ge-gyrnan</b> in Dict., and add Gegernð desiderat, Kent. Gl. 798. Gegyrnende, wilniende competentes, An. Ox. 2882

Linked entries: girnan ge-gyrnan

ge-girwan

Entry preview:

Take here <b>ge-gerwan, ge-gyrian</b> in Dict., and add: to prepare an object for use Hé hét him ýðlidan gegyrwan, B. 199. Ic geongo gegerniga ( parare ) iúh styd, Jn. L. 14, 2. Gegaerwendne conparantem, Wrt. Voc. ii. 104, 47. Bið foldan

ge-giscan

(v.)
Grammar
ge-giscan, p. te, de
Entry preview:

To stop up, close Gegiscte (gigiscdæ, Ep., gescdae, Erf., gigisdae, Ld.) oppilavit, clausit, Txts. 83, 1447. Gegiscde, betýnde oppilavit, Wrt. Voc. ii. 65, 18

Linked entry: gescan

gígant-mæcg

Entry preview:

Substitute: One of the race of the giants, a giant Gígantmæcgas Gode unleófe, micle mánsceaðan Metode láðe (cf. Gigantes erant super terram Gen. 6, 4), Gen. 1268

gild-dæg

(n.)
Grammar
gild-dæg, es; m.
Entry preview:

A day for a religious ceremony, v. gildan; <b>IV,</b> gild; Gelddagas (geldagas, Wrt. Voc. i. 16, 54), þæt sind hálige cerimonia vel orgia Wülck. Gl. 107, 22. Cf. freóls-dæg

gilp-georn

Entry preview:

Add: in a favourable sense, v. Dict. in an un-favourable sense, vainglorious, arrogant, proud, boastful. Cf. lof-georn Men beóð ofergrǽdige woruldgestreóna and tó manege weorðaþ tó wlance and ealles tó rance and tó gylpgeorne erunt homines cupidi, elati

gilp-lic

Entry preview:

Add:: arrogant Pharao him filigde æt ðám hón mid his gilplicum riddum, Hml. Th. ii. 194, 23