Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mid-dæg

Entry preview:

Se middæg wæs fram Abraham oð Móysen, Hml. Th. ii. 74, 19. Seó tíd middæges, Hml. S. 23 b, 160. Hwæt déstú gif ic tó mergen middeges gebíde ? what wilt thou do if to-morrow I live to see midday? Hml. S. 3, 590. Fram middæge oð nón a sexta hora usque ad

offrung-dæg

(n.)
Grammar
offrung-dæg, es ; m.
Entry preview:

The feast of unleavened bread Þá offrungdagas wé ná ne begýmaþ azimas non observamus, An. Ox. 40, 23

palm-dæg

(n.)
Entry preview:

Palm Sunday On þám symbeldæge þe wé palmdæg gewunelíce nemnað, Hml. S. 23 b, 140

resten-dæg

Entry preview:

On restendæge sabbato, Scint. 30, 6. Add

rihtfæsten-dæg

Entry preview:

Ordél and áðas syndon tócwedene freólsdagum and rihtfæstendagum, Ll. Th. i. 172, 10: 370, 3. Add

Wódnes-dæg

Entry preview:

On Wodnesdæg, þe byð caput ieiunii, bisceopas áscádað út of cyrican . . . þá þe on openlican synnan hý sylfe forgyltan, Wlfst. 104, 9. Add

ymbren-dæg

Entry preview:

Add:

ǽr-dæg

Entry preview:

Add Se cyning ne gemunde ðára monigra teónena ðe hiora ǽgðer óþrum on ǽrdagum dudum gedyde, Ors. 1, 12; S. 52, 23. Ðá burg, seó wæs on ǽrdagum heora ieldrena éðel urbem, auctorem originis suae, 4, 5; S. 168, 10

win-dæg

Linked entry: gewin-dæg

hálig-dæg

(n.)
Grammar
hálig-dæg, es; m.

A holy day, Sunday

Entry preview:

A holy day, Sunday Be hálidæiges freólse of the festival of Sunday, L. C. S. 45; Th. i. 402, 8. On háligdagum sabbatis, Mk. Skt. Lind. 3, 2

heáhfreóls-dæg

(n.)
Grammar
heáhfreóls-dæg, es; m.

The day of a high festival

Entry preview:

The day of a high festival, L. Eth. vi. 25; Th. i. 320, 25

gestran-dæg

(n.; adv.)

yesterday;hesterna dies,

Entry preview:

yesterday; hesterna dies, Ps. Vos. 89, 4

symbel-dæg

(n.)
Grammar
symbel-dæg, es; m.

a feast-day,a festival, day of a religious feast

Entry preview:

a feast-day, a day of a banquet Æfter symbeldæge, Andr. Kmbl. 3052; An. 1529. Hé his líchoman wynna forwyrnde, symbeldaga, Exon. Th. 111, 34; Gú. 136. a festival, day of a religious feast Symbeldæg dies festus, Bd. 1, 27; S. 497, 1. Com ðyder mycel

symmel-dæg

Similar entry: symbel-dæg

ge-loten dæg oððe ofernón

(n.; adj.; con.)

latter part of the daysuprema

Entry preview:

latter part of the day; suprema, Ælfc. Gl. 95; Som. 75; Wrt. Voc. 53, 14

ǽr-gystran-dæg

(n.)

ere-yesterdaythe day before yesterdaynudius tertius

Entry preview:

ere-yesterday, the day before yesterday; nudius tertius

cilda mæsse-dæg

Entry preview:

On cilda mæssedæge, Chr. 963; P. 114, 10: 1066; P. 195, 4. Add

Langa-Frige-dæg

(n.)

Good-Friday

Entry preview:

Good-Friday Ðes passio gebyreþ on Langa-Frigadæg, Jn. Skt. 18, 1, rubric. Man ne mót hálgian húsel on Langa-Frigedæg forðan ðe Crist þrowode on ðone dæg for ús the eucharist must not be consecrated on Good Friday, for Christ suffered for us on that day

ge-byrd-dæg

(n.)
Grammar
ge-byrd-dæg, es; m.

A birth-daynatalis dies

Entry preview:

A birth-day; natalis dies On Herodes gebyrddæge die natalis Herodis, Mt. Bos. 14, 6

Linked entry: byrd-dæg

þunres

(n.)
Grammar
þunres, dæg.

Similar entry: þunor