Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

folc-mǽgþ

(n.)
Grammar
folc-mǽgþ, e; f.

A nation-tribetribenātiotrĭbus

Entry preview:

A nation-tribe, tribe; nātio, trĭbus Folc-mægþa of nation-tribes, Cd. 64; Th. 77, 18; Gen. 1277

mǽgþ-leás

(adj.)
Grammar
mǽgþ-leás, adj.

Belonging to no familynot of distinguished familyignobilis

Entry preview:

Belonging to no family, not of distinguished family; ignobilis, Wrt. Voc. ii. 138, 73

mǽgþ-sibb

(n.)
Grammar
mǽgþ-sibb, e; f.

Kindred

Entry preview:

Kindred Mǽgþsybbe parentelæ, Hpt. Gl. 523, 10

Linked entry: mǽg-sibb

bi-mǽnan

(v.)
Grammar
bi-mǽnan, p. de; pp. ed

To bemoan, bewail, lament, mournlugere

Entry preview:

To bemoan, bewail, lament, mourn; lugere Woldan wíf wópe bimǽnan æðelinges deáþ the women would with weeping bewail the noble's death, Exon. 119 b; Th. 459, 24; Hö. 4

ge-mægened

(v.)
Grammar
ge-mægened, part. p.

Established, confirmed, strengthenedconfirmatus

Entry preview:

Established, confirmed, strengthened; confirmatus Gemægenad and gestrongad beón to be confirmed and strengthened, Bd. 4, 16; S. 584, 4

Linked entry: mægenian

ge-mǽlan

(v.)
Grammar
ge-mǽlan, p. de; pp. ed

To mark, stain

Entry preview:

To mark, stain Seó hálge stód ungewemde wlite næs hyre feax ne fel fýre gemǽled the saint stood with spotless aspect, neither her hair nor skin was marked by the fire, Exon. 74 a; Th. 278, 2; Jul. 591

Linked entry: mǽlan

ge-mǽran

(v.)

to fix limits, determine

Entry preview:

to fix limits, determine Gimǽrende diterminans, Rtl. 164, 38

Linked entry: mǽran

ge-mǽran

(v.)
Grammar
ge-mǽran, p. de; pp. ed [mǽre]

To celebrate, divulge, spread abroad

Entry preview:

To celebrate, divulge, spread abroad Ðá ðeós gesyhþ wæs gemǽred qua divulgata visione, Bd. 4, 25; S. 601, 25 : 3, 10; S. 535, note 2. Gemǽred wæs word ðis mið Iudeum divulgatum est verbum istud apud Judæos, Mt. Kmbl. Rush. 28, 15. Hiæ gemérdon hine illi

ge-mǽran

(v.)
Grammar
ge-mǽran, p. de; pp. ed [mára]

To enlarge

Entry preview:

To enlarge He merce gemǽrde wiþ Myrgingum he enlarged his marches towards the Myrgings [or gemǽrde from gemǽran to determine? ], Exon. 85 a; Th. 321, 6; Víd. 42

ge-mǽtgan

(v.)
Grammar
ge-mǽtgan, p. ede; pp. ed; v. trans. [mǽte moderate]

To make moderate, to limit, diminishmoderare, moderari, minuere

Entry preview:

To make moderate, to limit, diminish; moderare, moderari, minuere Ful oft hit eác ðæs deófles dugoþe gemǽtgeþ full oft it also limits the devil's power, Salm. Kmbl. 800; Sal. 399

wíd-mǽran

Grammar
wíd-mǽran, v. ge-wídmǽran,
Entry preview:

and next word

á-mǽran

(v.)
Grammar
á-mǽran, -mǽrian; p. de
Entry preview:

To exterminate Ne wæs ǽnig cyninga ꝥ má hiora landa út (úte v. l.) ámǽrde and him tó gewealde underþeódde nemo in regibus plures eorum terras, exterminatis indigenis, tributarias fecit, Bd. 1, 34; Sch. 104, 3. Þá lond bígengan út ámǽran (-ian, v. l.

ge-mǽgþ

Entry preview:

Substitute: A collection of kinsmen, a family Seó dǽd . . . þætte ealre worolde swelce sibbe bringan mehte, ꝥte twá þeóda ǽr habban ne mehton, ne ðætte lǽsse wæs, twá gemǽgþa omnibus gentibus unam fuisse voluntatem inservire paci; quod prius ne una quidem

ge-mǽnan

Entry preview:

<b>. I.</b> to mean, signify. Take here <b>ge-mǽnan;</b> in Dict. and add Nú behealde wé ðá nǽddran . . . Hwæt gemǽnd þæt ?, Hml. Th. ii. 238, 32. Petrus smeáde hwæt his gesihð gemǽnde, Hml. S. 10, 109. to have in mind. Take here

ge-mǽnan

(v.)
Grammar
ge-mǽnan, <b>. I.</b>
Entry preview:

to tell, say, mention a matter Þéh eów lytles hwæt swelcra gebroca on becume, þonne gemǽnað gé hit tó (v. tó; I. 5 f I þǽm wyrrestan tídum, and magon hié hreówlíce wépan if some little of such troubles come on you, then you talk of it as the worst times

ge-mǽran

(v.)
Entry preview:

to fix limits

ge-mǽran

(v.)
Grammar
ge-mǽran, to divulge.
Entry preview:

Wæs þis geworden on Beornica mǽgðe, and feor and wíde gemǽred (longe lateque diffamatum), Bd. 5, 14 ; Sch. 647, 16. Add

ge-mǽtgan

Entry preview:

Dele, and see ge-hnǽgan

mægþ-hád

Entry preview:

Add: virginity as regards man or woman Mægdthád is sé þe wunað on clǽnnysse ǽfre fram cildháde ge wǽpmenn ge wífmenn. Hml. A. 20, 162. Ðás hálgan nǽron nǽfre mid wífum besmitene. Hí sindon mægðháde gehealdenre clǽnnysse ( virgines sunt; ), 19, 125. Heó

Linked entry: mægden-hád

mǽgþ-rǽdenn

(n.)
Grammar
mǽgþ-rǽdenn, e ; f.
Entry preview:

Relationship Mǽþrǽdene necessitudinis, i. amicitię An. Ox. 2, 109. Mǽgðrédena necessiíudinum (Osburga niihi conlribulibus necessiíudinum nexibus conglutinata, Aid. l, 12), 7, 2. Mǽgðrǽdena, Angl. xiii. 27, 2