stǽr-leornere
Entry preview:
One who learns history, a historical scholar Stǽrleornera (? stæf-, v. stæf-leornere), leornera stoicorum (storicorum?), Hpt. Gl. 503, 64
Linked entry: stæf-leornere
stede-fæst
Entry preview:
Steadfast, constant, holding one's ground Wíslíc wærscipe and steðefæst (styde-, MS. G.) módstaðol biþ witena gehwilcum weorðlícre micle, ðonne hé his wísan for ǽnigum þingum fágige tó swiðe, L. I. P. 10; Th. ii. 318, 38. Stódon stædefæste they stood
stede-wang
Entry preview:
A plain, open place On ðam stedewange, Elen. Kmbl. 2040; El. 1021: 1346; El. 675: Andr. Kmbl. 1548; An. 775. Stedewangas, 667; An. 334. Æfter stedewonga stówum, Exon. Th. 154, 23; Gú. 847
stede-wist
Entry preview:
Stability, steadiness, constancy Stedewist subsistentia, perseverantia, Hpt. Gl. 530, 4
steóp-bearn
Entry preview:
An orphan Steópbearn pupillus, Ps. Vos. 81, 3. Ðam steápbearne ic geheólp, Homl. Th. ii. 448, 14, 20. Ðæt mann wydewan geneósige and steópbearnum gehelpe, Homl. Skt. i. 9, 63
steóp-cild
Entry preview:
an orphan, one who has lost a parent Steópcild privignus, Wrt. Voc. i. 50, 47: pupillus, 285, 1. Steópcilde orphano, Ps. Spl. 9 second, 17. Eówer bearn beóþ steópcild (pupilli), Ex. 22, 24. Steópcild orphani, Ps. Th. 108, 9. Heó wæs wuduwena and steópcilda
steóp-fæder
Entry preview:
A step-father Steópfaeder bitricius, Txts. 45, 300. Steópfaeder, steúpfaedaer, staupfotar, steúffeder vitricius, 107, 2124. Steóp-fæder vitricus vel patraster, Wrt. i. 52, 11: 72, 31: 284, 75: ii. 11, 10. Hé ofslóh ge his ágenne fæder ge his steópfæder
steóp-módor
Entry preview:
A step-mother Steópmóder noverca, Wrt. Voc. i. 72, 32: 284, 76. Steópmódur, ii. 60, 33. Heó wæs Philippuses steópmódor, Ors. 3, 7; Swt. 110, 26. Ðæt mon hine menge mid his steópméder, Bd. 1, 27; S. 491, 11. Steópmódrum, S. 490, 35. Gé sume hæfdon eówre
steóp-sunu
Entry preview:
A step-son Steópsunu filiaster, Wrt. Voc. ii. 108, 69: 35, 61: privignus, i. 52, 12: 72, 33. Hé ofslóh his steópsunu, Ors. i. 8; Swt. 42, 22
steor-gleáw
Entry preview:
Skilled in a knowledge of the stars:?-Steorgleáwra, tuncgelwítegana mathematicorum, Hpt. Gl. 467, 75
steór-leás
Entry preview:
without restraint, ungovernable, fierce Sió réþe oððe sió steórleáse efferra, Wrt. Voc. ii. 31, 16. without regulation, profligate Ðú cýþdest ðæt ðú nestest hwelces endes ǽlc angin wilnode ðá ðú wéndest ðæt steórleáse men and réceleáse wǽron gesǽlige
steór-róðor
Entry preview:
A rudder, lit. and fig. Steórróþer remus (an oar used for steering), Wrt. Voc. i. 48, 11. Steórróðer palmula, ii. 67, 68. Steórróðor, 116, 52. Steórróþur gubernaculum, i. 63, 52. God is steórróþer and helma clavus atque gubernaculum, Bt. 35, 3; Fox 158
steór-scofl
Entry preview:
A rudder Steórsceofl gubernaculum, Wrt. Voc. i. 56, 46. Steórsceofol clavus, 74, 3
steor-wigle
Entry preview:
Prognostication by the stars, astrology Stiorwigle ł mearcunge constellationem (cf. constellatio leáses spelles talu, Wrt. Voc. ii. 20, 68; and Span, constelacion prognostication of the stars), stiorwiglu constellationes, Hpt. Gl. 467, 78. Stiorwigl
Linked entries: steor-sceáwere steor-wiglung wígle
sterced-ferhþ
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
sunn-stede
Entry preview:
A solstice Sumor hæfþ sunnstede . . . winter hæfþ óþerne sunnstede . . . Gǽþ seó sunne norðweard óð ðæt heó becymþ tó ðam tácne ðe is geháten Cancer, ðǽr is se sumerlíca sunnstede . . . seó sunne cymþ eft súð tó ðam winterlícan sunnstede, Lchdm. iii.
þeód-stefn
Entry preview:
A stock, people Betere is tó geblídanne ánne dæg mid ðé, ðonne óðera on þeódstefnum þúsend mǽla, Ps. Th. 83, 10. Cf, leód-stefn
wer-stede
Entry preview:
A weir-stead, place where thsre is a weir Of ðam wege on ða eá, and se werstede be súðan hreódbricge, Cod. Dip. Kmbl. iv. 105, 11
wíte-steng
A pole used for punishment ⬩ torture
Entry preview:
A pole used for punishment or torture Wítestengces, róde eculei, wítestenges eculei, gabuli, Hpt. Gl. 478, 70-73 : Anglia xiii. 34, 169
Linked entry: steng
brand-stefn
Entry preview:
Cf. Icel. brandr a ship's beak; or [brand- = brant- ?] high-prowed. Ne mæg wind áwecgan ne wæterflódas brecan brond-stæfne, An. 507. Substitute: Having a prow with a beak?
Linked entry: brond-stæfn