Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

súþ-eást

Entry preview:

Se leóma wæs swíðe lang geþúht súðeást scínende, Chr. 1097; P. 233, 29. Add

súþ-ende

(n.; adj.)
Grammar
súþ-ende, es; m.
Entry preview:

The south end Súð andlang mearce tó ðæs gáres súðende, C. D. v. 86, 28

súþ-mǽgþ

Entry preview:

Ealle ðás mǽgðe and eác óðre súðmǽgðe oð gemǽre Humbre streámes, Bd. 5, 23; Sch. 691, 5. Add

súþ-sǽ

(n.)
Entry preview:

a south sea On ðám dagum ríxade Æþelbyrht cyning on Cantwarebyrig, and his ríce wæs ástreht fram ðǽre micclan eá Humbre oð súðsǽ, Hml. Th. ii. 128, 19. Ðis synt ðára .xxx. hída landgemǽro tó Cawelburnan on Wiht . . . on súðsǽ on Eádgýlses múðan; . .

súþ-weard

(adj.)
Grammar
súþ-weard, adj.
Entry preview:

Southward, south Þæt þridde heáfodríce wæs þæt Affricanum, and on súðweardum, Ors. 2, 1; S. 60, 4. v. súþe-weard

súþ-weard

(adv.)
Grammar
súþ-weard, adv.
Entry preview:

Hé gewende súðweard mid fulre fyrde, Chr. 1013; P. 143, 20. Add

ang-sum

(adj.)
Grammar
ang-sum, anc-sum; adj.

Narrowstraittroublesomeharddifficultangustusdifficilis

Entry preview:

Narrow, strait, troublesome, hard, difficult, angustus, difficilis Eálá hú neara and hú angsum is ðæt geat, and se weg ðe to lífe gelǽdt; and swýðe feáwa synt ðe ðone weg findon quam angusta porla, et arcta via est, quae ducit ad vitam; et pauci sunt

Linked entries: anc-sum ang-sum-líc

frem-sum

(adj.)
Grammar
frem-sum, fræm-sum; adj.

Kindbenigncourteousbenignus

Entry preview:

Kind, benign, courteous; benignus He þearfum and ellreordigum symble eáþmód and fremsum and rúmmód wæs paupĕrĭbus et pĕrĕgrīnis semper hŭmĭlis, benignus et largus fuit, Bd. 3, 6; S. 528, 11: Ps. Spl. 68, 20: Ps. Th. 134, 3. Syleþ us fremsum gód Drihten

Linked entry: fræm-sum

anc-sum

(adj.)
Grammar
anc-sum, anc-sum-líc

troublesome

Entry preview:

troublesome

ge-fearh-sugu

(n.)
Grammar
ge-fearh-sugu, e; f. [fearh a farrow]

A farrowing sowprægnans susforda

Entry preview:

A farrowing sow; prægnans sus, forda Gefearhsugu forda, Wrt. Voc. 286, 49

luf-sum

(adj.)
Grammar
luf-sum, adj.

Amiablepleasantlovable

Entry preview:

Amiable, pleasant, lovable Lufsum swǽ Rahel amabilis ut Rachel, Rtl. 109, 37. Lufsum and líðe leófum monnum amiable and kind to the men that are dear to him, Exon. 21 a; Th. 57, 5; Cri. 914: 96 a; Th. 357, 21; Pa. 32

súr-eágede

(adj.)
Grammar
súr-eágede, -égede; adj.
Entry preview:

Blear-eyed Súreágede lippus, Wrt. Voc. i. 45, 57. Súrégede, 75, 43. Súreágede (-égede, MS. H.), Ælfc. Gr. 30; Zup. 192, 10

Linked entry: súr-íge

súr-íge

(adj.)
Grammar
súr-íge, -ége; adj.
Entry preview:

Blear-eyed Gif mon súrége sié, Lchdm. ii. 2, 9: 36, 21. Ða súrígan eágan lippos oculos, Wrt. Voc. ii. 52, 55: 92, 22

Linked entry: súr-eágede

sub-diácon

(n.)
Grammar
sub-diácon, es; m.
Entry preview:

A sub-deacon Hit is beboden subdiáconum and munecum, Blickl. Homl. 109, 25

un-súr

(adj.)
Grammar
un-súr, adj.

Not sour

Entry preview:

Not sour Eala forgá and meoloc þicge unsúre, Lchdm. ii. 292, 30

Linked entry: súr

wyn-sum

(adj.)
Grammar
wyn-sum, adj.

winsomeagreeablepleasantpleasantjoyous

Entry preview:

winsome, agreeable, pleasant Wynsum suavis, Ælfc. Gr. 9, 28; Zup. 54, 5. Wynsum, wlitig elegans, i. speciosus, gratus, puncher, praecipuus, magnus, Wrt. Voc. ii. 142, 80. Ða wynsuman amoena, 1, 6. pleasant to the senses or to the mind Treów tó brúcenne

bóc-sum

Entry preview:

Dele

getæl-sum

(adj.)
Grammar
getæl-sum, adj.
Entry preview:

Harmonious, rhythmic On ge[tæ]lsumurn leóðe carmine rithmico, i. numerali, An. Ox. 390

lár-sum

(adj.)
Grammar
lár-sum, adj.
Entry preview:

Ready to learn, docile Sién wé snotre . . . and lár*-*sume, Verc. Först. 95, 23

luf-sum

Entry preview:

Add: