æ-wén
Entry preview:
ǽ-wéne
ge-wéd
Entry preview:
Add: foolishness; dementia Eálá ungesǽligra Iúdéa bewépendlic gewéd O infelicium Iudeorum deflenda dementia, An. Ox. 40, 1. Menn unwíslíce dóð þá þe dwollíce plegað æt deádra manna líce, ... þonne hí sceoldon swýðor besárgian þone deádan and biddan for
ge-wén
Entry preview:
Dele
ge-wén
Entry preview:
To make crooked (wóh) Depravat, i. maculat, confundit vel gewéþ flectat, Wrt. Voc. ii. 138, 82. Ðone hió gewéde obuncabat (quem nefandis ulnarum gremiis procax obuncabat, Ald. 40, 11. Cf. obuncabat, i. reflectebat beclypte, gebígede, An. Ox. 2956), Angl
mód-wén
Entry preview:
Substitute: <b>mód-wynn,</b> e; f. Heart's delight, treasure Þonne ic forð áscúfan sceal þæt freán mínes módwyn freoðað middel-nihtum when I (a key) push forth what protects my lord's treasure at midnight, i. e. the bolt of the lock, Rä.
wed-bróðer
One who is pledged to act as a brother to another, a confederate
Entry preview:
One who is pledged to act as a brother to another, a confederate Ða luuede Wulfere hit swíðe for his bróðer luuen Peada, and for his wedbróðeres luueu Oswí, Chr. 656 ; Erl. 30, 1. Cóman bégen ða cyningas tógædre and wurdon feólagan and wedbróðra, and
wed-fæstan
To pledge
Entry preview:
To pledge Geuuetfaestae subarrata, Wrt. Voc. ii. 121, 52.] [
wen-býl
Entry preview:
some kind of boil Wiþ wenbýle Lchdm. ii. 128, 16. Lǽcedómas tó wenbýlum 12, 19: 128, 6
Wendlas
Entry preview:
Wulfgár maþelode, ðæt wæs Wendla leód Beo. Th. 702; B. 348. Mid Wenlum ic wæs and mid Wærnum Exon. Th. 322, 6; Víd. 59. v. Grmm. Gesch. D. S. 332 sqq.; P. B. xii. 7
and-wendednys
A changing ⬩ change ⬩ mutatio
Entry preview:
A changing, change; mutatio, Ps. Spl. 76, 10
wægnere
A driver of a carriage ⬩ a waggoner ⬩ charioteer
Entry preview:
A driver of a carriage, a waggoner, charioteer Scridwísa vel wǽnere auriga, Wrt. Voc. i. 39, 38. Wénere, ii. 4, 57
Deorwente
The river DERWENT, in Yorkshire, Derbyshire, Cumberland, and Durham ⬩ quatuor fluviōrum nomen in agris Eboracensi Derbiensi Cumbriensi et Dunholmensi
Entry preview:
The river DERWENT, in Yorkshire, Derbyshire, Cumberland, and Durham; quatuor fluviōrum nomen in agris Eboracensi Derbiensi Cumbriensi et Dunholmensi Be Deorwentan ðære eá by the river Derwent [Yorkshire], Bd. 2, 9; S. 511, 18: 2, 13; S. 517, 16. Of ðam
wang
Entry preview:
A cheek, side of the face Ðæt wange wið ða ceócan ufan mandibula, Wrt. Voc. ii. 58, 3. Ðæs wonges locfeax cesaries, 22, 57. Smire ðæt hále wonge mid, Lchdm. ii. 338, 9. Bind on ðæt wænge, 20, 10. Smyre ðæt wenge, 20, 18. Gif hwá ðé sleá on dín swýðre
wyn
delight ⬩ pleasure ⬩ delightfully ⬩ pleasantly ⬩ a delight ⬩ that which causes pleasure ⬩ the best of a class, ⬩ the pride of its kind. ⬩ the name of the w-rune
Entry preview:
Wend ðé from wynne, Cd. Th. 56, 28; Gen. 919. In lifgendra londes wynne, Exon. Th. 27, 28; Cri. 437 : 151, 5; Gú. 790. Wenne, Ps. C. 157. Weorod wæs on wynne, Beo. Th. 4032; B. 2014 : Exon. Th. 462, 21; Hö. 55.
Linked entry: mód-wén
be-wenian
To entertain, take care of ⬩ hospitio accipere
Entry preview:
To entertain, take care of; hospitio accipere We wǽron hér tela bewenede we were here kindly entertained, Beo. Th. 3646, note; B. 1821. Dryht-bearn Dena duguþa bewenede [MS. and Thorpe's note, 4077; bí werede, B. 2035] a noble offspring of the Danes
Linked entry: be-þénede
eágan weán
A ringworm, tetter ⬩ impetīgo
Entry preview:
A ringworm, tetter; impetīgo Eágan weán vel wearhbrǽde impetīgo, Ælfc. Gl. 73 ; Som. 71, 9; Wrt. Voc. 43, 62
þun-wang
A temple
Entry preview:
A temple Þunwang timpus, Wrt. Voc. i. 42, 50. Þunwange tempus, 64, 32. Þunwencge (-wenge, -wange) timpus, Ælfc. Gr. 9, 32; Zup. 59, 5: 298, 2. Gif ic on þunwange gereste si dedero requiem temporibus meis, Ps. Th. 131, 4. Bufan his þunwengan supra tempus
Linked entry: wang
Wandale
Entry preview:
The Vandals Þá þá Wandale (Wendle, v.l. Wandali) rícsodon . . . án wydewe sǽde ꝥ hire sunu wǽre gelǽded in hæftnýde fram Wænla (Wendla, v.l. ) cyneges áðume, Gr. D. 179, 14-21. Wændla (Wendla, v.l. ) ríce, 181, 7.
Linked entry: Wendlas
a-gén
AGAIN ⬩ anew ⬩ also ⬩ itenim ⬩ denuo ⬩ et
Entry preview:
AGAIN, anew, also; itenim, denuo, et Ðe ðé slihþ on ðín gewenge, wend óðer agén qui te percutit in maxillam, præbe et alteram, Lk. Bos. 6, 29. Ðá wende he on scype agén then he went into the ship again, 8, 37, 40.
ge-orwénan
To despair, to be out of hope ⬩ despērāre
Entry preview:
To despair, to be out of hope; despērāre Georwened despērātus, Ælfc. Gr. 47; Som. 48, 38. Ðæt he ðý earmlícor georwénedre hǽlo hér nú forwurde quo mĭsĕrābĭlius ipse despērāta sălūte pĕrīret, Bd. 5, 14; S. 635, 3
Linked entry: or-wénan