ge-milscod
Entry preview:
(ptcpl. ) Sweetened with honey Ge-milscod wín melicratum, gemilscad wæter mulsurum, Wrt. Voc. ii. 59, 32, 33. Gewyrce him gemilscade drincan, ꝥ is micel dǽl bewylledes wæteres on huniges godum dǽle, Lch, ii. 202, 26. Drince mulsa, ꝥ is gemilscede drincan
Linked entry: miliscian
ge-módsumian
Entry preview:
The Latin originals are: perversorum amicitiis vita nostra concordat; testatur quod cum malis concordiam non teneret
ge-myndelicnes
Entry preview:
memoriale (tuum), Ps. Rdr. 134, 13. Gemyndlicnes, 103, 13
Linked entries: ge-myndiglicnes ge-myndlicnes
ge-myndgung
Entry preview:
A memorial, monument Hé þǽr his selfes longe gemyndgunge (-mynegunge, Bos. 54, 14) gedyde magnum monu-mentum in reparatione ejus operatus est, Ors. 3, l ; S. 98, 25
Linked entries: myndgung ge-mynegung
ge-namne
Entry preview:
Having the same name Ic seah rǽpingas (the two buckets of a draw-well) on ræced fergan under hróf sales hearde twégen: þá wǽron genamne, nearwe bendum gefeterade fæste tógædere, Rá. 53, 3. Substitute:
ge-nirwan
Entry preview:
Take here <b>ge-nyrwian</b> in Dict., and add Genyrwiaþ coangustant, arctant, Wrt. Voc. ii. 133, 15. of space-relations, to make narrow, contract Se arc wæs swá genyrwed ꝥ hé wæs mid ánre fæðme belocen ufewerd arca collecta in cacumen angustum
Linked entry: ge-nyrwian
ge-onet
Entry preview:
Substitute: <b>ge-ónettan;</b> p. te To get by hastening, seize, occupy Tó huon eorðo giónetað quid terram occupat, Lk. L. R. 13, 7. Geónette (geom-, MS.) occupavit (cf. ónete occupavit, 712), Txts. 82, 717. Geónet preoccupetur (v. ge-efstan
ge-orrettan
Entry preview:
to disgrace, put to shame Georrettan infamare, Wrt. Voc. ii. 92, 34: 47, 26. Ealle beóð geórette, eác gescende confundantur, Ps. Th. 82, 13. Elle genóman æsnas his and geonrettæ ofslógun reliqui tenuerunt servos eius et contumelia adfectos occiderunt
Linked entries: ge-onrettæ ge-orettan
ge-ortríwan
Entry preview:
Take here <b>ge-ortréwan</b> in Dict., and add: to despair of. with gen. Cf. <b>I a</b> Ne þú tó wáclíce geortreówe ǽniges gódes spemque fugato nes dolor adsit, Met. 5, 35. with prep. Hé nǽfre ne geortreówe be Godes mildse de
Linked entries: or-trýwan ge-ortrúwian
ge-pós
Entry preview:
and add Swá byð se ealda man ceald and snoflig; flegmata ꝥ byð hráca oððe geposu, deriað þám ealdan, Angl. viii. 299, 36
ge-radian
ge-rǽdan
Entry preview:
Add: to advise, suggest Hé him tó gefeccean hét his witan, hí him gerǽddon hwæt him be ðám sélost ðúhte, oððe tó dón[n]e wǽre. Lch. iii. 426, 12. God him (Decius) ðis geþanc on móde ásende . . . and Decius lét him tó rǽde hé þá gerǽdde ( what God Had
ge-rafende
Entry preview:
Dele, and see ge-rawan
ge-recan
Entry preview:
To move, come, go Tósomne geræc (printed -ræt) congelaverat Wrt. Voc. ii. 133, 37. Ꝥ blód tósamne geræc, Bl. H. 183, 25
Linked entries: recan ge-recenness
ge-recedness
Entry preview:
Add: history Historia, þæt is gerecednyss (-recced-, v. l.) ; mid þǽre man áwrít and gerehð þá ðing and þá dǽda þe wǽron gedóne on ealdum dagum and ús dyrne wǽron.Ǽlfc. Gr. Z. 296, 8. [Æfter] gerecednesse, gástlicum angite . . . secundum kistoriam, allegoriam
Linked entries: recenness reced-ness ge-reccedness
ge-reclic
Entry preview:
He sceal beforan ðǽm ðearlwísan Déman mid gereclicre (ge-reccelicre) race gereccean ðæt hé ðæt ilce self dyde jbe hé ððre men lǽrde opud districtum judicem cogitur tanta in opere exsolvere, quanta eum constat aliis voce praecepisse, Past. 192, 15.. See
Linked entry: ge-reccelic
geréf-mann
Entry preview:
Sum geréfman quidam curialis, Gr. D. 308, 13. Sum man háten Stephanus, sé wæs on getale þára geréfmanna ( in numero optio full) . . . Sæge Stephane þám geréfan (dic Stephana optioni). . . Ic eom onsænded tó Stephanes húse þæs geréfan (ad Stephanum optionem
ge-rennan
Entry preview:
To coagulate (trans. ) Þá meolc geren mid cýslybbe. Lch. iii. 18, 11. Dún gerenned mons coagulatus, Ps. Cant. 67, 16
ge-reordedlic
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.