Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

frem-sum

(adj.)
Grammar
frem-sum, fræm-sum; adj.

Kindbenigncourteousbenignus

Entry preview:

Kind, benign, courteous; benignus He þearfum and ellreordigum symble eáþmód and fremsum and rúmmód wæs paupĕrĭbus et pĕrĕgrīnis semper hŭmĭlis, benignus et largus fuit, Bd. 3, 6; S. 528, 11: Ps. Spl. 68, 20: Ps. Th. 134, 3.

Linked entry: fræm-sum

Gafol-ford

Grammar
Gafol-ford, Gaful-ford; gen. -fordes; dat. -forde, -forda; m. [gafol tribute, ford a ford : the tributary ford]

CamelfordCornwalllŏci nōmen in agro Cornubiensi

Entry preview:

Camelford, Cornwall; lŏci nōmen in agro Cornubiensi Hér wæs Weala gefeoht and Defna æt Gafolforda [Gafulforda, Th. 110, 111, 17, col. 1] here [A.

Linked entries: wudu MǼD bere

hund-twentig

(n.; num.; adj.)
Grammar
hund-twentig, num.

A hundred and twenty

Entry preview:

A hundred and twenty Mid ðam ðe hé wæs on ylde hundtwentig wintra when he was a hundred and twenty years of age, Ælfc. T. Grn. 6, 1. Hé gean ðæra hundtwæntiga hída æt Wyrðæ He gives the hundred and twenty hides at Worth, Chart. Th. 526, 32

mete-leás

(adj.)
Grammar
mete-leás, adj.

Without foodlacking food

Entry preview:

Without food, lacking food On sumere tíde wæs micel menigu mid ðam Hǽlende on ánum wéstene meteleás ( nec haberent, quod manducarent ), Homl. Th. ii. 396, 1: Elen. Kmbl. 1220; El. 612: 1392; El. 698.

óþ-berstan

(v.)
Entry preview:

[Rannulf út of ðam týre on Lunden nihtes óðbærst, ðǽr hé on hæftneþe wæs, Chr. l 101; Erl. 237, 40.] Gif se bana óþbyrste, L. H. E. 2 ; Th. i. 28, l. Cf. æt-berstan

godspellíc

(adj.)
Grammar
godspellíc, adj.
Entry preview:

Evangelical He fylgde ðæt weorc ðæt him gewunelíc wæs ðæt he godspellíce láre lǽrde solitum sibi opus evangelizandi exsequens, Bd. 3, 19; S. 547, 9: Homl. Th. ii. 586, 3.

ge-weorþan

Grammar
ge-weorþan, <b>;
Entry preview:

</b> add Hæfð Ælfréd gehaldene Herewinne on ǽghwelcre wihte ðæs ðe hió an geworden wæs ðæs ðe hió seulf geðafigan wolde A. has maintained H. in every bit of what she had come to feel she would herself consent to, C.D.B. ii. 146, 29

ge-delfan

(v.)
Grammar
ge-delfan, p. -dealf, pl. -dulfon; pp. dolfen

To digdelvefodereeffodere

Entry preview:

To dig, delve;fodere, effodere Wæs ðǽr sum hláw ðone men gedulfon there was a mound which men had dug, Guthl. 4; Gdwin. 26, 6. Ðé wearþ helle seáþ niðer gedolfen the pit of hell was dug beneath for thee, Exon. 71 b; Th. 267, 30; Jul. 423

un-derigende

(adj.)
Grammar
un-derigende, adj.

Harmlessinnocent

Entry preview:

Hió mid wíflíce níðe wæs feohtende on ðæt underiende folc, Ors. 1, 2; Swt. 30, 19

wraxlian

(v.)
Grammar
wraxlian, p. ode

To wrestle

Entry preview:

Ic wæs on unmǽtutn costnungum winnende and wraxligeude, Homl. Skt. ii. 23 b, 578. Wraxliendum luctando. Germ. 389, 91. Pleglícum ł wræxliendum palaestricis, Hpt. Gl. 405, 6

Linked entries: wrǽstlian wræxliende

á-rétan

Grammar
á-rétan, Dele 'set right' (in last two passages á-rétan = to comfort),
Entry preview:

On þǽm sealme hé wæs cleopiende tó Drihtne, wilnode þæt hé hine árétte, Ps. Th. 27, arg. Be eallum þám þe gebrocode wǽron and eft árétte, 28, arg

be-wǽfan

Entry preview:

Voc. ii. 65, 41. ꝥ treów biþ úton gescyrped and bewǽfed mid þǽre rinde, Bt. 34, 10; F. 150, 7. ꝥám scyccelse þe hé mid bewǽfed wæs, Hml. S. 23 b, 218. Add

for-wirnedness

(n.)
Grammar
for-wirnedness, e; f.
Entry preview:

Restraint, continence, abstemiousness Hé þá fægerestan bysene forlét, þæt hé wæs micelre forhæfdnesse and forwyrnednesse lífes saluberrimum abstinentiae uel continentiae exemplum reliquit, Bd. 3, 5; Sch. 202, 11.

Linked entry: for-wyrnednes

ge-gearwung

Entry preview:

Add: preparation Þá wæs se dæg parasceue, ꝥ is gegearwunge (-earwunge, v. l. ), Lk. 23, 54. doing, working. Cf. ge-gearwian; <b>VI, V</b> Tó gegearwunga his ad operationem suam, Bl. Gl.

ge-síman

Entry preview:

Se sceaða wæs on róde scyldig and mánfull, mid undǽdum eall gesýmed, Dóm. L. 58. Ge-sýmedum (-sém-, Hpt. Gl. 468, 26) honustis, An. Ox. 2644

Linked entry: ge-sýman

hám-weardes

Entry preview:

Þá hé hámwerdes wæs, Chr. 1046; P. 164, 28. cf. hám-weard; Hú hý sceoldon beón álǽd of Babilonia þeówdóme, and Gode þancian þǽra ára þe hí be wege hædon hámweardes, Ps. Th. 22, arg

hæft-nídling

(n.)
Grammar
hæft-nídling, es; m.
Entry preview:

A captive Wæs þǽr sum hæftnédling (captivus). Gr. D. 293, 14. Hæftnýdlincg, Hml. S. 30, 194. <b>XL.</b> hæft-nýdlinga, xl captivos. Gr. D. 232, 24. Of ðám hæftnýdlingum, 233, 3.

Linked entry: níd-ling

lama

Entry preview:

Seó wæs ǽr fíf geár loma, Shrn. 128, 20. Þes lama wǽdla búton handcræfte (cf. sé læg bedryda fram cildháde oð his geendunge, 96, 21), Hml. Th. ii. 98, 16. Add

mǽg-rǽdenn

Entry preview:

Hé cwæð tó his hláforde þe him wæs þurh his dohtor on mǽgrædenne accersito ejus domino sibi per f iliam propinquo Gr. D. 181, 19. Be his freóndum þe him gesibbeste synt and þurh mǽgrǽdenne nébste, Hml. A. 139, 36. Add

óþ

(con.)
Grammar
óþ, conj. l. oþ,
Entry preview:

and add Hé wæs winnende, oð him se mǽsta dǽl wearð underþiéded, Ors. 1, 10; S. 44, 5. Hé wunode mid hire oð hana sang, Shrn. 30, 29. Séc hyne oð þú hyne finde, Solil. H. 3, 15: 59, 9. Ic þat wilnode oð mé nú áðreáð, 35, 22