Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stór-fæt

(n.)
Grammar
stór-fæt, es; n.
Entry preview:

A censer Ðonne þú stórfæt habban wille, þonne wend þú þíne hand ofdúne and wege hí swilce þú stýre, Tech. ii. 120, 14

stric-hrægl

(n.)
Grammar
stric-hrægl, es; n.
Entry preview:

A cloth for rubbing (?) Eádgyfe his swyster án strichrægl and i. hrigchrægl and i. sethrægl, Cht. Crw. 23, 21

súþ-ende

(n.; adj.)
Grammar
súþ-ende, es; m.
Entry preview:

The south end Súð andlang mearce tó ðæs gáres súðende, C. D. v. 86, 28

swefecere

(n.)
Grammar
swefecere, es; m.
Entry preview:

A sleeper Þá gedwyldmen man hǽt on Grécisc Nictates ( = Nyctages), and wé on úre geþeóde slúmeras hí magon oððe swefeceras nemnan, and eác hí man mæg sláperas hátan, Chrd. 26, 2. See next word

swelgend

(n.)
Grammar
swelgend, es; m.
Entry preview:

Add:

swín-hege

(n.)
Grammar
swín-hege, es; m.
Entry preview:

A fence to keep swine from straying Tó bysceopes swýnhege; ondlong heges, C.D. iii. 77, 11. Of ðǽre burnan on ðane swýnhege; andlang heges, 78, 5

swín-hirde

(n.)
Grammar
swín-hirde, es; m.
Entry preview:

A swine-herd Swýnhyrde subulcus, Hpt. 33, 239. 7

swin-swég

(n.)
Grammar
swin-swég, es; m.
Entry preview:

Melody Swinswéges melodie, An. Ox. p. xxxiii, note 2

Linked entry: swég

sylhðe

(n.)
Grammar
sylhðe, es; n.
Entry preview:

A team of oxen Hé geann Godríce an sylhðe oxna, Cht. Crw. 23, 4

teosu-word

(n.)
Grammar
teosu-word, es; n.
Entry preview:

An injurious word Þá hé swíðust óðre men mid tesowordum tǽl[d]e in his renceo, þá earnode hé mé þæs écan teónan, Nap. 62. Þá hé oftost tesoword spræc in his onmédlan gealpettunga, þá earnode hé mé þára mǽstan benda, 27, 39

timber-land

(n.)
Grammar
timber-land, es; n.
Entry preview:

Land on which to grow timber .x. hýde æt Ercecombe tó tymberlonde, C.D. v. 236, 12. Cf. wudu-land

þeódend

(n.)
Grammar
þeódend, es; m.
Entry preview:

A translator. Cf. geþeódan to translate Ðeódend translator, An. Ox. 15, 6

þrowend

(n.)
Grammar
þrowend, es; m.
Entry preview:

A martyr. See next word

þrowend-hád

(n.)
Grammar
þrowend-hád, es; m.
Entry preview:

Martyrdom Þæs þrowendhádes seó geearrung martyrii meritum, Gr. D. 231, 8

undern-geweorc

(n.)
Grammar
undern-geweorc, es; n.
Entry preview:

Breakfast Sealde né heom flascan wínes fulle tó þon ꝥ hí mihton heom þá on heora færelde tó undern-geweorce (tó hyra gereorde, v.l.) habban (in prandio habere ), Gr. D. 66, 12. Hé gelaðode þysne cyning tó underngeweorce ( ad prandium), 186, 3. Mid his

un-gescróp

(n.)
Grammar
un-gescróp, es ; n.
Entry preview:

An inconvenience. See preceding word

Linked entry: ge-scróp

wendere

(n.)
Grammar
wendere, es; m.

A translatorinterpreter

Entry preview:

A translator, interpreter. Wenderum translatoribus, interpretes Hpt. Gl. 525, 32

ofer-segl

(n.)
Grammar
ofer-segl, es; m.

A top-sail

Entry preview:

A top-sail Oversegl artemon, Wrt. Voc. ii. 100, 76

Linked entry: segl

sorh-leóþ

(n.)
Grammar
sorh-leóþ, es; n.

A sorrowful songa lay of grief

Entry preview:

A sorrowful song, a lay of grief Gesyhþ sorhcearig on his suna búre wínsele wéstne . . . nis ðǽr hearpan swég, gomen in geardum swylce ðǽr iú wǽron. Gewíteþ ðonne, sorhleóð gæleþ, Beo. Th. 4912; B. 2460. Ongunnon ðá (after putting Jesus in the grave)

torr

(n.)
Grammar
torr, es; m.

turrisa towera projecting rocka tor

Entry preview:

from Latin turris, a tower; the native word is stípel; q. v. Ðíin nosu is suelc se torr (turris) on Liuano ðæm munte, Past. 11; Swt. 65, 24: Exon. Th. 266, 23; Jul. 402. Tor, Ps. Th. 60, 2: Exon. Th. 180, 26; Gú. 1285. Ðá hét hire fæder hí bewyrcean

Linked entries: túr tor