ge-fleón
To flee ⬩ escape
Entry preview:
To flee, escape Gefleá fugere, Mt. Kmbl. Lind. 3, 7. Se to ánre ðara burga gefliéhþ who to one of those cities escapes, Past. 21, 7; Swt. 167, 20; Hatt. MS. Geflég fugit, Rtl. 147, 15. Alle geflugun omnes fugerunt, Mt. Kmbl. Lind. 26, 56. Ðætte gifléga
ge-mang
AMONG ⬩ inter, in medio.
Entry preview:
AMONG; inter, in medio. dat Ðeós sprǽc com út gemang bróþrum exiit sermo iste inter fratres, Jn. Bos. 21; 23. Arís gemang him surge in medium, Mk. Bos. 3, 3. Gemang ðám interim, Gen. 43, 1. Gemang ðám arás micel murcnung interea ortum est murmur, Num
Linked entry: on-gemang
sidelíce
Entry preview:
In a proper manner, suitably Monige scylda openlíce witene beóþ tó forberanne ðonne ðæs þinges tíma ne biþ ðæt hit mon sidelíce gebétan mǽge . . . Ac ðonne se láreów ieldende sécþ ðone tíman ðe hé his hiéremenn sidelíce on þreátigean mǽge . . . nonnulla
teld
A tent, pavilion; left still in tilt of a cart
Entry preview:
A tent, pavilion; left still in tilt of a cart On ðam telde ( tabernaculo ) heó ys, Gen. 18, 9. Eardungstówa Ō teld his tabernaculum ejus, Ps. Spl. 17, 13. Mon teld (geteld, MS. B.) ðǽrofer ábrǽdde ( tentorio majore extenso ), Bd. 3, 11; S. 535, 22.
clam
Entry preview:
Grammar clam, l. clam[m], clom[m], es; m. , and add: a bond, fetter Ꝥ hé sý genered of þám clammum ut eripiatur, Gr. D. 345, 27. Æfter þǽm bendum his deáþes and æfter þǽm clammum helle þeóstra, Bl. H. 83, 22. Dryhten gescylde ús wiþ þá écan clammas,
ealu-scóp
Entry preview:
Substitute: <b>ealu-scop,</b> es; m. One who recites poetry where there is drinking Wé lǽrað ꝥ ǽnig preóst ne beó ealuscop ne on ǽnige wísan glíwige mid him sylfum oþ[þe mid] óðrum mannum, Ll. Th. ii. 256, 15. Gif preóst oferdruncem lufige
fæt-fellere
Entry preview:
One who fills a vessel, who pours wine into a cup Fætfellere abatis (cf. fert abatis orcam, 176, 41), Wrt. Voc. i. 60, 35. Þá gebígde hé þæs fætfylleres (fylleres, v. l.) mód tó þon ꝥ hé gemengde áttor tó ðæs wínes drynce cum vini fusoris ejus animum
Linked entry: fyllere
for-trúwian
Entry preview:
Add: [-trúwan]; p. trúwde; pp. trúwed (cf. fortrúwed-nes) Ðonne hí hié fortrúwiað on ðǽm cræftum ðe hí hæbbað cum de confidentia virium inordinate securi sunt, Past. 463, 7. Ðá fortrúwdes ðú ðé for ðǽm habeas fiduciam in pulchritudine tua, 463, 25. Ðæt
ge-díþan
Entry preview:
to put to death, kill Mið deáðe gedéðed sé morte moriatur, Mk. L. R. 7, 10. Of huælcum deáðe uére sweltende ł gedéðet qua morte esset moriturus, Jn. L. 12, 33. Þte hiá woere gedéðed ł gecuelledo ut interfaerentur, Lk. L. R. 23, 32. to mortify (in the
Linked entry: ge-déþan
ge-tirgan
Entry preview:
to vex, provoke For ðan þe ðú mé getyrgdest quia egisti, ut me ad iracundiam provocares, Hml. S. 18, 212. Wearð seó módor biterlíce gegremod fram hire ánum cilde ... wolde ðone sunu þe hí getirigde mid wyriungum gebindan, Hml. Th. ii. 20. 6. Sume ðá
ge-wilwan
Entry preview:
to roll Hé hine sylfne nacodne áwearp and wylede (wylewede, v. l.) on þǽra þorna ordum, and wæs þǽr gewylwed (welwed, v. l.) lange nudum se in spinarum aculeis projecit, ibique diu volutatus, Gr. D. 101, 13, 18. to roll together, band together Hí drífað
hlinc-rǽw
Entry preview:
The boundary line formed by a link or bank Andlang hlingrǽwe tó ðæs niðærlangan hlincæs eástendæ; andlang hlincæs æft út on eá, C. D. v. 243, 2. Andlang hlincrǽwæ . . . ðonne andlang hegæréwæ, 255, 35. Andlang ðére ealdan hlinchréwe, vi. 36, 7. Of ðám
letting
Entry preview:
Add: [In the passages from Lch. iii. letting glosses impeditio] : hindering, hinderance, impediment Hí ealle þyder inn onfangene wǽron bútan ǽlcere lettinge, þá wæs ic ána út ásceofen, Hml. S. 23 b, 414. Lættinge, 407. Hé lettincge (impedimentum) gegearwað
orþung
Entry preview:
add: the breath of a human being or animal Seó orþung þe wé út bláwaþ and in áteóð . . . is seó lyft þe ealle líchamlice þing on lybbað, Hml. S. 1, 214. Betwux wordum his ( the old man's) orðung áteórað, Hml. Th. i. 614, 15. Orþunge alitum, Germ. 398
wealca
a roller ⬩ a wave ⬩ billow ⬩ a garment that may be rolled round a person ⬩ a muffler ⬩ wrap ⬩ veil.
Entry preview:
a roller, a wave, billow (cf. freturn, i. feruor maris a walke, Wülck. Gl. 584, 36). Similar entries v. ge-wealc Streám út áweóll, fleów ofer foldan, fámige walcan eorðan þehton, miclade mereflód, Andr. Kmbl. 3047 ; An. 1526. a garment that may be rolled
oftrǽdlíce
Frequently, often, habitually
Entry preview:
Frequently, often, habitually Oftrǽdlíce crebro, fre-quenter, Wrt. Voc. ii. 136, 81. Se Hǽlend oftrǽdlíce (frequenter) com ðyder, Jn. Skt. 18, 2. Gif man hine oftrǽdlíce (ex consuetudine) ofer drince, L. Ecg. P. iv. 33; Th. ii. 214, 12. Ǽghwæðer óðerne
ge-witan
Entry preview:
Add: to know, have knowledge of Mið ðý gewit ðú cum scieris, Mt. p. 4, 6. 'Ðone uoeg gié uuton' . . . 'Huu mago ué ꝥ weg gewuta?' 'uiam scitis' . . . 'Quomodo possumus uiam scire?', Jn. L. R. 14, 5. to know, get knowledge of, learn. absolute Ne walde
ge-tǽlan
Entry preview:
Add: to blame, reprehend, condemn. the object a person Cuén súðdǽles áríses in dóm mid cneórisso ðás and getéleð (condemnabit) ðá, Mt. L. 12, 42. Getéleð (condemnabunt), 41. Getéldon hine tó deáðe condemnabunt eum morte, 20, 18. Ꝥte hine ginómun ł gitéldun
a-bláwan
To blow ⬩ breathe ⬩ flare ⬩ efflare
Entry preview:
To blow, breathe; flare, efflare On ableów inspiravit. Gen. 2, 7. Út ablawan to breathe forth. Hexam. 4; Norm. 8, 20. Nǽfre mon ðæs hlúde býman abláweþ never does a man blow the trumpet so loudly, Exon. 117b; Th. 451, 27; Dóm. 110. God ðá geworhte mannan
Linked entry: a-bleów
cyne-hád
A royal personage or condition, dignity, kinghood ⬩ regia persona vel dignitas
Entry preview:
A royal personage or condition, dignity, kinghood; regia persona vel dignitas Ðæt se cynehád [MS. cynehade] ðæs hálgan weres éce gemynd hæfde ut regia viri sancti persona memoriam haberet æternam, Bd. 3, 11; S. 535, 30, note. Ic Ælfréd, gifendum Criste