Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

a-dǽlan

(v.)
Grammar
a-dǽlan, p. ede; pp. ed,

To partdivideseparatepartiridividereseparare

Entry preview:

Ða wǽron adǽlede ealle of ánum these were parted all from one, 12; Th. 14, 13; Gen. 218; Ps. Th. 54, 20

a-drincan

(v.)
Grammar
a-drincan, p. -dranc, pl. -druncon; pp. -druncen

To be immersedextinguishedquenched by waterto be drownedimmergiexstinguiaquis suffocari

Entry preview:

Mycele má moncynnes adranc on ðam wætere many more of mankind were drowned in the water, Bd. 3, 24; S. 556, 36

Linked entries: a-dronc a-druncen

be-lendan

(v.)
Grammar
be-lendan, be-lændan; p. de; pp. ed

To deprive of landterris privare

Entry preview:

Wearþ Eoda eorl and manege óðre belende earl Eudes and many others were deprived of their lands 1096; Th. 362, 36

Linked entries: be-landian ge-lend

béna

(n.)
Grammar
béna, an; m.

A petitionerdemanderrogatorsupplex

Entry preview:

Hý béna wǽron they were demanders, or they demanded Ors. 3, 11; Bos. 73, 36. Hence béna wesan to demand, request Beo. Th. 6272; B. 3140 : Cd. 107; Th. 142, 6; Gen. 2357

éðel-riht

(n.)
Grammar
éðel-riht, -rieht, es ; n.

A land or country's right patrium jus

Entry preview:

A land or country's right; patrium jus Wǽron orwénan éðelrihtes they were hopeless of country's right, Cd. 154; Th. 191, 8; Exod. 211.

gold-fáh

(adj.)
Grammar
gold-fáh, adj.
Entry preview:

Goldfág scinon web æfter wagum the hangings along the walls shone interwoven with gold, 1993; B. 994

ge-beterian

(v.)
Grammar
ge-beterian, -betrian; p. ode; pp. od [ge-, beterian to make better, betera better]

To bettermake bettermeliōrāreemendāre

Entry preview:

To better, make better; meliōrāre, emendāre Ðe mid ðære láre gebeterode wǽron who were bettered by that instruction, Homl. Th. i. 406, 32. Ða scamfæstan beóþ oft mid gemetlícre láre gebetrode the modest are often improved with moderate instruction.

Linked entry: beterian

þeód-herpaþ

(n.)
Grammar
þeód-herpaþ, (æþ, -oþ), es; m.
Entry preview:

On ðone þeódherpað west on herpað, Chart. Erl. 330, 5. [Cf. O. H. Ger. diet-uuec via publica, Grff i. 669: Icel. þjóð-braut, -gata, -leið, -vegr a high road.] Cf. þeód-weg

Linked entry: folc-herpaþ

un-gehealdsum

(adj.)
Grammar
un-gehealdsum, adj.

Incontinent

Entry preview:

Ðæt gé (maidens) wislíce lybbon and wel geþeáwode beón ... ná tó ungehealtsume (-heald-, in one MS. ), Homl. Ass. 47, 575

rǽd-lic

Entry preview:

Nis ðæt rǽdlic ðing, gif hlútor wæter hlúd and undióp tóflóweð æfter feldum, oð hit tó fenne werð, Past. 469, 6. Þonne cymð óðer ðing þe mé þincð rihtlicre and rǽdlicre, ðonne forlét ic þæt þæt ic ǽr genóh hæfde, Solil.

heáfod-stede

(n.)
Grammar
heáfod-stede, es; m.

A chief placetoparchia

Entry preview:

Hwílum wǽran heáfodstedas and heálíce hádas micelre mǽðe wyrðe formerly the chief places and high ranks were entitled to much honour, L. Eth. vii. 3; Th. i. 330, 6

or-feorm

(adj.)
Grammar
or-feorm, adj.
Entry preview:

Hwider hweorfaþ hláfordleáse, góde orfeorme, synnum wunde (cf. gif gewítaþ fram ðé, ðonne beó fremde from eallum ðǽm gódum ðe ðú ús gegearwodest, Blickl. Homl. 233, 31-33), Andr. Kmbl. 812; An. 406.

mǽrsung

Grammar
mǽrsung, <b>. II.</b>
Entry preview:

on lofsangum hyre mǽrða cýðað, ꝥ heó ús þingige tó hyre suna, ꝥ hé ús miltsige for ðǽre mǽrsunge þe hyre gedóó, Hml. A. 25, 34. ' v. sealmsang-, wíd-mǽrsung

fæderen-cyn

(n.)
Grammar
fæderen-cyn, fædren-cyn, -cynn, es ; n. [cyn a race, kin]

A paternal kin or race păternum gĕnus

Entry preview:

We areccan ne mágon ðæt fædrencynn we cannot tell the paternal kin, Exon. 11 b ; Th. 16, 4 ; Cri. 248

ge-yrsian

(v.)
Grammar
ge-yrsian, p. ode; pp. od.

to angermake angryto be angry

Entry preview:

Th. ii. 476, 34. to be angry He nele swá micclum swá we geearniaþ us geyrsian he will not be angry with us so much as we deserve, 126, 6

Linked entries: ge-eorsian ge-orsod

wræc-full

(adj.)
Grammar
wræc-full, adj.

Wretchedmiserable

Entry preview:

Ðis wræcfulle líf, ðe on sind, lufiaþ, 540, 12: 490, 15

ge-síne

Entry preview:

Hit is on ús eallum swutol and geséne (-syne, v.l.) þæt ǽr þysan oftor brǽcan þonne béttan, Wlfst. 159, 5. Mið ðý uæs áuorden cuðlíce geséne ꝥte . . . quo facto cognoscitur quod . . .

Mæð-hild

(n.)
Grammar
Mæð-hild, e; f.

A woman's nameMatilda

Entry preview:

A woman's name, Matilda ðæt Mæðhilde gefrugnon, Exon. 100 a; Th. 378, 10; Deór. 14

ge-mǽg

(n.)
Grammar
ge-mǽg, es; m.

A kinsman

Entry preview:

A kinsman Wit synt gemǽgas we two are kinsmen, Cd. 91; Th. 114, 14; Gen. 1904

wunigend

(n.)
Grammar
wunigend, es; m.

An inhabitant

Entry preview:

An inhabitant Gyf gefyllaþ wunigendes þénunge si compleamus habitatoris officium, R. Ben. Interl. 5, 11