Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-clútod

(adj.)
Grammar
ge-clútod, adj. [clút a patch]

CLOUTEDpatchednailedconsutusclavatus

Entry preview:

V. wine bottles old, and rent, and bound up ], Jos. 9, 5. Gesceód mid geclúdedum scón shod with clouted shoes, Dial. 1, 4

ge-mágas

(n.)
Grammar
ge-mágas, pl. m.
Entry preview:

Kinsmen, relations; consanguinei Wit synt gemágas we two are kinsmen, Cd. 91; Th. 114, 14; Gen. 1904. God hí gesceóp to gemágum God created them as relations, Bd. 24, 3; Fox 82, 31

ge-néhwian

(v.)
Grammar
ge-néhwian, p. ode, ade; pp. od, ad
Entry preview:

To approach, draw near, adhere Monn genéhwas wífe his homo adhærebit uxori suæ, Mt. Kmbl. Lind. 19, 5. Ánum genéhwaþ uni adhærebit, Lk. Skt. Lind. 16, 13. Genéhwade ánum adhæsit uni, 15, 15

heáfod-líc

(adj.)
Grammar
heáfod-líc, adj.
Entry preview:

Ðæt wé ús healdan wið heáfodlícan leahtras to keep ourselves from deadly sins, Blickl. Homl. 37, 3

healf-deád

(adj.)
Grammar
healf-deád, adj.
Entry preview:

Half dead, palsied on one side Wið ðære healf-deádan ádle for the half-dead disease [hemiplegia], L. M. 2, 59; Lchdm. ii. 280, 1: L. M. 1, 79; Lchdm. ii. 152, 2

lǽwed

(n.)
Grammar
lǽwed, léud, es; m.

A layman

Entry preview:

Wih. 25; Th. i. 42, 13

Linked entry: lǽd

milte-wærc

(n.)
Grammar
milte-wærc, milt-wræc, es; m.

Pain in tare spleen

Entry preview:

Wið milt-wræce, L. Med. ex Quad. 9, 5; Lchdm. i. 362, 5

Linked entry: milt-wræc

stǽger

(n.)
Grammar
stǽger, e; f.
Entry preview:

Hé ástáh up tó ðære stǽgre ðe stód wið ðæs cáseres botl, Homl. Skt. i. 5, 438. Hé feóll of ánre stǽgere, 18, 232

Linked entry: wiþer-stǽger

un-þwǽre

(adj.)
Grammar
un-þwǽre, adj.

At enmitynot in agreement

Entry preview:

At enmity, not in agreement Gif ðú gemanst ðæt ðín bróðor sig unþwǽre wið ðé si recordatus fueris quod frater tuus simultatem tecum habet, L. Ecg. P. ii. 27; Th. ii. 194, 1

Linked entry: un-geþwǽre

un-scyldigness

(n.)
Grammar
un-scyldigness, e; f.

Innocence

Entry preview:

Innocence Dauid sang ðisne sealm be his unscyldinesse wið (v. un-scyldig, I b) his sunu, Ps. Th. 25, arg. Æfter unscyldignisse mínre secundum innocentiam meam, Ps. Spl. 7, 9: Rtl. 48, 40

Linked entry: un-scyldig

flít-georn

(adj.)
Grammar
flít-georn, flít-georn; adj.

Contentiousquarrelsome

Entry preview:

Mid flitgeornan wífe cum muliere litig[i]osa, 972. Ne beón gé tó nídfulle ne tó flítgeorne, Wlfst. 40, 17. Substitute:

ofer-druncen

Entry preview:

Beorge manna gehwylc wið oferdruncen him georne, Wlfst. 103, 8. Add

apa

(n.)
Grammar
apa, an; m.

An APEsimia

Entry preview:

An APE; simia Wið apan bíte against bite of an ape, Med. ex quadr. 11, 7; Lchdm. i. 366, 24: Ælfc. Gl. 19; Som. 59, 18; Wrt. Voc. 22, 59

milte-seóc

(adj.)
Grammar
milte-seóc, adj.

Splenetic

Entry preview:

Wið milteseócum men, him mon sceal sellan eced, L. M. 2, 39; Lchdm ii. 248, 9: 2, 41; Lchdm. ii. 252, 5

sige-gealdor

(n.)
Grammar
sige-gealdor, es ; n.
Entry preview:

A charm that gives victory Ic mé on ðisse gyrde belúce . . . wið eal ðæt láð ðe intó land fare ; sygegealdor ic begale, sigegyrd ic mé wege, Lchdm. i. 388, 14

Linked entry: sige-gird

ymbe

(n.)
Grammar
ymbe, (imbe), es; m. (?)
Entry preview:

A swarm of bees Wið ymbe . . . forweorp ofer greót þonne hí swirman, and cweð: 'Sitte gé sigewíf . . .' Lchdm. i. 384, 18. ¶ Imbæs dæl occurs Cod. Dip. Kmbl. iii. 176, 20

wyrmǽte

(n.)
Grammar
wyrmǽte, an; f.

Wormeatenness

Entry preview:

Wormeatenness Ða treówa ðe beóð áheáwene on fullum mónan beóð heardran wið wyrmǽtan ðonne ða ðe beóð on níwum mónan áheáwene, Lchdm. iii. 268, 10. Similar entries v. next word

blíþ-nes

Entry preview:

Hié mid micelre blíðnesse þæt wín drincende wǽron, Ors. 2, 4; S. 76, 17. Add

fetian

(v.)
Grammar
fetian, fetigean, fetigan; he fetaþ, fet; p. fette; pp. fetod

To fetchbring tomarryaddūcĕreapplĭcāreuxōrem dūcĕre

Entry preview:

Se forma fette wíf, and forþferde prīmus, uxōre ducta, defunctus est, Mt. Bos. 22, 25: Gen. 48, 10. Wæs to búre Beówulf fetod Beowulf was fetched to his bower, Beo. Th. 2625; B. 1310

fléte

(n.)
Grammar
fléte, fliéte, flýte, an; f: flét, e; f. [fleótan to float]

What floats on the surfaceCreamskimmingcurdsflos lactislactis crĕmor exemptuscoagŭlum

Entry preview:

Menge wið flétan, and nán óðer molcen þicge let him mingle it with curds, and eat no other milk-food, L. M. 2, 51; Lchdm. ii. 264, 26

Linked entries: flét fliéte