Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

deád-synnig

Similar entry: deáþ-synnig

deád-wille

(adj.)
Grammar
deád-wille, adj.
Entry preview:

Unproductive, barren Ðá beorgas tódǽlað ꝥ wæsmbǽre land and þæt deádwylle sand mons dividit inter vivam terram et arenas, Ors. 1, 1; S. 26, 19. Cf. cwic-wille

dearf-scipe

(n.)
Grammar
dearf-scipe, es; m.
Entry preview:

Boldness, presumption Dearfscip praesumtio, Mt. p. 1, 4. Dearfscipes temeritatis, 8, 2. Dearfscipe ł bældo temeritate, 9, 4

Linked entry: dearr-scipe

Dene-mearc

Entry preview:

Dele the bracket, and add Wæs him on þæt bæc*-*bord Denamearc, Ors. 1, 1; S. 19, 26. Sume férdon tó Dænmarce (tó Dænmercan (Denmarcon, v. l. ), 30), Chr. 1070; P. 207, 16. On Denemearcon, 1036; P. 159, 18. Tó Denemarcon, 1076; P. 211, 22, 36. Tó Dænemearcon

Eást-Dene

(n.)
Grammar
Eást-Dene, pl.
Entry preview:

The East-Danes Aldor Eást-Dena, B. 392: 616. Eást-Denum, 828: Rún. 22

fild-denu

(n.)
Grammar
fild-denu, (?)
Entry preview:

a valley with a flat bottom(?) Andlang bróces on fildena wyllan, C. D. iii. 15, 30. Of hlǽwe on fildena weg; andlang weges on ðone ealdan ford, 289, 3. Ondlong longan hylles on fildena weg; ðonan on holan dene, 400, 15. Tó fildene lane uppende, 410,

ge-deád

(adj.)
Entry preview:

dead Dohter mín gedeád is filia mea defuncta est, Mt. L. 9, 18

Linked entry: deád

ge-défe

Entry preview:

Add: suitable, fitting, seemly Hé má lufedon dióra drohtað, swá hit gedéfe ne wæs, Met. 26, 92. Tó forðspównesse gedéfore heánesse ad profectum debiti culminis, Bd. 2, 4; Sch. 127, 5. Gedéfum gafule debita pensione, Wrt. Voc. ii. 25, 22. Gedéfum debitis

ge-delf

Entry preview:

Add: digging, act of digging Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. ' Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormǽte wyllspring, Hml. Th. i. 562, 14, v. marmstán-, ymb-gedelf. an excavation

Hring-Dene

(n.)
Grammar
Hring-Dene, pl.
Entry preview:

The Danes; the mailcoated(?) Danes (v. hring; and cf. Gár-Dene) Hú hit Hring-Dene gebún hæfdon, B. 116: 1279. Ic Hring-Dena weóld, 1769

ren-degn

Similar entry: ærn-þegen

stán-denu

(n.)
Entry preview:

a stony valley In stándene, C. D. iii. 383, 19

yfel-déma

(n.)
Grammar
yfel-déma, an ; m.
Entry preview:

An unjust judge Be ðám yfeldémum. Nap. 42, 4

Beorht-Dene

(n.)
Entry preview:

the Danes, B. 427: 609

Dene-mearce

(n.)
Entry preview:

Perhaps Dene-mearca might be read. v. land-mearca

wæter-denu

(n.)
Grammar
wæter-denu, e; f.

A valley with water in it

Entry preview:

A valley with water in it : -— Andlang weterdene west tó ðære deópan dene, Cod. Dip. Kmbl. v. 365, 33

wæter-del

(n.)
Grammar
wæter-del, wæter-dell, es; n. m.(?)

A dell in which there is water

Entry preview:

A dell in which there is water Norð tó wæterdellæ, Cod. Dip. Kmbl. iii. 126, 14

den-bǽre

(n.)
Grammar
den-bǽre, es; n. l. den-bǽr, e; f.

Linked entry: weald-bǽre

DEORFAN

(v.)
Grammar
DEORFAN, ic deorfe, ðú dyrfst, he dyrfþ, pl. deorfaþ; p. dearf, pl. durfon; pp. dorfen

To labour laborāre

Entry preview:

Þearle ic deorfe I labour very much, Coll, Monast. 19, 13

Linked entry: mán-deorf

Dyra wudu

(n.)
Grammar
Dyra wudu, Dera wudu; gen. dat. wuda; m. [Dere the Deirians, wudu a wood: the wood of the Deirians]

Beverley, Yorkshire oppĭdi nomen in agro Eboracensi

Entry preview:

Beverley, Yorkshire; oppĭdi nomen in agro Eboracensi Se sóþfæsta Berhthun eft wæs abbud ðæs mynstres ðæt ys gecýged on Dyra wuda veracissĭmus Bercthun nunc abbas monastērii quod vocātur in Derauuda, id est, in silva Derōrum, Bd. 5, 2; S. 614, 29. He