hwem
Entry preview:
Add: a corner of a building Godes engel fleáh geond ðá feówer hwemmas þæs temples and ágróf mid his fingre róde tácn on þám fyderscýtum stánum, Hml. Th. i. 466, 13. a corner of the earen (north, &c.)
be-drífan
to drive game ⬩ to follow up a track
Entry preview:
Hí sume on fleáme bedrifon on þone wudu, 477; P. 14, 9: 890; P. 82, 14: Ors. 3, 1; S. 98, 12. Hié hié gefliémdon and hié bedrifon intó Rómebyrg, 3, 10; S. 138, 29. Wæs þæs folces mycel on fleám bedrifen, Chr. 1066; P. 196, 35.
ge-lástfull
Entry preview:
Þá Olimpias þæt geáscade, þæt þæs folces wæs swá fela tó him gecirred, þá ne getriéwde hió þæt hiere wolde se óðer dǽl gelástful beón, ac hió fleáh tó ðǽm fæstenne audito aduentu Cassandri, Olympias, diffisa Macedonibus, in urbem concedit, Ors. 3, 11;
feoht
Entry preview:
Eall úre folc mid fleáme ætwand, búton wé feówertig þe on ðám feohte stódon, 11, 74. Cynig farende tó gesettanne feht rex iturus committere bellum, Lk. L. 14, 31. Add
ge-hnǽgan
Entry preview:
Fleáh fǽgegást, folc wæs geh[n]ǽged, Exod. 169
draca
Entry preview:
Ðes draca nú fleáh, Gr. D. 325, 5-9. Dracan gypsam (-um, Ald.), Wrt. Voc. ii. 91, 69: 41, 41. Ðeósterfulle wununga mid dracum áfyllede, Hml. Th. i. 68, 5. Add
brémel
Entry preview:
Ðá hé fleáh, ðá tórýpte hine án bré[m]ber ofer ðæt nebb, Cht. Th. 172, 28. Hí hine lǽddon betwux þá þiccan gewrido þára brémela, þæt him wæs eall se líchama gewundod, Guth. 36, 12. Of þiccum brémelum senticosis surculis, An. Ox. 1268.
nebb
Entry preview:
Ðá hé fleáh, ðá tórýpte hine án bré(m)ber ofer ðæt nebb. Ðá hé ætsacan wolde, ðá sǽde him mon ðæt tó tácne, C. D. ii. 134, 28. Þú gesceáwast ðæs mannes neb, and God sceáwað his heortan, Hml. Th. i. 288, 6.
earg-lic
Entry preview:
Cowardly, craven, timid Ne gewurðe hit ná on lífe ꝥ wé álecgan úre wuldor mid earhlicum fleáme, Hml. S. 25, 661. Ful earhlice laga ( laws that only cowards would submit to ) and scandlice nýdgyld ús synt gemǽne, Wlfst. 162, 10.
bútan
Entry preview:
Eall úre folc mid fleáme astwand búton wé feówertig Þe on ðám feohte stódon, Hml. S. 11, 74. <b>C. II 1.</b> :-- Hý man gecnáwan ne mæg, búton -tonne heo gréwð, Lch. i. 98, 4. <b>III 2.</b> :-- Ne can ic nǽnigne e
feorrian
depart
Entry preview:
Hiá fearrageð ł fléað recedunt, 8, 13. Feorriað hí and fleóð longe fugiunt, Nar. 35, 32: 36, 22. Ic feorude fleógende elongavi fugiens, Ps. Spl. C. 54, 7. Ic feorrode symle fleónde I fled always farther and farther away, Hml. S. 23 b, 510.
Linked entries: of-fearrian fearrian feorran
feónd-scipe
Fiendship ⬩ enmity ⬩ inĭmīcĭtia ⬩ hostīlĭtas
Entry preview:
He Rǽdwaldes feónd-scipe fleáh he fled from the enmity of Rædwald, Bd. 3, 18; S. 545, 40, col. 2: Cd. 29; Th. 38, 21; Gen. 610: Exon. 122 a; Th. 468, 5; Phar. 3: Elen. Kmbl. 711; El. 356.
ge-windan
To twist ⬩ weave ⬩ bend ⬩ wind ⬩ torquĕre ⬩ plectere ⬩ implĭcāre ⬩ To go ⬩ turn ⬩ turn about ⬩ revolve ⬩ roll ⬩ se vertĕre ⬩ volvĕre
Entry preview:
Se aglǽca on fleám gewand the miserable being turned to flight, 2007; B. 1001: Homl.Th. i. 290, 19. Se líg gewand on láðe men the flame rolled on to the hostile men. Cd. 186; Th. 231, 22; Dan. 251
sam-wist
A living together, cohabitation, matrimony
Entry preview:
Ne ceara ðú (Hagar ) fleáme dǽlan somwist incre, Cd. Th. 137, 27; Gen. 2280. Þeáh his líc and gǽst hyra somwiste, sinhíwan tú, gedǽled (-de?), Exon. Th. 160, 9; Gú. 941. Somwist, 172,28 ; Gú. 1150. Samwista contubernia, Hpt. Gl. 416, 27: 520, 54
a-stellan
To set forth ⬩ to set ⬩ place ⬩ afford ⬩ supply ⬩ appoint ⬩ establish ⬩ ordain ⬩ undertake ⬩ undergo ⬩ begin ⬩ statuere ⬩ collocare ⬩ instituere ⬩ præbere ⬩ stabilire ⬩ fundare ⬩ suscipere ⬩ inire
Entry preview:
Ðone fleám ǽrest astealde Þurcytel Thurkytel first began the flight, Chr. 1010; Th. 262, 43
hyht-lic
Entry preview:
Add: feeling joyous, exultant Hergas wurdon on fleáme . . . him on láste stód hihtlic heorðweorod, Gen. 2076. causing joy or pleasure, pleasant Þæt is sió án rest eallra geswinca, hyhtlicu hýð heáum ceólum módes usses, Met. 21, ll.. nóht hyhtlic hám
Linked entry: hyht-ful
þurh-drífan
to drive through ⬩ pierce ⬩ transfix ⬩ to penetrate ⬩ permeate ⬩ imbue ⬩ to drive violently ⬩ perpellere
Entry preview:
Kmbl. 1410; El. 707. to drive violently; perpellere Word spearcum fleáh, ðonne hé út þurhdráf ( when he sent out his words vehemently, exclaimed vehemently ), Cd. Th. 274, 33; Sat. 163. [He let þurhdriuen þe spaken mid gadien, Kath. 1920.
spearca
A spark
Entry preview:
Word spearcum fleáh áttre gelícost, Cd. Th. 274, 32; Sat. 162
Linked entry: spærca
fyðera
Wings ⬩ ālæ ⬩ pennæ
Entry preview:
He fleáh ofer fyðru winda vŏlāvit sŭper pennas ventōrum, Ps. Lamb. 17, 11
ge-fricgan
To learn by asking or by inquiry ⬩ hear of
Entry preview:
Syððan æðelingas feorran gefricgean fleám eówerne after nobles from afar shall hear of your flight, 5770; B. 2889. Ðæt ðæt folca fela gefrigen habbaþ that which many peoples have heard of, Cd. 190; Th. 236, 31; Dan. 329 : Bt. Met.
Linked entry: ge-frægen