Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-bærnan

Grammar
for-bærnan, -bernan.

burnscald

Entry preview:

Gif mon sié mid fýre áne forbærned. . . . Gif mon sié mid wǽtan forbærned, ii. 324, 12-14

fyrd-wíte

(n.)
Grammar
fyrd-wíte, ferd-wíte, es; n.

A fine for neglecting the fyrd

Entry preview:

A fine for neglecting the fyrd, L. C. S. 12; Th. i. 382, 14: 15; Th. i. 384, 3: Th. Diplm. A.D. 1066; 411, 31

Linked entry: ferd-wíte

for-glendrad

(v.)
Grammar
for-glendrad, for-glendran.

To devourconsume

Entry preview:

Swá hwaet manncynnes swá fýr forbærnde and forglendrede, 183, 33. Forglendrian (? ?glendra? Wright prints forgend, Wülcker forgle[ndrian] lurcare, Wrt. Voc. ii. 52, 72. Se líchoma byð from wyrmum freten and forglendred, Bl. H. 99, 9.

for-beornan

Entry preview:

His weorc sceal on ðám fýre forbyrnan. Hml. Th. ii. 590, ii. Þá þá seó ceaster swýþlíce barn . . . heom þúhte ꝥ eall seó burh forbyrnan sceolde cum civitas vehementer arderet . . . ut flamma totius urbis interitum minari videretur, Gr.

for-irþ

(n.)
Grammar
for-irþ, e; f.

A headland

Entry preview:

Trans. 1898, p. 530), vox agrimensorum, apud quos in agrorum distinctionibus pars ea dicitur quae latus suum alterius fini, fronti seu capiti opponit, Migne] Andlanges ðǽre fyrh tó ánum andheáfdum, tó ánre forierðe, and seó forierð gǽð; intó ðám lande

Linked entry: for-yrþ

fyrn-geweorc

(n.)
Grammar
fyrn-geweorc, es; n.

An ancient workpriscum vel jam diu perfectum ŏpus

Entry preview:

Freá sceáwode fyra fyrngeweorc the lord beheld the ancient work of men, Beo. Th. 4561; B. 2286

súþ-fór

(n.)
Grammar
súþ-fór, e; f.
Entry preview:

Flosi fór suór um sjá ok hóf þá upp göngu sína ok gekk suðr ok ljetti ekki fyrr enn hann kom til Rómaborgar, Njala. c. 158.]

for-niman

to comprehendcarry offdo away withdefraudconsume

Entry preview:

Fýres gecynd is þæt hit fornimð swá hwæt swá gehende bið, Hml. Th. i. 320, 27. ꝥ fýr be fornam ne án hǽr heora feaxes, Hml. S. 30, 464. Tó fornimene voraturos (ardores), An. Ox. 3979. God is fornymende fýr (ignis consumens), Hml. Th. i. 322, 9.

Linked entry: for-nǽman

for-niman

(v.)
Grammar
for-niman, -nyman; p. -nam, -nom, pl. -námon, -nómon; pp. -numen; v. trans.

To take awaydeformplunderdestroyransackwasteconsumedevourrapĕreperdĕreextermĭnārevastāreconsūmĕredevŏrāre

Entry preview:

Wylt ðú we secgaþ ðæt fýr cume of heofone, and fornime hig vis dīcĭmus ut ignis descendat de cælo, et consūmat illos? Lk. Bos. 9, 54.

Linked entry: for-nyman

for-hergian

(v.)
Grammar
for-hergian, -heregian, to -hergianne; part, -hergiende, -hergende; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed

To lay wastedestroyravagedevastateplundervastāredevastāredepŏpŭlāre

Entry preview:

Ecgfriþ Norþan-Hymbra cyning sende wered and fyrd on Hibernia Scotta eálonde, and hí ða unscæððendan þeóde, and symble Angelcynne ða holdestan earmlíce forhergodon Ecgfrid rex Nordanhymbrōrum misso Hĭberniam exercĭtu vastāvit mĭsĕre gentem innoxiam et

Linked entry: hergian

FIRAS

(n.)
Grammar
FIRAS, fyras; gen. a; dat. um; pl. m.

Living beingsthe chief of living beingsmenmankindhŏmĭnesvĭrigĕnus hūmānum

Entry preview:

Living beings, the chief of living beings, men, mankind; hŏmĭnes, vĭri, gĕnus hūmānum Firas monige many men, Runic pm. 26; Kmbl. 344, 28; Hick. Thes. i. 135, 52. Me wítan ne þearf Waldend fira the Ruler of men need not upbraid me, Beo. Th. 5476; B. 2741

Linked entry: fyras

for-bærnan

(v.)
Grammar
for-bærnan, -bearnan, to -bærnenne; part. -bærnende; p. -bærnde, pl. -bærndon; pp. -bærned, -bærnd; v. trans.

To burn upconsumeŭrĕrecombūrĕre

Entry preview:

Da ceafu he forbærnþ on unadwæscendlícum fýre păleas combūret igni inextinguĭbĭli, Mt. Bos. 3, 12: Bt. 15; Fox 48, 22: 33, 4; Fox 130, 12. Hí hine forbærnaþ they burn him, Ors. 1. 1; Bos. 22, 26.

Linked entries: for-bearnan for-bernan

for-sittan

(v.)
Grammar
for-sittan, he -siteþ; p. -sæt, pl. -sǽton; pp. -seten

To mis-sitto be absent fromneglectdelaydeferdiminishobstructbesiegeabesse aneglĭgĕresupersĕdēredesĕrĕrepræstruĕreobsĭdēre

Entry preview:

Be ðon ðe man fyrde forsitte in case a man neglect the army, L. In. 51; Th. i. 134, 7, 8. Ne forsæt he ðý síðe he delayed not the journey, Cd. 138; Th. 173, 10; Gen. 2859. Ne he tíd forsæt he deferred not the time. Exon. 37 b; Th. 122, 26; Gú. 311.

for-sewen

(adj.)
Grammar
for-sewen, adj. (ptcpl.)

Despisedabject

Entry preview:

Despised, abject Þú hæfst ús gehwyrfde on bæclincg and ús forsewenran gedóne þonne úre fýnd avertisti nos retrorsum prae inimicis nostris, Ps. Th. 43, 12.

for-ealdian

(v.)

to run outexpire

Entry preview:

Ic him sǽde ꝥ hé forealdod wǽre, and tó þæs eald wǽre ꝥ hé ne mihte elcor gewearmigan búton æt fýre, Nar. 18, 14. Swá forealdod mon decrepitus senex, 21. Foreald[od] decrepita, An. Ox. 2109. On fótum forealdudes (ueterani), Scint. 223, 13.

furh

(n.)
Grammar
furh, (?) [ ; pl. fyrh], or fyrh (?); f.
Entry preview:

A fir, pine Of ðá[m] ellen*-*stubbe on ðane óðerne ellenstubbe; ðanone on ðá ealdan fyrh, C. D. vi. 102, 26. On ðá ealdan firh, iii. 97, 24

æl-fer

(n.)
Grammar
æl-fer, es; n. [=-fær, u.]

The whole armytotus exercitus

Entry preview:

The whole army; totus exercitus Ymbwícigean mid æl-fere Æthanes byrig to surround with the whole army the town of Etham, Cd. 146; Th. 181, 24; Exod. 66

feala-fór

(n.)
Grammar
feala-fór, feale-fór, e; f?

A fieldfare? turdus pĭlāris?-Fealafór torax?

Entry preview:

A fieldfare? turdus pĭlāris?-Fealafór torax? Cot. 174, Som. Ben. Lye

Linked entry: feolu-fór

feolu-fór

(n.)
Grammar
feolu-fór, e; f?

A field-fareturdus pĭlāris?torax?

Entry preview:

A field-fare; turdus pĭlāris?-Feolufór torax? Wrt. Voc. 289, 17

Linked entry: feala-fór

fér-blǽd

(n.)
Grammar
fér-blǽd, es; m. [fér- = fǽr-sudden, blǽd a blast]

A sudden or fearful blastrepentīnus flātus

Entry preview:

A sudden or fearful blast; repentīnus flātus Ic lǽran wille ðæt gé eówer hús gefæstnige, ðý-læs hit férblǽdum windas toweorpan I will exhort that ye make your house firm, lest winds overthrow it with sudden blasts, Exon. 75 a; Th. 281, 21; Jul. 649

Linked entry: fǽr-blǽd