Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-gerec

(n.)
Grammar
un-gerec, un-gerecc, es; n.

Disordertumultviolence

Entry preview:

Disorder, tumult, violence Ungerecc (-rec, Rush.) tumultus, Mt. Kmbl. Lind. 26, 5. Ungerece impetu (cf. O. H. Ger. Mit mihhilu ungirehhu magno impetu, Mk. 5, 13), Rush. 8, 32. Hé óðerne cyninges þegn in ðæm ungerecce ácwealde in ipso tumultu alium de

Linked entry: in-gerec

weorold-gebyrd

(n.)
Grammar
weorold-gebyrd, weorold-gebyrdu; f.
Entry preview:

Birth (natural not spiritual) Hé wæs on his móde æþelra ðonne on woruldgebyrdum erat animo quam carne nobilior, Bd. 3, 19; S. 547, 26. Wæs heó æþele in weoruldgebyrdum, ðæt heó wæs ðæs cyninges nefan dohtor nobilis natu erat, hoc est, filia nepotis regis

word-gebeót

(n.)
Grammar
word-gebeót, es; n.

A promise

Entry preview:

A promise Héhis wordgebeót gemunde memorfuit testamenti sui, Ps. Th. 10, s, 34

Linked entry: word-beót

wíte-geard

(n.)
Grammar
wíte-geard, (?), es; m.

A place of punishment

Entry preview:

A place of punishment Wítehúses ł wyerteardes (wítegeardes ?) amphitheatri, Hpt. Gl. 484, 47

wyrm-geard

(n.)
Grammar
wyrm-geard, es; m.
Entry preview:

An enclosure full of snakes Wyrmgeardas, atol deór monig,... blace nædran, Salm. Kmbl. 940; Sal. 469

Linked entry: wyrm-sele

wyrm-geblǽd

(n.)
Grammar
wyrm-geblǽd, es; n.
Entry preview:

A blister raised by a snake-bite(?), Lchdm. iii. 36, 21

an-gerǽd

Similar entry: un-gerǽd

burg-gemet

(n.)
Grammar
burg-gemet, es; n.
Entry preview:

Measure used in a town Ne sceall bisceop geþafian wóh gemet, ac hit gebyreð ꝥ be his rǽde fare ǽlc burhgemet (cf. gange án gemet swilce man on Lundenbyrig and on Wintanceastre healde, i. 270, 1), Ll. Th. ii. 312, 20

drync-gemet

(n.)
Grammar
drync-gemet, es; n.
Entry preview:

Measure of drink Ꝥ man ne mæge ꝥ drincgemett bringan forð, Nap. 17

eador-geard

Similar entry: ealdor-geard

ealdor-geard

(n.)
Entry preview:

the house of life, the body Lǽtað íren ecgheard eadorgeard (ealdor-? cf. feorh-bold, -hús) sceoran, An. 1183. (?)

Linked entry: eador-geard

eorl-gebyrd

Entry preview:

Ðeáh hwa æþele sié eorlgebyrdum (cf. þeáh hwá wexe mid micelre æþelcundnesse his gebyrda, Bt. 19; F. 68, 31), Met. 10, 27. Add

eorþ-gemet

Entry preview:

Geometrica, ꝥ ys eorðgemet, Shrn. 152, 15. Eorþgemet, Wrt. Voc. ii. 40, 41: An. Ox. 55, 2. Eorþgemete geometrica, 2, 157. Eorþgemet geometricam, terram mensuram, 5442. For Cot. 95 substitute

gelod-wyrt

Entry preview:

Gelodwyrt eptafylon, Wrt. Voc. ii. 29, Ii: 107, l, 29. Add

geond-drencan

(v.)
Entry preview:

to saturate with liquor Ginddrencað inebriant, Kent. Gl. 111

geond-faran

Entry preview:

Add: to traverse, pass through Gindfærð pertransit, Ps. L. 38, 7. Þá þe iandfarað (perambulant) paðas sǽ, 8, 9. Sideralis se circul hátte, for þan þá tunglan hine geondfarað, Angl. viii. 317, 35. to penetrate, permeate. Cf. þurh-faran Wæs ꝥ hús eall

geond-felan

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>geond-feólan;</b> pp. geond-fólen To permeate, fill throughout Þæt wítehus . . . deóp, dreáma leás . . . geondfólen fýre, réce and reáde lége a dungeon horrible on all sides round as one great furnace flamed, Gen. 43

geond-féran

Entry preview:

Geondfér[dest] circuisti (limina ), An. Ox. 2129. Genférde penetrauit, circuiuit, 3945. Ic ðá wynstran dǽlas Indie wolde geondféran sinistram partem Indie sectari institui, Nar. 20, 20. Geondférende lustraturus, Wrt. Voc. ii. 53, 54. Add

geond-flówende

(adj.)
Entry preview:

reciprocus, An. Ox. 2363

geond-gangan

(v.)
Grammar
geond-gangan, to go through or
Entry preview:

about, perambulate Beón gesette an oðþe twégen ealde witan þe þæt mynster geondgangen and þæs gýman deputetur unus aut duo seniores qui circumeant monasterium, R. Ben. 74, 15. Geondgongendra (-gang-, Fs. L.) perambulantium, Ps. Srt. 67, 22

Linked entry: gangan