Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-méde

(n.)
Entry preview:

Substitute: ge-méde, es; pl. (used sometimes with singular meaning) ge-médu ; n. That which is agreeable to one (gen.) or in conformity with one's will, pleasure Bútan sum heora freónda þá land furþor, on þæs arcebisceopes geméde ( as may be agreeable

ge-merce

Similar entry: ge-mirce

méér-síc

(n.)
Entry preview:

a boundary sike On mǽrsíc ; of mǽrsíce on mǽrdíc, C. D. vi. 60, 17

mete-áfliúng

Grammar
mete-áfliúng, l.
Entry preview:

mete-flíung

mete-ærn

Entry preview:

a refectory :-- Þonne tǽce ic eów hwǽr þára bróðra metern (refectorium) wǽre, Gr. D. 147, 34. Add

mete-cleofa

(n.)
Grammar
mete-cleofa, an ; m.
Entry preview:

A pantry Met[e]clyf[a] cellarium, An. Ox. 56, 270

mete-cú

Entry preview:

Be oxanhyrde . . . his metecú mót gán mid hláfordes oxan. Be cúhyrde . . . gá his metecú mid hlafordes cú, Ll. Th. i. 438, 12-20. Add

mete-cweorra

(n.)
Grammar
mete-cweorra, an; m.
Entry preview:

Surfeit of food(?) Wið metecweorran, Lch. iii. 60, 4

Linked entries: -cweorra á-cweorran

mete-fætels

Grammar
mete-fætels, l.
Entry preview:

-fǽtels

mete-leást

Entry preview:

Þǽr onsæt mycel hungor, and seó mycele wǽdl þǽre meteleáste genyrwde ealle þá landleóde fames incubuerat, magnaque onmes alimentorum indigentia coangustabat, Gr. D. 145, 6. Hú mage wé þus feáwa feohtan ongeán þás meniu, nú wé synd gewǽhte mid gewinne

mete-rǽdere

(n.)
Grammar
mete-rǽdere, es; m.
Entry preview:

The brother appointed for the week to read aloud to the others at meals. Cf. Be ðǽre wucan rǽdere. Gebróðra gereorde æt hyra mýsum ne sceal beón bútan háligre rǽdinge, R. Ben. 62, 2-4, Gyf þú meterǽdere fyldstól habban wille, Tech. ii. 122, 20

mete-þíht

(adj.)
Grammar
mete-þíht, adj.
Entry preview:

Strong from taking food (?)

mete-tíd

(n.)
Grammar
mete-tíd, e; f.
Entry preview:

Mealtime Þá þá seó mætetíd (mete-, v. l., tempus refectionis ) cóm, Gr. D. 277, 24. Gif wé fæstað and ꝥ underngereord tó þám ǽfengifle healdað, þonne ne bið ꝥ nán fæsten, ac bið seó metetíd geuferad, and bið ꝥ æfengyfel getwifealdad, Ll. Th. ii. 436,

nón-mete

Entry preview:

Nónmete anteceniam, merendam, Hpt. 31, 14, 353. Add

ofer-mete

Entry preview:

Deóflice dǽda on gífernessan, on ofermettan and on oferfyllan, Ll. Th. i. 310, 17. Add

undern-mete

Entry preview:

Mid him beran his undernmete (-gereord, v.l., prandium), Gr. D. 150, 14. Add

ǽfen-mete

(n.)
Grammar
ǽfen-mete, es; m.
Entry preview:

Ǽfenmete cena Wrt. Voc. i. 290, 66 :ii. 17, 26. Ðende hiá æt ðǽrn ǽfenmete wérun coenantibus eis Mt. R. 26, 26. Add

heals-mene

(n.)
Grammar
heals-mene, -myne, es, m.

A necklace, chain for the neck

Entry preview:

A necklace, chain for the neck Hé dyde gyldene healsmyne ymbe his swuran he put a gold chain about his neck, Gen. 41, 42

Linked entry: mene

ofer-mete

(n.)
Grammar
ofer-mete, es; m.

Food in excess, a feast where food is in excess

Entry preview:

Food in excess, a feast where food is in excess :— Se ofermete ne befæst ús nǽfre Gode esca nos non commendat Deo, Past. 43, 9; Swt. 316, 19. Ofermettas commessationes Bd. 4, 25; S. 601, 13 note

ýþ-mearh

(n.)
Grammar
ýþ-mearh, gen. -meares; m.
Entry preview:

A wave-steed, a ship Sundhengestas, ealde ýðmearas, Exon. Th. 54, 5; Cri. 864. Se micla hwæl bisenceþ sǽlíþende, eorlas and ýðmearas, 363, 5; Wal. 49