Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wen-býl

(n.)
Grammar
wen-býl, or -býle
Entry preview:

some kind of boil Wiþ wenbýle, Lchdm. ii. 128, 16. Lǽcedómas tó wenbýlum, 12, 19: 128, 6

wen-spring

(n.)
Grammar
wen-spring, (-spryng), es; m.
Entry preview:

A mole Wensprynga nevorum, Wrt. Voc. ii. 59, 50

weó-bed

Grammar
weó-bed, -bud.

Similar entry: wíg-bed

wed-bróðer

(n.)
Grammar
wed-bróðer, m.
Entry preview:

One who is pledged to act as a brother to another, a confederate Ða luuede Wulfere hit swíðe for his bróðer luuen Peada, and for his wedbróðeres luueu Oswí, Chr. 656 ; Erl. 30, 1. Cóman bégen ða cyningas tógædre and wurdon feólagan and wedbróðra, and

wed-fæstan

(v.)
Grammar
wed-fæstan, p. te
Entry preview:

To pledge [ Geuuetfaestae subarrata, Wrt. Voc. ii. 121, 52.]

weg-férend

(n.)
Grammar
weg-férend, es; m.
Entry preview:

A wayfarer, a traveller Se nacoda wegférend vacuus viator, Bt. 14, 3; Fox 46, 29. Stunt wegférend stultus viator, Scint. 187, 6. Wíferend viator, Kent. Gl. 137. v. next word

Linked entries: férend wí-férend

weg-gelǽte

(n.)
Grammar
weg-gelǽte, an ; f. : -gelǽte, es; n. (v. ge-lǽte)
Entry preview:

A place where roads meet Weggelǽte compitalia, Hpt. Gl. 515, 27. Æt ðære wegegelǽton, Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 29. Wegelǽton trivium, Wrt. Voc. i. 53, 58. Weggelǽta compita, 37, 45

Linked entry: ge-lǽte

weg-gesíþa

(n.)
Grammar
weg-gesíþa, an; m.
Entry preview:

A companion or attendant on the road Wæg*-*gesíðan satellites, Hpt. Gl. 426, 68

weg-reáf

(n.)
Grammar
weg-reáf, es; n.
Entry preview:

Booty taken on the high road, robbery done on a road Gif wegreáf sí gedón, .vi. scillingum gebéte. Gif man ðone man ofslæhð, .xx. scillingum gebéte, L. Ethb. 19, 20; Th. i. 8, 1-2. Ðeówæs wegreáf sé . iii. scillingas, 89; Th. i. 24, 16. Cf. wæl-reáf

wel-besceáwod

(adj.)
Grammar
wel-besceáwod, adj.
Entry preview:

Considerate, prudent Welbesceáwod consideratus, cordatus, Wrt. Voc. ii. 133, 71. Sý hé á foregleáw and welbesceáwod sit providus et consideratus, R. Ben. 121, 15

wel-dónd

(n.)
Grammar
wel-dónd, -dóend, es; m.
Entry preview:

A benefactor For weldóndum pro benefactoribus, Anglia xiii. 370, 72: 394, 411. Weldóndan, 384, 275. Fore weldóendum mínum, Rtl. 125, 9

wír-rind

(n.)
Grammar
wír-rind, e; f.

Myrtle-bark

Entry preview:

Myrtle-bark Tó háligre sealfe sceal wyirrind, Lchdm. iii. 24, 3. Nim wírrinde ii. 98, 8: 332, 8; iii. 14, 2

wír-treów

(n.)
Grammar
wír-treów, es; n.

A myrtle-tree

Entry preview:

A myrtle-tree Wírtreów, myrtu, Wrt. Voc. ii. 55, 83. Cnuca mid rosan wóse oððe wýrtreówes, Lchdm. i. 232, 12

Linked entry: wír

wír-treówen

(adj.)
Grammar
wír-treówen, -tríwen; adj.

myrtle-treemyrtle

Entry preview:

myrtle-tree, myrtle Þweah mid wearmum wýrtrýwenum (-treówenum,v. l.) wóse, Lchdm. i. 236, 1

Linked entry: treówen

wór-hana

(n.)
Grammar
wór-hana, an; m.

A pheasant

Entry preview:

A pheasant Wórhona, uuórhana, -hona fafianus, Txts. 61, 830. Wórhana, Wrt. Voc. ii. 34, 71: fusiaims, i. 280, 29: fursianus (fursianus is glossed by mórhana. Hpt. Zeit. 33, 240, 27), 62, 24

Linked entry: mór-hana

wír-hangra

(n.)
Grammar
wír-hangra, an; m.

A meadow where myrtles grow

Entry preview:

A meadow where myrtles grow Æt wírhangran Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 18

ǽ-werd

Grammar
ǽ-werd, -werdla.

Similar entry: ǽ-wird

æcer-weg

(n.)
Grammar
æcer-weg, es; m.
Entry preview:

A field-road Andlang æcerweges . . . eft on ðone æcerweg, C. D. vi. 137, 17, 22

bǽde-wég

Entry preview:

Ðá hí him betweónum bǽdewég (beadowig, v. l.) scencton þæs heofonlican lífes dum sese alterutrum caelestis uitae poculis debriarent, Bd. 4, 29; Sch. 528, 13. Add

burg-weg

(n.)
Grammar
burg-weg, es; m.
Entry preview:

a road to a burg (v. burg, Ia) Andlang burhslædes on burhwege, C.D. vi. 137, 20. a road in a town (v. burg, II), a street Hí námon ungeríme sceattas, and ealle ðá tówurpon geond þás rúman burhwegas, Hml. S. 23, 289