mígan
Entry preview:
Add: with dat. of matter discharged Se man mídð wormse. Lch. ii. 208, 5. Lendenseóce men mígað blóde and sande, 232, 10. Gif hé gemían ne mæge, and gif hé blóde míge, 8, 24
mýderce
Entry preview:
Man sceal habban . . . cyste, mýdercan, bearmteáge, Angl. ix. 264, 20. Lǽt hí ealle fordón and ic gedó ꝥ þú hæfst týn þúsend punda tó þínum mýdercum (arcariis gazae tuae), Hml. A. 96, 156. Add: —
mynet-slege
Entry preview:
Striking of coin, minting, coining Wæs þæs feós ofergewrit ðæs ylcan mynetsleges þe man ꝥ feoh on slóh sóna þæs forman geáres þá Decius féng tó ríce, Hml. S. 23, 475. v. frum*-*mynetslege
Linked entry: slege
riht-scriftscír
Entry preview:
a parish Gif man ǽnig líc of rihtscryftscíre (rihtre scryftscíre, v. l.) elles hwǽr lecge si corpus aliquod a sua parrochia in aliam deferatur, Ll. Th. i. 368, 6: 308, 5. See preceding word
Linked entry: scrift-scír
stranglíce
Entry preview:
Add Ǽfre þe óðer man wearð on þám wyrrestan yfele, and þet swá stranglíce, ꝥ mænige menn swulton on þám yfele, Chr. 1086; P. 217, 30
be-týnan
Entry preview:
Först. 90, 5. to shut a book Swilce man áne bóc betíne, Verc. Först. 117, 11
wafian
To wave
Entry preview:
Þeáh ðe man wafige wundorlíce mid handa, ne bið hit þeáh bletsung búta hé wyrce tácn ðære hálgan róde, Homl. Skt. ii. 27, 151
a-drincan
To be immersed ⬩ extinguished ⬩ quenched by water ⬩ to be drowned ⬩ immergi ⬩ exstingui ⬩ aquis suffocari
Entry preview:
Mycele má moncynnes adranc on ðam wætere many more of mankind were drowned in the water, Bd. 3, 24; S. 556, 36
be-lendan
To deprive of land ⬩ terris privare
Entry preview:
Wearþ Eoda eorl and manege óðre belende earl Eudes and many others were deprived of their lands 1096; Th. 362, 36
Linked entries: be-landian ge-lend
for-bod
A forbidding ⬩ prohibition ⬩ countermand ⬩ prohibitio
Entry preview:
A forbidding, prohibition, countermand; prohibitio Ðæt hit ðara manna forbod wǽre that it was forbidden by those men [lit. that it was the forbidding of those men ], L. Alf. pol. 41; Th. i. 88, 19. On Godes forbode with Gad's prohibition, L. N. P.
be-slítan
To slit, tear ⬩ findere, lacerare
Entry preview:
To slit, tear; findere, lacerare Ðec sculon moldwyrmas monige seonowum beslítan many mould-worms shall tear thee from thy sinews, Exon. 99 a; Th. 371, 9; Seel. 73.
æt-íwedness
Entry preview:
Ædeáudnesse ( ostensione ) hondo and fóta, Lk. p. ii. 13. revelation, mani-festation Þurh Godes ætýwednesse hé funde ꝥ heáfod, Shrn. 151, 26. Þurh æteówednyss fram Gode þǽre gástlican gesihþe, Hml. S. 23 b, 38
for-screncan
Entry preview:
Ox. 865. to cause to shrink up: Mid forscrencedre (-screcendre, MS.) arida (manu), An. Ox. 4926
ge-fiscian
Entry preview:
.), to fish for, catch or try to catch fish Críst dyde þæt hí mid his heofonlican láre manna sáwla gefixodon . . . be dám cwæð se wítega : 'Ic ásende míne fisceras, and hí gefixiað hí' ( ego mittam piscatores, et piscabuntur eos, Jer, 16, 16), Hml.
Linked entry: fiscian
ge-brecan
Entry preview:
Þára manna bearn þe ǽr man gebræc elisos, 145, 7. Hé eall þæt mægn þæs áwyrgedan gástes on him gebræc, Guth. 60, 5. intrans. with prep.
þrowere
a sufferer ⬩ a sufferer for religion ⬩ a martyr
Entry preview:
a sufferer Gif mann bið ákenned on .x. nihta ealdne mónan se bið þrowere, Lchdm. iii. 156, 27, Similar entries v. lícþrowere. a sufferer for religion, a martyr Ðe fruma ðrowere protomartyr, Rtl. 197, 9. Ðroweres ðínes martyris tui, 75, 41.
eorl-dóm
Entry preview:
Mann sette Ælfgár Leofríces sunu eorles ðane eorldóm on handa þe Harold ǽr áhte, P. 177, 4. Willelm geaf Ródberde eorle þone eorldóm on (ealdordóm ofer) Norðhymbra land, 1068; P. 202, 2.
orpung
breathing, breath ⬩ a breathing-hole (? cf. preceding passage), a pore
Entry preview:
Nán mann ne nýten næfþ náne orþuage búton þurh ða lyfte, Lchdm. iii. 272, 22. Óþ ða nýhstan orþuncge until his latest breath, L. Ælf. E. 4; Th. ii. 392, 10. God on ábleów on hys ansíne lífes orþunge (spiraculum vitae), Gen. 2, 7. a breathing-hole (?
inwid
Fraud ⬩ guile ⬩ deceit ⬩ evil ⬩ wickedness
Entry preview:
Ne beó nǽnig man hér on worldríce bregda tó full ne inwit tó leóf let no man in this world be too full of wiles, nor let guile be too dear to him, Blickl. Homl. 109, 29.
nágan
not to have ⬩ not to be allowed ⬩ ought not
Entry preview:
On ða gerád ðæt hine náge nán man of tó áceápienne, Chart. Th. 151, 13. Ðæt hit náge nán man fram ðære stówe tó dǽlanne, 157, 6