ge-þeóde
Language ⬩ speech ⬩ idiom ⬩ translation ⬩ lingua
Entry preview:
Ðǽr ðǽr hine nán man ne can ne he nǽnne mon ne furðum ðæt geþeóde ne can where no man knows him nor he any man, nor does he know even the language, Bt. 27, 3; Fox 98, 23. Ðæt ys gereht on úre geþeóde quod est interpretatum, Mt. Kmbl. 1, 23: Mk.
Linked entry: ge-þióde
elnian
to make strong, strengthen ⬩ confortāre ⬩ to strive with zeal after another, endeavour to be equal, emulate ⬩ æmŭlāre, zēlāre
Entry preview:
Ne elna ðú ne æmŭlēris, Ps. Surt. 36, 8
forhtian
To be afraid or frightened ⬩ tremble ⬩ păvēre ⬩ trĕmĕre ⬩ trĕpĭdāre ⬩ formīdāre ⬩ To fear ⬩ be frightened at ⬩ dread ⬩ tĭmēre
Entry preview:
Ne nán þing ne forhtgeaþ fear nothing, Deut. 1, 20
Linked entries: frohtian ge-frohtian
þurst
Thirst
Entry preview:
Ne biþ ðǽr hungor ne þurst, Blickl. Homl. 65, 19: Exon. 101, 20; Cri. 5661. Beóð ðé hungor and þurst hearde gewinnan, 118, 27; Gú. 246. Hungorse háta ne se hearde þurst, 238, 33; Ph. 613. Se háta þurst, 430, 6; Rä. 44, 3.
be-geondan
Entry preview:
Begeondan lordánen, Mt. 19, l. temporal Ne mæg beón ǽr þám dæge ne begeondan xiii. Kl. Mai . . . ne mæg beón ǽr xi. kl. Aprl., ne begeondan vii. kl. Mai, Angl. viii. 309, 38-40. adv.
inca
Entry preview:
Ne gedyrstlǽce heora nán ... þæt hé Godes áre gewanige oþþe ǽnigne incan séce, hú heó gewanod weorþe, Lch. iii. 442, 17. a cause of complaint Hyra nán ne gedyrstlǽce þæt hé ... ǽnig ðing áhsige ... þe lǽs þe ǽnig inca (incca, v.l.) geseald sý (ne detur
wíteg-dóm
prophecy ⬩ divination
Entry preview:
Lind. 19, 30 margin. divination Ne meahte seó manigeo þurh wítigdóm wihte áþencean, ne áhicgan, Cd. Th. 224, 34; Dan. 146
wudu-treów
A tree of the woods ⬩ a forest tree
Entry preview:
A tree of the woods, a forest tree Nán man ne mót bis ælmessan behátan tó wylle ne to wydetreówe, Wulfst. 303, 18. Wrǽtlíc wudutreów, Exon. Th. 437, 5; Ru. 56, 3. Ðæt man weorðige ǽniges cynnes wudutreówa, L. C. S. 5 ; Th. i. 378, 20.
Linked entry: wyde-treów
mis-faran
Entry preview:
Nú secgað sume menn ꝥ him sceole gelimpan swá swá him gesceapen wæs and geset æt fruman, and ne magon forbúgan ꝥ hí misfaran ne sceolan. Nú secge wé gif hit swá beón sceal, ꝥ hit is unnyt bebod . . . 'Declina a malo et fac bonum,' Hml. S. 17, 224.
wág
A wall, mostly of a building
Entry preview:
Him ne wiðstent nán ðing, náðer ne stǽnen weall ne brýden wáh( a wattled wall; cf. wága cratium, Voc. ii. 136, 55, and next passage; and v. bréden) Homl. Th. i. 288, 4. Graticium wág flecta (cf. flecta hyrdel, 149, 43) Wrt. Voc. ii. 110, 15.
égesa
An owner ⬩ possessor
Entry preview:
An owner; possessor Égesan ne gýmeþ heeds not the owner, Beo. Th. 3519: B. 1757
Linked entry: égsa
latian
Entry preview:
Add: with clause Ne lata þú ꝥ þú tó Gode gecyrre, Archiv cxxii. 258, 34
ge-byrelíc beón
Entry preview:
Ne sint gebyrelíco Iudea to Samaritaniscum non coutuntur Iudæi Samaritanis, Jn. Skt. Lind. 4. 9
á-mánsod
Entry preview:
Ne ǽnig man gemánan wið ámánsode (-mánsu*-*mode, v. l. ) hæbbe, Wlfst. 71, 3. Add
Linked entry: -mánsod
creás
Entry preview:
Fine, elegant Ne beó gé tó creásum reáfum ( cultis vestibus ) gefrætwade, ac medemlicum, Nap. 13
dwelsian
Entry preview:
To stray, wander Of ðinum bebodum ic ná ne dwelsode ( erravi ), Ps. L. 118, 110
fíftig-wintre
Entry preview:
Fifty years old Gyt þú ne eart fíftigwintre quinquaginta annos nondum habes, Jn. 8, 57
un-bunden
Entry preview:
Hé ne stóp mid þý unbundenum fét ofer þá stówe, Gr. D. 214, 14. Add
un-onlísendlic
Entry preview:
That cannot be absolved Gif þá synna ne beóð unonlýsendlice (insolubiles), Gr. D. 348, 4
Linked entry: on-lísendlic
for-dilemengan
Entry preview:
to dissemble, not to observe Ne fordilemenge man gyltas neque dissimulent peccata, Chrd. 18, 9