Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dwol-lic

Entry preview:

S. 17, 26. Se biscop þá dwollican sócne (v. sócn, ) ádwǽscte, Hml. Th. ii. 508, 5

ed-cwician

(v.)
Entry preview:

S. 34, 329. Se edcukeda seóca aeger redivivus, Gr. D. 90, 7

ed-geong

Entry preview:

Áríseð se Fénix of dǽðe and bið edgung . . . á emb þúsend wintra hé hine forbærneþ and eft ediung úp áríseþ, E. S. viii. 479, 85-89. Add

folc-land

Entry preview:

Gif se cyning mínum suna geunnan wille ðes folc-londes tó ðǽm bóclonde, ðonne habbe and brúce, C. D. ii. 120, 35. Cyninges folcland, 65, I. Add

freónd-líþe

(adj.)
Grammar
freónd-líþe, adj.
Entry preview:

Gentle with friends or relations Gif hé bið on .xxix. nihta ealdne mónan ákenned, se bið gód and freóndlíþe, Lch. iii. 158, 19. v. E.S. 39, 340

ge-hæft

(n.)
Grammar
ge-hæft, e; f.
Entry preview:

A taking captive þe ne sealde ús on gehæfte ł tó fæncge tóðum heora qui non dedit nos in captionem dentibus eorum, Ps. L. 123, 6

for-þringan

Entry preview:

Add: to thrust aside, crowd out On nánum stówum ne endebyrdnes be nánre ylde gefadod, ne seó yld þá geogoðe ne forþringe, R. Ben. 115, 7

hredding

Entry preview:

Ælc rihtwís man hæfde fultum and hreddinge, ðe mid fullum geleáfum on his earfoðnyssum tó ðám Ælmihtigan clypode, Hml. S. 13, 48. Hræddinge, 2, 219. Add

hlíp

(n.)
Grammar
hlíp, es; m.
Entry preview:

Se forma hlýp, Cri. 720. Ymbe ðæne saltus lunae þbæt ys ymbe þæs mónan hlýp, wurdlian, Angl. viii. 308, 16. Take here hlýp, es; m. and add

Linked entries: hlípe hlýp

remigende

(v.; adj.; part.)
Grammar
remigende, The correctness of this reading is supported by another instance
Entry preview:

Se Hǽlend . . . gemétte óðre twégen gebróðra . . . on scipe mid heora fæder remigende heora nett, Nap. 53 (Archiv ci. 323). Both instances should then be put under remian

scín-híw

Entry preview:

S. 23 b, 170. Se swicola deófol hine gesewenlicne on manegum scínhíwum þám hálgan æteówde, 31, 712. Add

swelgan

Grammar
swelgan, <b>. I b.</b>
Entry preview:

Ic wát eardfæstne ánne ( a bookcase) standan, ... oft dæges swilgeð lácum (books are often put into it ), Rä. 50, 2. Blód lifrum swealg, An. 1278. Add

wlátere

(n.)
Grammar
wlátere, es; m.
Entry preview:

A spectator Hæbbe ǽfre se láreów gearwe stemne tó bodunge, ꝥ hé mid his swigan ne gebylge þæs úplican wláte dóm (superni expectatoris iudicium), Chrd. 96, 24

wód-seóc

(adj.)
Grammar
wód-seóc, adj.
Entry preview:

Insane, mad, lunatic Þá wæs gelǽded se wód-seóca (wédend-, v.l.) man (cf. mid deófle geswenced, gedreht mid deófolseocnysse, 134, 24) tó Benedicte, Gr. D. 135, l

wóhhian

(v.)
Entry preview:

to go astray mentally, rave, wander Þá wénde se cniht ꝥ hé dwolode and wóhhade (wihade, v.l. wóhade ?) cum anne puer insanire crederet, Gr. D. 314, 7

Linked entry: wihade

sǽgan

(v.)
Grammar
sǽgan, de

To cause to sink

Entry preview:

To cause to sink Óþ ðæt seó sunne on súþrodor sǽged weorðeþ (cf. giségid wurð sedle náhor hédra sunna,Hel. 5715), Exon. 207, 15; Ph. 142

weg-férend

(n.)
Grammar
weg-férend, es; m.

A wayfarer, a traveller

Entry preview:

A wayfarer, a traveller Se nacoda wegférend vacuus viator, Bt. 14, 3; Fox 46, 29. Stunt wegférend stultus viator, Scint. 187, 6. Wíferend viator, Kent. Gl. 137

heard-neb

(adj.)
Grammar
heard-neb, -nebb; adj.

Having a hard beak

Entry preview:

Having a hard beak [epithet of the raven] Ðá cwæþ se hálga tó ðám heardnebbum then said the saint to the ravens, Homl. Th. ii. 144, 15

winn-dæg

(n.)
Grammar
winn-dæg, es; m.

A day of labour or of struggle

Entry preview:

A day of labour or of struggle Fela sceal gebídan leófes and láþes se ðe longe hér on ðyssum windagum worulde brúceþ, Beo. Th. 2128; B. 1062

Linked entry: win-dæg

ge-sméðan

(v.)
Grammar
ge-sméðan, p. de; pp. ed; v. a.

To make smooth or evento soothesoftencomplanare

Entry preview:

To make smooth or even, to soothe, soften; complanare Se ele gesméð ða wunda the oil sooths the wounds, Past. 17, 10; Swt. 125, 10; Hat. MS

Linked entry: sméðan