Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-trahtnian

(v.)
Grammar
á-trahtnian, p. ode

To treatdiscuss

Entry preview:

Wé habbað ymbe þǽre sunnan ryne manega þing gerádlíce átrahtnod, 308, 15

Linked entry: trahtnian

heáfod-mann

Entry preview:

S. 26, 49. a person high in office Se heáfodman þæs gehergodan folces hine ( Ezechiel ) ácwealde, Ælfc. T. Grn. 9, 41. Æt nýxtan næs nán heáfodman ꝥ fyrde gaderian wolde, Chr. 1010; P. 140, 30.

á-mearcian

(v.)
Entry preview:

Þǽra mónða naman synd hér ámearcode, 298, 8. to mark out, distinguish by a mark Ǽlc þǽra stæpa þe wé gestæppað, ealle hí beóð ámétte and ámearcode mid gildenum stafum on heofenum, Wlfst. 302, 28. to mark, give a distinguishing form to, denote Týn

Linked entry: mearcian

camp

Entry preview:

Se camp (certamen) in þæs mannes breóste, Gr. D. 18, 3. Se stranga wiga, S. Paulus, sóhte þone feld þæs campes (certaminis campum), 110, 16. Fulfremede campe (compe) perfecto agone, Bd. 1, 7; Sch. 27, 22.

á-teorigendlic

getting exhaustedweariedfailingtransitoryperishabledefective

Entry preview:

A. 46, 536. in grammar, defective þæt is áteorigendlic, Reor is defectivum, Ælfc. Gr. Z. 161, 20. Sume word syndon gehátene þæt synd áteorigendlice, defectiva, 203, 2

cyssan

Entry preview:

Ǽlc þára manna þe óðerne swíðe lufað, hine lyst bet cyssan ðonne óðerne on bær líc, þonne þér þǽr cláðas betweóna beóð, Shrn. 185, 31. Sylle heom eallum cyssan bóc, Ll. Th. i. 226, 25. Cyssende handa osculans manus, Angl. xiii. 416, 730. Add

ge-þoftscipe

Entry preview:

Add: league, alliance, and substitute for passages Þǽr is geþoftscipe engla and geférrǽden apostola, Wlfst. 265, 9. Ðý lǽs hé sié innan ásliten from ðǽm geðoftscipe ðæs incundan Déman ne interni foederis discussione feriantur, Past. 351, 24.

gicel

(n.)
Entry preview:

Þǽr synt tó sorge ætsomne gemenged se þrosma líg and se þrece gicela frigora mista simul ferventibus algida flammis Dóm. L. 191. Se þros-miga líg and se þrece gycela, Wlfst. 138, 26

prica

Entry preview:

Seó tíd stent on feówer pricon, gyf ǽlcum geáre ǽnne prican, þonne gýt þǽr byð án tó láfe, 309, 2-4

á-lísedness

(n.)
Grammar
á-lísedness, e; f.
Entry preview:

Salvation, redemption þæt mannes álýsednys wurde gebodod, Scrd. 21, 39. Ánes engles geearnung ne genihtsumode tó álýsednysse ealles mancynnes, 17, 37. Álésednessa saluationum, Ps. L. 27, 8. v. á-lýsednys in Dict

be-swicenness

(n.)
Grammar
be-swicenness, e; f.

deceptionsurrender

Entry preview:

deception Oncierde þ scip on wónne síðfæt þurh deófles beswicennesse, Shrn. 60, 8. surrender; Similar entries cf. swícan, Eal werod tó þǽre beswicenesse fóron cuncta acies ad deditionem transit, Prud. 45 a

bifung

Entry preview:

Seó swuster eallum limum cwacode . . . hí þæt mihton tócnáwan on ðǽre swuster bifunge, Hml. Th. ii. 32, 21, 33. Add

bróþor-sib

Entry preview:

Ðá for þǽre bróðorsibbe ( propter consanguinitatis fraternitatem ) geúðe hé him Wuldahámes his dæg, Cht. Th. 272, 9. Add

feld-gangende

(adj.)
Entry preview:

going about the fields, (a beast) of the field Ealdes swínes tord þæs þe feldgangende sié, Lch. ii. 62, 22. Hé hine geðídde tó feldgongendurn deórum (agri bestiis), Past. 38, 23. Add:

forcel

(n.)
Grammar
forcel, es; m.

a pitch-fork

Entry preview:

, a pitch-fork (cf. furculus tridens, merga, Migne) Þæt hús (hell) is mid swíðe egeslican fýre áfylled, and helle hús hafað forclas miccle, Nap. 23

for-hylman

To cover upneglect

Entry preview:

To cover up, leave unperformed, neglect Cwæð Dryhten: 'Ic bebeóde . . . þæt þeós onlícnes eorðan séce' . . . Ne dorste þá forhylman Hǽlendes bebod wundor fore weorodum, ac of wealle áhleóp fyrngeweorc, An. 736. Substitute:

frǽ-beorht

(adj.)
Entry preview:

Þǽre freábeorhtestan limpidissimi, i. clarissimi, An. Ox. 87

geoguþhádnes

Entry preview:

Seó stów on þǽre þe þú ꝥ fægereste werod on geogeðhádnesse (geoguð-, v. l.) gesáwe scínan locus iste in quo pulcherrimam hanc iuuentutem fulgere conspicis, Bt. 5, 12; Sch. 627, 19. Add

ge-sewenlic

Entry preview:

Hí gesáwon þæt se heofonlica mete wæs gesewenlic, Hml. Th. ii. 274, 29. Cempa eorðlic ongeán feónd gesewen-licne (uisibilem) færð tó gefeohte, Scint. 61, 4. v. un-gesewenlic, ge-sáwenlic. Add

ge-þrafu

(n.)
Grammar
ge-þrafu, (?), e; f.: <b>-þræf (?),</b> es; n.
Entry preview:

Hwæt sceal him þæt genumene, ꝥ hé eft mid geþrafe sceal ágildan? what good to him is that which he takes and has to repay under compulsion? Nap. 33

Linked entry: -þrafu