blácung
Entry preview:
In blácunge (pallore) and on cwacunge þæs untruman mannes, Gr. D. 326, 5. Glædne andwlitan búton blácunge and forhtunge, Hml. Th. i. 72, 27. Se móna blácunge (pallorem) healdende, Hy. S. 35, 11. Add
deóp
Entry preview:
Þreó ásǽton on ðá healfe þæs deópes ðe dá Deniscan scipu áseten wǽron, Chr. 897; P. 91, 3. Deóp (trans) fretum (Mt. 8, 18), Wrt. Voc. ii. 72, 30: 36, 71. Cf. dípe. Add
egeleásness
Entry preview:
Confidence, presumption Þá þíne welan þe þú ( the devil) on fruman begeáte æt þæs ǽrestan mannes egeleásnesse (from his not having the fear of God before his eyes ) and unhýrsumnesse, Bl. H. 85, 31
ge-tǽsu
Entry preview:
Commodity, profit, advantage Tó þon þæt hé him swá gelettum and swá genýddum forgeáfe and gedyde hwæthugu getǽse (-tǽsu, v. l.) his gewinnes ei laboris sui commodum coacto renitentique dedit, Gr. D. 39, 28
ofer-cídan
Entry preview:
Hé sylf cídde (ofercídde, v. l.) and þreáde (vehementer increpavit) þæs muneces dysignysse, and þá swá gecíded (ofercíded, v. l. ) hé wæs eft gecyrred tó his mynstre, Gr. D. 111, 16: 132, 23. Add
sǽ-fisc
Entry preview:
Habbað eów anweald ofer sǽfyxum (cf. þǽre sǽ fixas, Gen. 1, 28), Hex. 20, 5. Ne þicgen hié fenfixas ne sǽfixas, Lch. ii. 254, 22. Add
ufera
Entry preview:
Þá þá seó lættre tíd cóm, and seó ufere þæs dæges weóx and ágán wæs cum jam hora tardior excrevisset, Gr. D. 128, 13. Seð ufere (lætre, v.l.) tíd hora tardior, 129, 2. Add
weoruld-hád
Entry preview:
Add: a secular rank or order Þeán þe ús ná ne lyste tó þǽre sprǽce gecyrran, wé becumað genýdde tó ðǽre for gewille þára woruldháda (worldly men, cf. weoruld-mann; ), Gr. D. 209, 24
werian
Entry preview:
</b> add Þá gecwǽdon hié þæt hié sume hié beæftan wereden, and sume þurh ealle þá truman út áfuhten, Ors. 5, 7 ; S. 230, 21. c. add: cf. in-, fit-warn
gafol-gildere
a debtor
Entry preview:
a debtor, v. gafol,(8),(7), Gif ðú wilt þæt þis feoh becume tó ðínre sáwle ðearfe, tódǽl hit ðearfum and wanhálum, wydewum and steópbearnum and hafenleásum gafegyldrum, Hml. Th. ii. 484, 33. Add:
Linked entries: gildere gafol-gilda
deáþ
Entry preview:
Voc. ii. 64, 69. state of being dead Seó hefige byrþen siteþ on þǽm deádan líchoman þǽre byrgenne and þæs deáþes, Bl. H. 75, 8. Hé of deáþe áríseþ, 15, 12: 67, 25. Swylce wé on deáðe lágon, Hml. S. 11, 240. <b>II a.
fandian
to try ⬩ to tempt ⬩ to try ⬩ to try ⬩ taste ⬩ feel ⬩ to try ⬩ to visit ⬩ tempt ⬩ provoke ⬩ attempt
Entry preview:
Hé wolde fandian hú longe þæt land norþryhte lǽge, oþþe hwæðer ǽnig mon be norðan þǽm wéstenne búde, Ors. 1, 1; S. 17, 7. of the action of things Gársecg fandaþ, hwæðer ác hæbbe æðele treówe, Run. 25. combining the constructions of 1 and 2 Wolde se
hǽlend
Entry preview:
Næs þá monna gemet. . . þæt eów mihte helpan, nimðe Hǽlend God, sé þæt wíte ǽr tó wrece gesette, férde tó foldan', Sat. 470-95. of the Deity in Christian times, denoting a saviour, used of Christ Þú hǽlend eart middangeardes, El. 809.
ge-wemman
Entry preview:
Heora yrmð áfeormað þæt þæt seó gehwǽde oferflówendnys gewemð, Hml. Th. i. 332, 14. Hié gewemmað ðone áliéfdan gesinscipe mid ðǽre unliéfedan gemengnesse pulchram copulae speciem admixtis voluptatibus foedant, Past. 397, 13.
of-þyncan
Entry preview:
Þæt eów ofðince eówer gedwyld, Hml. Th. ii. 490, 8. <b>I c</b> :-- Hé cwræð þæt him ofþúhte þæt hé ǽfre mancynn gesceóp, Hml. Th. i. 20, 25.
dengan
Entry preview:
To ding, beat, strike Ǽlcum gemete ne sceal árung beón þǽre gyltendan geogoðe, ac swíðor man sceal heora sídan mid gierdon gelómlíce dencgan ( sed potius eorum latera virgis assidue tundenda sunt ), Nap. 17
Linked entry: dencgan
efen-blissian
Entry preview:
Is sǽd þæt se cining wǽre swá efenblissiende (efnblissende, v. l.) ita congratulatus esse rex perhibetur, Bd. 1, 26; Sch. 59, 4. Efenblissiende hyre wuldres ejus gloriae congaudens, Gr. D. 169, 10. Add
fetels
A belt
Entry preview:
Ic gean þæs swurdes mid þám sylfrenan hylte . . . and þone gyldenan fetels, 558, 12
Linked entry: fetel
forþ-þegen
Entry preview:
A thane of high rank, a great noble Sum forðþegn wæs welig Florus geháfen (cf. se Florus wæs ðá fyrmest þǽra Francena þegna, 140), Hml. S. 6, 125: 22, 38. Cf. forþ-mann
ge-swellan
Entry preview:
Gif se geswollena mon on þǽre lifre swá áswollen gebít, 200, 22. Wiþ geswollenum sáre, 202, 5. [O. H. Ger. ge-swellan tumere, tumefierí.]