Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

neáh-tíd

(n.)
Grammar
neáh-tíd, e; f.

A time close at hand

Entry preview:

A time close at hand Ðæt heó tó ðon ðider com ðæt heó hire sǽde ða neáhtíde hire geleórnesse quod ipsa ei tempus suae transmigrationis in proximum nunciare venisset, Bd. 4. 9; S. 577, 33

norþan

(adv.)
Grammar
norþan, adv.

From the north

Entry preview:

From the north Se wind se ðe ǽr súþan bleów, hine norþan áwearp, Bd. 2, 7; S. 509, 28. Gif hér wind cymþ westan oððe eástan, súþan oððe norþan, Cd. Th. 50, 11; Gen. 807

ge-rýnelíc

(adj.)
Grammar
ge-rýnelíc, adj.

Mysticalmysticus

Entry preview:

Mystical; mysticus Gerýnelíco word sprecende mystica verba loquens, Bd. 2, 1; S. 500, 26. Of gerýnelícum gáste ex mystico spiramine, Hymn. Surt. 43, 36. Ðás gerýnelícan þing hæc mystica, 94, 17: Blickl. Homl. 165, 35

Linked entry: rýne-líc

unriht-wilnung

(n.)
Grammar
unriht-wilnung, e; f.

Improper desirecupidityconcupiscence

Entry preview:

Improper desire, cupidity, concupiscence Ánra gehwylces unrihtwillnung ( cupiditas ) on ðyssum fýre byrneþ, Bd. 3, 19; S. 548, 27. Ða ðe mid sumere unryhtwilnunga beóð fǽringa ofersuíðede qui repentina concupiscentia superantur, Past. 23; Swt. 179, 2

ymb-gesett

(adj.)
Grammar
ymb-gesett, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Placed round about, neighbouring Hé ðæt ymbgesette folc (vulgus circumpositum) feor and wíde ... gýmde tó gehwyrfanne ... on his fótum gongende com tó ðám ymbgesettum túnum (ad circumpositas villas), Bd. 4, 27 ; S. 604, 2-13

æt-slídan

Entry preview:

Add: To slip up, fall Ætslád se hálga wer on ðám grádum swá þæt hé forneán eal wearð tócwýsed, Hml. Th. ii. 512, 10. Þá ætslídendan (printed -slidan) beheald labentes respice , Hy. S. 7, 13

á-grápian

(v.)
Grammar
á-grápian, p. ode
Entry preview:

To handle, grasp Búton mín líchama beó on þínum bendum genyrwod and fram ðínum cwellerum on þínum copsum ágrápod unless my body in thy fetters be handled (tormented) by thy executioners , Hml. S. 8, 121

Linked entry: grápian

ang-mód

Entry preview:

Ne beó hé dréfende ne angmód (ancg-, v. l.) non sit turbulentus et anxius, R. Ben. 120, 12. Wurdon heora eágan áfyllede mid teárum and angmóde geómrodon ealle heora heortan, Hml. S. 23, 244. Add

be-lífian

(v.)
Grammar
be-lífian, p. ode
Entry preview:

To deprive of life, kill Hé wæs wælhreáw cwel-lere, and fela belífode gelýfedra manna, Hml. Th. ii. 308, 5. Hé hǽt his underðeóddan hine belífian, 36, 10. Belífian ( vel beheáfdian), Hml. S. 12, 221

ceaster-geware

(n.)
Grammar
ceaster-geware, ceaster-gewara; pl.
Entry preview:

Citizens Ealle cæstergewara heofonlice omnes cives celici, Hy. S. 118, 27. Cæstergewara blissigendra civium gaudentium, 56, 1: 103, 25. Ceastregewara, Hpt. Gl. 452, 39. Ceast(re)gewara, 414, 7. v. ceaster-ware, and preceding word

Linked entries: ceaster-ware ge-ware

fnǽrettan

(v.)
Grammar
fnǽrettan, p. te

To snortneigh

Entry preview:

To snort, neigh, make a loud sound with the breath Frendens hnǽgende, fnǽrettende (printed fnæs-, but see E. S. xi. 511), vel grymettende, frendit i. stridet dentibus, rugiet grymetteþ. Wrt. Voc. ii. 150. 52-55

for-drencan

Entry preview:

Heó gelaðode þá cwelleras swilce for cýððe and fordrencte hí mid wíne. Hml. S. 29, 327. Holofernis fordræncte hine sylfne mid þám strangum wíne ... and ealle his þegnas wǽron fordræncte, Hml. A. 111, 294. Add:

gydig

(adj.)
Grammar
gydig, adj.
Entry preview:

Possessed by an evil spirit, mad Þæne gidian limphaticum, s. Saul (gy[digne], þæne gidigan limphaticum, i. vecordem, Hpt. Gl. 520, 63: cf. limphaticum wódan, Wrt. Voc. ii. 53, 56), An. Ox. 5009. Cf. god

Linked entry: gidig

lyffetung

Entry preview:

Ðæt mód undercrýpð seó leáse liffetung (adulatio), 3r. D. 35, 16. Manna lyffetunge ic lufode tó swíðe, Angl. xi. 113, 51. Þás magon þyllice óðre mid lyffetungum tó leahtrum gehnexian, Hml. S. 16, 174. Add

leás

(n.)
Grammar
leás, n.
Entry preview:

Add: what is untrue, untruth Sege ús nú sóðe búton ǽlcon leáse, Hml. S. 23, 590. what is incorrect Micel yfel déð sé ðe leás wrít, búton hé hit gerihte, Hml. Th. ii. 2, 23

mægen-fæst

Entry preview:

Þes eard nis eác ealles swá mægenfæst hér on úteweardan þǽre eorðan brádnesse swá swá heó is tómiddes on mægen-fæstum eardum, þǽr man mæg fæstan freólícor þonne hér, Hml. S. 13, 106-109. Add

on-middan

Entry preview:

Add: ¶ where the governed noun comes between on and middan Þá wæs þǽr án mycel burh on heora wege middan, Hml. S. 25, 440. Hé wearð forbærned on þám bæþe middan, Hml. A. 60, 209

scip-hláford

Entry preview:

Þá geseah þæs scypes hláford ꝥ Eustachies wíf swíðe fæger wæs; þá gewilnode hé hí habban . . . þá bícnode se sciphláford tó his mannum ꝥ hí hine (Eustachius) út sceoldon wurpan, Hml. S. 30, 169. Add

scop-leóþ

Entry preview:

Mé wæs swilce swíðlic lust þǽra sceandlicra sceopleóða mé gedréfde (-on, MS.), þonne hí mé on móde gebróhton þá deóflican leóþ tó singanne þe ic ǽr on worulde geleornode, Hml. S. 23 b, 539. Add

snoru

Entry preview:

Sum æþele gesíðwíf hæfde áne snore ( nurum ) þá hire sunu lytle ǽr him tó wífe onféng, Gr. D. 71, 31. Se sweór bemǽnde his snore, and se brýdguma his brýd, Hml. S. 31, 191. Add