eów
YOU ⬩ vōbis, vos
Entry preview:
Bos. 6, 16: 5, 46 : Lk. Bos. 12, 28
Linked entry: iów
feorlen
Far off ⬩ distant ⬩ remote ⬩ longinquus
Entry preview:
Far off, distant, remote; longinquus Se gingra sunu ferde wræclíce on feorlen ríce adolescentior fīlius pĕregre profectus est in rĕgiōnem longinquam, Lk. Bos. 15, 13
Linked entry: ferren
for-dǽlan
To deal out ⬩ expend ⬩ dispensāre ⬩ erŏgāre
Entry preview:
To deal out, expend; dispensāre, erŏgāre Seó fordǽlde on lǽcas eall ðæt heó áhte quæ in mĕdĭcos erogāvĕrat omnem substantiam suam, Lk. Bos. 8, 43
pricel
Entry preview:
Wið priclom contra stimulos, Lk. Skt. p. 3, 6
Linked entry: pricels
ge-fréfrian
To comfort ⬩ console ⬩ consolari
Entry preview:
Nú ys ðes gefréfrod nunc hic consolatur, Lk. Bos. 16, 25
wiþ-fón
To lay hold on ⬩ seize on
Entry preview:
To lay hold on, seize on. Similar entries Cf. wiþ, II. 1 d Hé uplang ástód, and him fæste wiðféng, Beo. Th. 1524; B. 760
Linked entry: wiþ-grípan
ceáp-scip
Entry preview:
Ǽlc ceápscip frið hæbbe þe binnan múðan cuman, þéh hit unfriðscyp sý, gif hit undrifen bið, Ll. Th. i. 284, 19-21. Add
deorc-full
Entry preview:
Mt. 6, 23 : Lk. 11. 34) byð, Scint. 187, 14
friþ-leás
Entry preview:
Cf. friþ, Gif hwá þæne friðleásan man (hominem pro culpa exiliatum, expulsion quem Angli uocant friðleásne man, exlegem) healde, Ll. Lbmn. 318, ii
ge-resp
Entry preview:
Substitute: Proved against (on) a person Gif mon folcleásunge gewyrce, and hió on hine geresp (ge-rǽf, v. l. ) weorðe. Ll. Th. i. 80, 21
meaht
Entry preview:
Sunu monnes hæfeþ mæhte (mæht, L. potestatem) tó forlétenne synne, Mt. R. 9, 6. <b>I a.</b> as an attribute of impersonal agents :-- Genim þás wyrte, heó of sumre wundurlicre mihte helpeð, Lch. i. 126, 16. <b>I b.
ge-lettan
Entry preview:
<b>I a.</b> to hinder a person from a journey (gen.) :-- Ne gelette ús þæs síðes se feónd, Wlfst. 252, 16. <b>I b.
LǼCE
A LEECH ⬩ doctor ⬩ physician ⬩ a leech
Entry preview:
Kmbl. 9, 12: Lk. 5, 31: Exon. 89 b; Th. 336, 8; Gn. Ex. 45.
eorþ-wæstm
Entry preview:
Sý ǽlcere geoguðe teóðung gelǽst be Pentecosten, and þára eorðwæstma be emnnihte, Ll. Th. i. 262, 21: Wlfst. 116, 3. Þá teóþunga ǽgðer ge on cwicum ceápe ge on þæs geáres eorðwæstmum, Ll. Th. i. 194, 7.
fót-þweál
Entry preview:
Féde man Godes þearfena swá fela swá man mǽst mæge, and ... baðige man ealle ... and sylf se dǽdbéta beó ymbe heora fótþweál, Ll. Th. ii. 288, 8
geréfscipe
Entry preview:
Under Maximien hehest i Rome, Ꝥ is heh reue . . . ant se riche refschipe to rihten Jul. 9, ll.] stewardship, office of bailiff, v. ge-réfa ; III Ne mot mid rihte nán preóst beón worldstrútere on gerefscipe (cf. 198, 21), Ll.
ge-fére
Entry preview:
Take here passages under <b>ge-fér</b> in Dict., and add Gegilda . . . his gegilde eft mid eahta pundum gebycge, oþþe hé þolie ǽ geféres and freóndscipes, Cht. Th. 612, 9.
ge-dríme
Entry preview:
Take here <b>ge-dréme, ge-drýme</b> in Dict., and add Stefn gedrýme (-dréme, v.l.) vox canora, Hy. S. 2, 28. Mid gedrémum swége eque sonore, Wrt. Voc. ii. 143, 68. Mid gedrémre swinsunge, [gedrê]mum sange consona melodia. An. Ox. 4911.