fyrd-rinc
A man of arms ⬩ warrior ⬩ soldier ⬩ bellātor ⬩ mīles
Entry preview:
A man of arms, warrior, soldier; bellātor, mīles Fród wæs se fyrdrinc skilful was the man of arms, Byrht. Th. 135, 58; By. 140. Fyrdrincas frome bold soldiers, Elen. Kmbl. 521; El. 261.
Linked entries: ferd-rinc fird-rinc fird-searu
hrægel-þegn
Entry preview:
Ælfríc wæs ðá hrǽlþén, Chart. Th. 170, 10. Hé scolde setten ðǽr prior of Clunni and circeweard and hordere and reilþein, Chr. 1131; Erl. 260, 12. Hræglþegn vestiarius, C. R. Ben. 55, Lye
massere
A merchant
Entry preview:
A merchant Gif massere geþeáh ðæt hé férde þrige ofer wídsǽ be his ágenum cræfte, se wæs ðonne syððan þegenrihtes weorþe, L. R. 6; Th. i. 192, 9. Ne beó ǽnig mangere mid unrihte, ne gítsigende massere, L. Edg. C. 14; Th. ii. 246, 24: L. Ælfc.
ge-hlot
Entry preview:
Add: a casting of lots Mathias gehlote ( sorte ) gecoren wæs, Chrd. 75, 24, 27. a share, portion.
ge-drencan
To drench ⬩ drown ⬩ submergere ⬩ demergere
Entry preview:
To drench, drown; submergere, demergere Se wǽg gedrencte [-drecte MS.] dugoþ Egypta the wave drowned the army of the Egyptians, Cd. 167; Th. 209, 16; Exod. 500. Deáþe gedrenced drenched with death, 144; Th. 179, 25; Exod. 34.
segnung
Entry preview:
Wæs hé lǽded tó Brytta biscopum and hé nǽnige hǽle ne frófre þurh heora segnunge (þegnunge ?) onféng qui cum oblatus Brittonum sacerdotibus, nil curationis vel sanationis horum ministerio perciperet, Bd. 2, 2 ; S. 502, 26
teartness
Sharpness, severity, asperity
Entry preview:
Sharpness, severity, asperity Drihten herede Iohannem for ðære teartnysse his reáfes, forðan ðe hé wæs mid olfendes hǽrum gescrýd wáclíce and stíðlíce, Homl. Th. i. 330, 1. For ðæs wyntres teartnysse, Homl. Skt. i. 11, 152.
án-standende
Entry preview:
Hé ( Adam ) wæs sutne hwíle ánstandende, i. 12, 32. Fleáh hé ánstandende tó ánre dúne, 162, 6. Þæt hié (hermits) ánstandende ( sola manu) ongeán deófol winnan magan, R. Ben. 9, 7
deór-fald
Entry preview:
Voc. ii. 129, 64. [ a deer-park Se king rád in his dérfald, Chr. 1123; P. 251, 5. þis wæs segon on þe selue derfald in þá tune on Burch and on ealle þá wudes, 1127; P. 258, 21. ]
eorþ-styrung
Entry preview:
Wæs mycel eorðstyrung wíde on Englalande (on Wygracestre and on Wíc and on Deórbý and elles gehwǽr, v. l.), Chr. 1048; P. 166, 24: 1089; P. 225, 11: Hml. S. 15, 60. Hé sǽde ꝥ his hús feólle fǽrlíce mid eorðstyrunge, 25, 842.
folc-gesíþas
Entry preview:
Þæt ehtode ealdor þeóde wið þám néhstum folcgesíðum: Þæt eówer fela geseah, þeóde míne . . . " Þá cwæð sé þe wæs cyninges rǽswa . . . Dan. 412. Þeódríc héht folcgesíðas healdan þone hererinc, Met. l, 70. Substitute:
fóre-cwide
a prediction
Entry preview:
Substitute: a prediction Wæs his sóð syn wítnad æfter forecwide (juxta praedictum) ðæs Godes weres, Bd. 3, 22; Sch. 296, 11. Forecwida ðæs wítges praedicta Ezechielis, Mt. p. 9, 9. heading of a chapter Forecwide capitulum, Mt. p. 4, 1.
ge-swencednes
Entry preview:
Add: - — Þá wearð hé geneádod ꝥ hé on his ágenre geswencednysse (-swænced-, -swencend-, v. ll. ) oncneówe hwæt hé sylf wæs compulsus est cognoscere in sua vexatione quid esset, Gr.
ge-cídan
Entry preview:
Ðurh ðone wítgan wæs gecíd (-cídd, v.l.) hierdum pastores increpat per prophetam, Past. 123, 9. Gif hwylcum bréþer for ǽnigum litlum gylte byþ gecíd oþþe gestýred fram his abbode si quis frater pro quavis minima causa ab abbate suo corripitur, R.
nirwett
Entry preview:
</b> a place of confinement :-- Godes Sunu wæs geléd on nearuwre binne, tó ðí þæt hé ús fram hellicum nyrwette (the prison (or (?) confinement) of hell) álýsde, Hml. Th. i. 34, 32
súþ-sǽ
Entry preview:
a south sea On ðám dagum ríxade Æþelbyrht cyning on Cantwarebyrig, and his ríce wæs ástreht fram ðǽre micclan eá Humbre oð súðsǽ, Hml. Th. ii. 128, 19.
un-lísan
Entry preview:
Se ceorl þe þyder cóm gebunden ongan semninga þǽr standan unlýsed and unbunden, 164, 19. to release from a restrictive condition His dohtor wæs dumb geboren, and hé Martinum bæd ꝥ hé hire tungan unlýsde, Hml. S. 31, 1107
wíc-stów
Entry preview:
Sumes mannes hús (domus) wæs getimbrod mid gyldenum stafum . . . Hwylc man is . . . þe nát hwæt se man sý þe seó wícstów (mansio) getimbrod is, Gr. D. 321, 14. Manige wícstówe ( mansiones ) syndon in mínes fæder húse, 315, 17: 319, 5.
wulf
Entry preview:
Wæs micel wundor ꝥ án wulf wearð ásend þurh Godes wissunge tó bewerigenne ꝥ heáfod wið þá óþre deór . . .
fyrhto
Entry preview:
Hé mid mycelre fyrhte wæs geslegen, Guth. 88, 18. Add