Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-bécan

(v.)
Grammar
ge-bécan, [ge, and bócian to book or charter]

to grant by book or charterto charter

Entry preview:

to grant by book or charter, to charter, Hem. p. 480

Linked entry: bécan

tapor-berend

(n.)
Grammar
tapor-berend, es; m.

An acolyte

Entry preview:

An acolyte (v. Similar entries tapor) Taporberend accolitus, Anglia xiii. 418, 759. Taporber[n]endum accolitis, 424, 840

tácn-berend

(n.)
Grammar
tácn-berend, es; m.

A standard-bearer

Entry preview:

A standard-bearer Tácnberend signifer, Ælfc. Gr. 8; Zup. 27, 15

Linked entry: tácn

sweord-bealu

(n.)
Grammar
sweord-bealu, (-o), wes; n.
Entry preview:

Bale or hurt caused by the sword, Beo. Th. 2298; B. 1147

telg-berend

(n.)
Entry preview:

that which produces a dye Tæl(g)berend ostriger, Wrt. Voc. ii. 64, 72

þrýþ-bearn

(n.)
Grammar
þrýþ-bearn, es; n.

A mighty youth

Entry preview:

A mighty youth Ic ǽfre ne geseah ǽnigne mann, þrýðbearn hæleð, ðé gelícne, steóran ofer stæfnan, Andr. Kmbl. 987; An. 494

un-béted

(adj.)
Grammar
un-béted, adj.

For which amends has not been made

Entry preview:

For which amends has not been made Nǽnig bihelan mæg on ðam heardan dæge wom unbéted, Exon. Th. 80, 25; Cri. 1312

wróht-berend

(n.)
Grammar
wróht-berend, es; m.

An accuser

Entry preview:

An accuser Wróhtberend excussor, accusator, Wrt. Voc. ii. 146, 14. Bearn wróhtberendra (wórhtberendra, Ps. Lamb. ) filii excussorum, Ps. Spl. M. 126, 5

ymb-beran

(v.)
Grammar
ymb-beran, p. -bær, pl. -bǽron; pp. -boren
Entry preview:

To surround Se wæs ǽghwonan ymbboren brondum, Exon. Th. 277, 15; Jul. 581. Ymbbeara glosses circumferre, Mk. Skt. Lind. Rush. 6, 55

á-bered

Entry preview:

Feónd ábered hostis callidus Scint. 92, 12 : 209, 2. Ábered, litig callidus Germ. 390, 41. Add

wúsc-bearn

(n.)
Grammar
wúsc-bearn, es; n.

A belovedan adopted child

Entry preview:

A beloved or an adopted child Uúscbearn (wuso, Rush.) filioli, Jn. Skt. Lind. 13, 33

Linked entry: wýsc

ǽwisc-berend

(n.)
Grammar
ǽwisc-berend, es; m.
Entry preview:

A name for the middle finger (cf. in Cotgrave le doigt sale the middle finger); impudicus (digitus), Wrt. Voc. i. 283, 22. middel finger medius vel impudicus, 44, 6. Cf

dǽd-bétan

Entry preview:

Add: in a general sense, to repent Bútan geþeahte náht þú dó, and æfter dǽde þú ná dǽdbétst ( peniteberis ), Scint. 200, 12. as an ecclesiastical term, to be penitent, do penance Þolige se preóst his hádes and dǽdbéte georne, Wlfst. 120, 11. Gif hit

disc-berend

(n.)
Entry preview:

For Cot. 65 read Wrt. Voc. ii. 82, 83: 94, 2: 26, 60

ele-bearu

(n.)
Grammar
ele-bearu, (-o), wes; m.
Entry preview:

An olive grove Oelebearwes dún mons Oliueti, Mt. R. 21, 1: 26, 30. Mór oelebearwes (olebearua, L.) mons oliuarum, Lk. R. 22, 39. Mór elebearues mons Oliveti, Mt. L. 26, 30. Oelebearuu, Lk. L. 19, 29. Olebearu, 21, 37

fór-beran

Entry preview:

Dele

fore-beran

Entry preview:

Þætte nǽnig bisceopa hine óþrum forbere ut nullus episcoporum se praeferat alteri, Bd. 4, 5; Sch. 378, 17. Add

fóre-bétan

Grammar
fóre-bétan, l. fore bétan,

Similar entry: fore

fóster-bearn

Entry preview:

For Cot. 9 substitute Fóstorbearn (fóstar-, fóstri-barn, v.ll.) alumnae, Txts. 39, 131. Fósterbearn, Wrt. Voc. ii. 88, 62: 5. 45

ge-bétan

Entry preview:

Add: to make good, cause to flourish Sænde ic þá gewideru þe ealle eówre wæstmas and eorðlice tilþa fullíce gebétað dabo uobis pluuiam temporibus suis, et terra gignet germen suum, et pomis arbores replebuntur, Wlfst. 132, 14. to make good what is defective