Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ceace

(n.)
Grammar
ceace, a trial, &amp;c. Dele, and see ceáp, <b>III a.</b>

drohtnung

Grammar
drohtnung, Dele 'in great renown' l. 10,
Entry preview:

and add Þæt þú fare tó wéstene þǽr ðǽr nánes mannes drohtnung nis ( where nobody lives ), Hml. Th. i. 466, 32. Drohtnunge religionis, i. conversationis, An. Ox. 2567. Se gewuna þisse hálgan drohtnunge ( conversationis ), R. Ben. 5, 18. Angin gódre drohtnunge

gihþig

Grammar
gihþig, Dele, and see <b>gydig.</b>

heáfod-lencten-fæsten

Grammar
heáfod-lencten-fæsten, Dele, and see <b>heáfod;</b>

horian

(v.)
Grammar
horian, Ps. Th. 27, 1 note. Dele, and see <b>hopian; III</b>.

of-brytsig

Grammar
of-brytsig, Dele, and see <b>byrstig.</b>

fætt

(n.)
Grammar
fætt, m. Dele: the MS. has sefa ? geðang. v. Mod. Lang. Rev. xi. 215.

a-þryþian

(v.)
Grammar
a-þryþian, Dele.

bát

Grammar
bát, Dele.

food.

Entry preview:

food

be-clemman

Grammar
be-clemman, Dele:
Entry preview:

'Beclæmed Lye.' glutinatus

DÓN

(v.)
Grammar
DÓN, to dónne; part. dóende, dónde; ic dó, ðú dést, he déþ, pl. dóþ; p. ic, he dyde, ðú dydest, pl.dydon ; impert., pl. dóþ; subj. , pl. dón, dó; p. dyde, pl. dyden; pp. dón, dén

To DO, make, cause agĕre, facĕre

Entry preview:

To DO, make, cause; agĕre, facĕre Ne mót ic dón ðæt ic wylle non licet mihi quod volo facĕre? Mt. Bos. 20, 15: Chr. 876; Erl. 79, 12: 994; Erl. 133, 17: Cd. 10; Th. 12, 23; Gen. 189: Beo. Th. 2349; B. 1172: Bt. Met. Fox 19, 78; Met, 19, 39. Alýfþ on

dúfan

(v.)
Grammar
dúfan, ic dúfe, ðú dýfst, he dýfþ, pl. dúfaþ; p. ic, he deáf, ðú dufe, pl. dufon; pp. dofen

DIVE, sink mergi

Entry preview:

To DIVE, sink; mergi Ic deáf under ýðe I dived under the wave, Exon. 126 b; Th. 487, 18; Rä. 73, 4: 113 b; Th. 434, 23; Rä. 52, 5. Dúfe seó hand æfter ðam stáne óþ ða wriste let the hand dive after the stone up to the wrist, L. Ath. iv. 7; Th. i. 226

Linked entry: dýfan

ge-seccan

Grammar
ge-seccan, Dele, and see <b>ge-sécan;</b>
2.

of-dæle

Grammar
of-dæle, an (?). l. of-dæle, es, and add: v. gén-dele, æf-dæll (which should be taken here],
Entry preview:

and cf. æf-, geán-dýne

æled

(v.)
Grammar
æled, l. ǽled, and dele [pp. of ælan].

geallig

Grammar
geallig, Dele, and see gealgmódlíce (?).

bát

(n.)
Grammar
bát, Dele: e, f., in first passage for Ðeós, l. Ðes, and add

a boat.

Entry preview:

a boat. Baat linter, Wrt. Voc. ii. 112, 81. Bát, barca, i. 47, 62: 56, 10:, An. Ox. 5457: 4, 91. Þrié Scottas cómon on ánum báte bútan ǽlcum geréþrum . . . Se bát wæs geworht of þriddan healfre hýde, Chr. 891; P. 82, 18-22. Flota wæs on ýðum, bát under

ge-brǽdan

(v.)
Grammar
ge-brǽdan, to -brǽdenne; p. de; pp. ed [ge-, brǽdan to make broad]

To make broadbroadenextendspreaddilātāreampliāreextendĕreexpandĕresternere

Entry preview:

Ðæt mód wilnaþ to gebrǽ-denne his ǽgen lof the mind desires to extend its own praise, Past. 65, 4; Swt. 463, 36; Hat. MS: Bt. 18, 2; Fox 64, 15.

Linked entry: ge-brádian

dugan

Grammar
dugan, l. deáh, deág,
Entry preview:

and add: subj, prs. dyge, duge. absolute Biþ se wela þý wyrsa, gif sé ne deáh þe hine áh, Bt. 27, 2; F. 98, 15. Gif þú hunig tó dést, ꝥ deáh. Lch. ii. 30, 22. Ne dohte hit nú lange inne ne úte, ac wæs here and hunger, Wlfst. 159, 7. Ꝥ ys tó gelýfenne

DELFAN

(v.)
Grammar
DELFAN, ic delfe, ðú delfest, dilfst, he delfeþ, dilfþ, pl. delfaþ; p. ic, he dealf, ðú dulfe, pl. dulfon; subj. delfe, pl. delfen; p. dulfe, pl. dulfen; pp. dolfen; v. a.

To dig, dig out, DELVEfŏdĕre, effŏdĕre

Entry preview:

To dig, dig out, DELVE; fŏdĕre, effŏdĕre Ne mæg ic delfan fŏdĕre non văleo, Lk. Bos. 16, 3. Ongan he eorþan delfan he began to dig the earth, Elen. Kmbl. 1655; El. 829. Ic delfe fŏdio, Ælfc. Gr. 28, 6; Som. 32, 45. Ðǽr þeófas hit delfaþ ubi fures effŏdiunt