ceace
drohtnung
Entry preview:
and add Þæt þú fare tó wéstene þǽr ðǽr nánes mannes drohtnung nis ( where nobody lives ), Hml. Th. i. 466, 32. Drohtnunge religionis, i. conversationis, An. Ox. 2567. Se gewuna þisse hálgan drohtnunge ( conversationis ), R. Ben. 5, 18. Angin gódre drohtnunge
gihþig
heáfod-lencten-fæsten
horian
of-brytsig
fætt
a-þryþian
bát
food.
Entry preview:
food
be-clemman
Entry preview:
'Beclæmed Lye.' glutinatus
DÓN
To DO, make, cause ⬩ agĕre, facĕre
Entry preview:
To DO, make, cause; agĕre, facĕre Ne mót ic dón ðæt ic wylle non licet mihi quod volo facĕre? Mt. Bos. 20, 15: Chr. 876; Erl. 79, 12: 994; Erl. 133, 17: Cd. 10; Th. 12, 23; Gen. 189: Beo. Th. 2349; B. 1172: Bt. Met. Fox 19, 78; Met, 19, 39. Alýfþ on
dúfan
DIVE, sink ⬩ mergi
Entry preview:
To DIVE, sink; mergi Ic deáf under ýðe I dived under the wave, Exon. 126 b; Th. 487, 18; Rä. 73, 4: 113 b; Th. 434, 23; Rä. 52, 5. Dúfe seó hand æfter ðam stáne óþ ða wriste let the hand dive after the stone up to the wrist, L. Ath. iv. 7; Th. i. 226
Linked entry: dýfan
ge-seccan
of-dæle
Entry preview:
and cf. æf-, geán-dýne
æled
geallig
bát
a boat.
Entry preview:
a boat. Baat linter, Wrt. Voc. ii. 112, 81. Bát, barca, i. 47, 62: 56, 10:, An. Ox. 5457: 4, 91. Þrié Scottas cómon on ánum báte bútan ǽlcum geréþrum . . . Se bát wæs geworht of þriddan healfre hýde, Chr. 891; P. 82, 18-22. Flota wæs on ýðum, bát under
ge-brǽdan
To make broad ⬩ broaden ⬩ extend ⬩ spread ⬩ dilātāre ⬩ ampliāre ⬩ extendĕre ⬩ expandĕre ⬩ sternere
Entry preview:
Ðæt mód wilnaþ to gebrǽ-denne his ǽgen lof the mind desires to extend its own praise, Past. 65, 4; Swt. 463, 36; Hat. MS: Bt. 18, 2; Fox 64, 15.
Linked entry: ge-brádian
dugan
Entry preview:
and add: subj, prs. dyge, duge. absolute Biþ se wela þý wyrsa, gif sé ne deáh þe hine áh, Bt. 27, 2; F. 98, 15. Gif þú hunig tó dést, ꝥ deáh. Lch. ii. 30, 22. Ne dohte hit nú lange inne ne úte, ac wæs here and hunger, Wlfst. 159, 7. Ꝥ ys tó gelýfenne
DELFAN
To dig, dig out, DELVE ⬩ fŏdĕre, effŏdĕre
Entry preview:
To dig, dig out, DELVE; fŏdĕre, effŏdĕre Ne mæg ic delfan fŏdĕre non văleo, Lk. Bos. 16, 3. Ongan he eorþan delfan he began to dig the earth, Elen. Kmbl. 1655; El. 829. Ic delfe fŏdio, Ælfc. Gr. 28, 6; Som. 32, 45. Ðǽr þeófas hit delfaþ ubi fures effŏdiunt