brédan
To cherish ⬩ nourish
Entry preview:
To cherish, nourish, hatch an egg Feormat, broe*-*deth fovet, Wrt. Voc. ii. 108, 79. Brédeþ, feormaþ fovit, 35, 74. Fugelas ne týmað swá swá óðre nýtenu, ac ǽrest hit bið ǽig, and seó módor siððan brét þæt ǽig tó bridde, Hml. Th. i. 250, 24. Been týmað
DURRAN
DARE, presume ⬩ audēre
Entry preview:
ToDARE, presume ;audēre Ne dear ic hám faran I dare not go home, Gen. 44, 34: Ex. 32, 30: Cd. 40; Th. 54,1; Gen. 870. Gif ðú Grendles dearst neán bídan if thou darest abide near Grendel, Beo. Th. 1059; B. 527: Andr. Kmbl. 2700; An. 1352. Gif he gesécean
ge-seccan
of-dæle
Entry preview:
and cf. æf-, geán-dýne
æled
weald
perhaps ⬩ may be ⬩ in dependent clauses, with indefinite pronouns or adverbs (cf. gif), in case
Entry preview:
in independent clauses, with þeáh, perhaps, may be Nyte gé ða micclan deópnysse Godes gerýnu; weald þeáh him beó álýfed gyt behreówsung, Homl. Th. ii. 340, 9. Ðis godspel ðincð dysegum mannum sellíc, ac wé secgaþ swá ðeáh ; weald ðeáh hit sumum men lícige
deópnes
DEEPNESS, depth, an abyss ⬩ prŏfundum, altitūdo, ăbyssus = άβυσσos, vŏrāgo
Entry preview:
DEEPNESS, depth, an abyss; prŏfundum, altitūdo, ăbyssus = άβυσσos, vŏrāgo Onafæstnod ic eom on líme deópnesse ... ic com on deópnysse sǽ infixus sum in līmo profundi ... vēni in altitudĭnem măris, Ps. Lamb. 68, 3. Ǽnig ne wát ða deópnesse Drihtnes mihta
Linked entry: diópnys
geallig
bát
a boat.
Entry preview:
a boat. Baat linter, Wrt. Voc. ii. 112, 81. Bát, barca, i. 47, 62: 56, 10:, An. Ox. 5457: 4, 91. Þrié Scottas cómon on ánum báte bútan ǽlcum geréþrum . . . Se bát wæs geworht of þriddan healfre hýde, Chr. 891; P. 82, 18-22. Flota wæs on ýðum, bát under
ge-brǽdan
To make broad ⬩ broaden ⬩ extend ⬩ spread ⬩ dilātāre ⬩ ampliāre ⬩ extendĕre ⬩ expandĕre ⬩ sternere
Entry preview:
Ðæt mód wilnaþ to gebrǽ-denne his ǽgen lof the mind desires to extend its own praise, Past. 65, 4; Swt. 463, 36; Hat. MS: Bt. 18, 2; Fox 64, 15.
Linked entry: ge-brádian
a-cwylan
bǽrende
deáþ-bǽre
Entry preview:
Deáðbǽre (deád-, An. Ox. 1872) letale, mortiferum, Hpt. Gl. 450, 52. Se deáðbǽra wǽta, Past. 303, 16. Ðæt on ús deádbǽres is ðurh synna, 445, 25. Deáðbǽre (deád-, An. Ox. 2020) letiferas, mortiferas, Hpt. Gl. 454, 17. Add
gód-dónd
One who does good, a benefactor
Entry preview:
One who does good, a benefactor, Elen. Kmbl. 711; El. 359
Linked entry: dónd
gebed-clýfa
A den ⬩ spēlunca
Entry preview:
A den; spēlunca Swá swá leo on gebedclýfan quăsi leo in spēlunca, Ps. Spl. C. second 9, 10 : 103, 23
un-áfandod
Untried ⬩ unproved
Entry preview:
Untried, unproved Ic wolde witan hú ðú ðæt ongytan woldest, hweðer ðe ðú woldest unáfand(o)des geleáfan ðe áfandud witan, Shrn. 181, 2
sliten
assa
Entry preview:
Assa asinus vel asina Wrt. Voc. i. 78, 7. Healf mann and healf assa onocentaurus, 17, 40. On sumon lande >assan (eoselas,v. l.: onagri) býð ákende, þá habbað swá micle hornas swá oxan, Nar. 34, 15
ge-dón
To do ⬩ make ⬩ put ⬩ cause ⬩ effect ⬩ reach a place ⬩ facere
Entry preview:
To do, make, put, cause, effect, reach a place; facere Ic sceal cunnan hwæt ðú gedón wille I shall know what thou wilt do, Andr. Kmbl. 684; An. 343. Ðú ne miht ǽnne locc gedón hwítne non potes unum capillum album facere, Mt. Bos. 5, 36. Gedó dé hálne