Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

éþel-wyn

Entry preview:

Hé mé lond forgeaf, eard, éðelwyn, B. 2493. Add

hálettan

Entry preview:

Add: hǽlettan Gif gé hálettaþ ( salutaveritis ) eówre bróþer, Mt. R. 5, 47. Hǽleteþ þæt hús salutate domum, 10, 12. Þá se biscop tó mé cwóm, ðá grétte hé mé sóna and [h]álette his leódþeáwe cum me more rituque salutaret, Nar. 27, 17. Ic, Béda, Crístes

ge-scendan

(v.)
Grammar
ge-scendan, -scindan, -scyndan; p. de; pp. ed

To shame, put to shame, confound, corrupt

Entry preview:

To shame, put to shame, confound, corrupt Drihten hýg gescent Dominus subsannabit eos, Ps. Th. 2, 4. Gescendes corrumpit, Lk. Skt. Lind. 12, 33. Ðæt ðú híg gescindest that thou didst shame her, Gen. 20, 6. He us gescende and úre weorc he hath put us

CWYSAN

(v.)
Grammar
CWYSAN, p. de; pp. ed

To crush, QUASH, shake, bruise, dash against quassare, terere, allidere

Entry preview:

To crush, QUASH, shake, bruise, dash against; quassare, terere, allidere Se ðe forgnídeþ oððe cwysþ lytlungas ðíne to stáne qui allidet parvulos tuos ad petram, Ps. Lamb. 136, 9. Ðú genyðeredest oððe ðú cwysdest me allisisti me, 101, 11

from-gewítan

(v.)
Grammar
from-gewítan, p. -gewát, pl. -gewiton; pp. -gewiten

To go away fromdepart fromdiscēdĕre

Entry preview:

To go away from, depart from; discēdĕre Gif hit eallunga fromgewite if it should altogether depart, Bt. 33, 4; Fox 130, 35. Ne syndon me fromgewitene they have not departed from me, Cd. 63; Th. 76, 11; Gen. 1255

þwástrian

(v.)
Grammar
þwástrian, ( = ? hwástrian, q. v.)

to murmurspeak low

Entry preview:

to murmur, speak low Þis ic spece nú gyt mid swá miccle ege ðæt mé þinceþ ðæt mé sió tunge stomrige nis hit gyt forðun ðæt ic þwástrian durre I dare not yet even speak low, Shrn. 42, 35

Linked entry: hwǽstrian

ge-hwanon

Entry preview:

Hé gegaderode góde wyrhtan gehwanon, Hml. S. 6, 157. Ðá hǽðenan him cómon tó gehwanon, 25, 395. Geseah ic leóht gehwanon mé ymbútan scínende I saw light that came from all sides shining about me 23 b, 550. Add

lǽn

Entry preview:

Gif ðæt God geteód hæbbe, and mé ðæet on lǽne gelíð ( it is to be granted me ) ðæt gesibbra ærfeweard forðcymeð wépnedhádes, C. D. ii. 121, 26. Þæt þæt þe heó tó lǽne onféng, Gr. D. 97, 12. Add

ofer-seón

Entry preview:

Add Manige óðre þe mid þám eádigan were wǽron and his líf hira eágum ofersáwon alii qui cum viro Dei conversati vitam illius ex parte noverant, Guth. Gr. 103, 47. Þonne miht ðú ofersión ealle þás eorþlican þing mens terras despicit, Bt. 36, 2; F. 174

a-gildan

(v.)
Grammar
a-gildan, -geldan, -gieldan, -gyldan; p. -geald, pl. -guldon; pp. -golden

To payrenderrepayrestorerewardrequitepermitallowredderesolvererependereretribuereconcedere

Entry preview:

To pay, render, repay, restore, reward, requite, permit, allow; reddere, solvere, rependere, retribuere, concedere Ðú scyle ryht agieldan [agildan MS. Verc.] thou shalt pay just retribution, Exon. 99 b; Th. 372, 25; Seel. 98. Gyf ic ageald gyldendum

be-pǽcan

(v.)
Grammar
be-pǽcan, part. be-pǽcende; p. be-pǽhte; pp. be-pǽht; v. a. [be by, pǽcan to deceive]

To deceiveenticeseducedraw awaydeciperepellicereilludereseducere

Entry preview:

To deceive, entice, seduce, draw away; decipere, pellicere, illudere, seducere Seó næddre bepǽhte me serpens decepit me Gen. 3, 13 : Mt. Bos. 2, 16 : Ælfc. Gr. 28, 5; Som. 32, 1. Ic bepǽce oððe forlǽde seduco, 47; Som. 48, 53 : Jud. 16, 5

Linked entry: be-pǽcung

un-sceamig

(adj.)
Grammar
un-sceamig, adj.

Not to be confoundedunabashed

Entry preview:

Not to be confounded, unabashed Is on mé sweotul ðæt ðú unscamge ǽghwæs wurde on ferþe fród in me is it plain, that thou, O woman not to be confounded! hast become in everything sagacious in mind, Exon. Th. 275, 18; Jul. 552

Linked entry: sceamig

laþian

(v.)
Entry preview:

Hé mé lathath invitat me Wrt. Voc. ii. 49, 38. Laðode accessivit 4, 21. Ðætte hé cígende óðre ðider tió and laðige ut illuc clamando alios trahat Past. 379, 20. Ongan óðer ríce man hí laðian tó his gesynscipe, Shrn. 60, 2. Add

angnes

(n.)
Grammar
angnes, -ness, angnis, -niss, angnys, -nyss, e; f. [ange angustus, anxius; -nes]

Narrownessanxietydistresssorrowtroubleanguishangustiæanxietastristitiaærumna

Entry preview:

Narrowness, anxiety, distress, sorrow, trouble, anguish; angustiæ, anxietas, tristitia, ærumna Angnes módes anxietas animi, Somn. 354. On angnisse mín in ærumna mea, Ps. Spl. T. 31, 4. Geswinc and angnys gemétton me tribulatio et angustiæ invenerunt

Linked entry: ang-sumnes

eád-gifu

(n.)
Grammar
eád-gifu, -giefu, e; f.

Blessed grace, gift of blessednessbeāta grātia, beatitūdĭnis dōnum

Entry preview:

Blessed grace, gift of blessedness; beāta grātia, beatitūdĭnis dōnum Ðæt ðú me ne lǽte of lofe hweorfan ðínre eádgife that thou let me not turn from the praise of thy blessed grace, Exon. 69 b; Th. 259, 2; Jul. 276

Linked entry: eád-giefu

hrútan

(v.)
Grammar
hrútan, p. hreát, pl. hruton

to snorestriderestertere

Entry preview:

To make a noise, to snore; stridere, stertere Ic hrúte sterto, Ælfc. Gr. 28, 3; Som. 30, 64. Ne æt mé hrutende hrisil scríðeþ nor does the shuttle come whizzing at me, Exon. 109 a; Th. 417, 19; Rä. 36, 7

laga

(n.)
Grammar
laga, an; m.

Law

Entry preview:

Law Stande án laga, L. C. S. 34; Th. i. 396, 22, MS. B. Rǽde gé forþ lagan fyrþor ic wolde gif mé tó anhagode proceed further in determining laws; I would, if it were convenient for me, Wulfst, 275, 11

gleáwe

(adv.)
Grammar
gleáwe, adv.

Wiselyprudentlywell

Entry preview:

Wisely, prudently, well Efne me God gleáwe fultumeþ ecce Deus adjuvat me, Ps. Th. 53, 4. Ðæt byþ secga gehwam snytru on frymðe, ðæt he Godes egesan gleáwe healde initium sapientiæ timor Domini, 110, 7: 142, 11. Gleáwast, 118, 99

ge-mearcan

(v.)
Grammar
ge-mearcan, to -mearcenne; p. ede; pp. ed

To mark, observe, keepobservāre

Entry preview:

To mark, observe, keep; observāre Getácna me ðǽr sélast sý sáwle mínre to gemearcenne Meotudes willan signify to me where it be best for my soul to observe the Creator's will, Exon. 118 a; Th. 453, 7; Hy. 4, 11

wirgan

Grammar
wirgan, <b>. I.</b>
Entry preview:

Gyf mín feónd wyriode (maledixisset) mé, Ps. L. 54, 13. Add