hors-þegn
Entry preview:
Voc. ii. 114, 39: agaso, 10, 15. 'Æfter mé féhð tó mín horsþegn' . . . Him ðá forðférdum Andreas onféng þǽre heordelican scíre gýmnysse, sé wæs gefyrn þæs biscopes horsþegn 'post me, mulionem' . . .
hrágra
Entry preview:
Hrágra ardea et dieperdulum (cf. deperdulus, auis i. negra, id est reig, Steinm. iv. 185, 42), Txts. 38, 42. Ardea hrágra diomedea, Wrt. Voc. i. 29, 9. Hrágra ardea, ii. 7, 69: 10, 34. Hráhra (hrágra, v. l. ), Ælfc. Gr. Z. 307, 3.
lamb
Entry preview:
Add: lemb Ꝥ lemb agnum Rtl. 47, 36, 14. Swá swá lamb þonne hit man scyrð, Hml. Th. ii. 16, 21. Sceáphyrdes riht is ꝥ hé hæbbe . . . .i. lamb of geáres geogeðe, Ll. Th. i. 438, 23. Lombur scépa agni ovium Ps. Srt. 113, 4. Lomberu, 6.
Langbeardas
Entry preview:
Hú þá réðan Langbearde áwéddon, Gr. D. 42, 16: 141, 1. Langbearde (-an, v. l. ), 43, 6 : 293, 10, 15. Langbearde (-as, v. l. ), 43, 9. Langbearde (-a, v. l. ), 235, 4. In Langbearda (-beardana, v. l. ) landes sumum dǽle, 16, 7.
meós
Entry preview:
Add: — Man him fette of ðǽre foresǽdan róde sumne dǽl þæs meóses þe heó mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37. ¶ as On meósbróces heáfod, C. D. v. 339, 3. On meósdene, 303, 1. In meósdúne, iii. 373, 23. On meóshlinc, ii. 172, 26.
on-teón
Entry preview:
D. 222, 3. [O. H. Ger. ant-(in-)ziohan ab-, de-, dis-trahere, extricare: Ger. ent-ziehen.]
réþigian
Entry preview:
Add: réþian Hí ongeán hyne réþiaþ ( saeuiunt ), Scint. 118, 19. Réðige saeuiat, 122, 4. Ꝥ hé gesáwe þone feónd réðian (réðigian, v. l. saevire) on hine mid his múþe, Gr. D. 122, 11. Hí ongunnon má réðian (reðgian, v. l. ) and hí gebelgan, 219, 10.
riftere
Entry preview:
Sum tún wæs . . . ǽlce geáre áwést þurh hagol, swá ꝥ heora æceras ǽr wǽron áþroxene ǽr ǽnig ryftere ꝥ geríp gaderode, Hml. S. 31, 1218. Ic cweþe tó þám riftrum, 'Gesomniað þá weód. . . ' Witodlíce þá riftras, ꝥ beóð þá englas . . . Gr. D. 316, 1-3.
riht-ryne
Entry preview:
Ne mihton hí þone streám of his rihtryne ábýgan fluvius a proprio alveo deflecti non potuit, Gr. D. 192, 23. Hé sǽde ꝥ Pad seó eá wǽre of hire rihtryne on þǽre cyrican yrðland úp yrnende . . .
sceádan
Entry preview:
1. Add Alswá seó forg scáðeð, C. D. v. 71, 9. Eást úp suae ðet ealden fæstan scáðe; andlang ðes fǽstenes, 70, 30. (1 a) to remove from association or companionship :-- Mið ðý menn sceádas iúih cum homines separauerint uos, Lk. L. 6. 22.
scild
Entry preview:
Add Swilce án lytel pricu on brádan brede oþþe rondbeáh on scilde, Bt. 18, 1; F. 62, 5. Ic wille ðurhgán orsorh ðone here mid róde tácne gewǽpnod, ná mid reádum scylde oððe mid hefegum helme oþþe heardre byrnan, Hml. Th. ii. 502, 12: Hml.
sealm-sang
Entry preview:
add: a service at which psalms are sung, one of the seven canonical hours Sealmsonge sinaxis (cf. Professus sum monachus, et psallo omni die septem synaxes cum fratribus, Coll. M. 18, 31), Hpt. 33, 239, 18.
sprecel
Entry preview:
Add: [v. N. E. D. spreckle, spreckled]: <b>sprecend.</b> Add: v. ongeán-, wiþer-sprecend; <b>sprecende.</b> Add: v. micel-, mid-, swíþ-, yfel-sprecende: <b>sprecendlic.</b> v. tó-sprecendlic: <b>sprecolness.
stille
Entry preview:
1 a. fig. Add Sege ús nú ꝥ sóðe búton ǽlcon leáse, and wé nellað þé ámeldian, ac hit eall stille lǽtan, Hml. S. 23, 591. 2 b. Add On þǽre nihte, þá hit stillost wæs, Gr. D. 238, 11.
swinge
Entry preview:
Add ꝥte ðá sóðfæstnis ðerscingra ł swinca dyde áwoerdeno ut quos justitia verberum faecit afflictos, Rtl. 40, 29. ꝥ mód byð mid manigum swingum forseted mens tot flagellis premitur, Gr. D. 258, 28
þífþ
Entry preview:
Hé cwæð: 'Ne willað gé nú leng þeófian ... geswícað fram ðám þweoran þǽre þýfðe (þeof(e)te v.l. furty) ... þá wæs swá geworden ... ꝥ hí æ fter þon cyrdon búton þeófte (þeófete, v.l. ),' Gr. D. 202, 1-16
Wandale
Entry preview:
Wandali) rícsodon . . . án wydewe sǽde ꝥ hire sunu wǽre gelǽded in hæftnýde fram Wænla (Wendla, v.l. ) cyneges áðume, Gr. D. 179, 14-21. Wændla (Wendla, v.l. ) ríce, 181, 7.
Linked entry: Wendlas
wiþer-breca
Entry preview:
Vos. 3, 8. one who resists, an obstinate person Hé hæfde ǽnne ofermódine cniht and micelne wiðer-brecan superbum valde atque contumacem puerum habuit, Gr. D. 36, 6. See next word
ælmes-selen
Alms-giving
Entry preview:
Alms-giving Ðæt hálige gebed and seó hlútre lufu Godes and seó ælmessylen, Wlfst. 146, 4: Dóm. L. 28, 9. Fæsten and wæccan and ælmessylena æfter úrum gemete, Bl. H. 73, 27. Tó ðám weorce ælmæssylena eleemosynarum operibus, Gr. D. 329, 13: 321, 24.
be-dípan
to dip ⬩ plunge
Entry preview:
to dip, plunge Bedýp on fontwætre, Lch. ii. 344, 23. Sié bidéped (intinguatur) fót ðín in blóde, Ps. Srt. 67, 24. Se ráp wæs bedýped (-dyp-?) in þám wætre funis tingeretur aqua, Gr. D. 214, 26. Bedíped inditus, Wrt. Voc. ii. 48, 62.