ge-handlian
Entry preview:
To handle, treat a subject Ús þingð behéflic ꝥ wé on þisre stówe ymbe þarne saltus lunae wurdliun and hine gehandlion, Angl. viii. 308, 16
Linked entry: handlian
nesan
Entry preview:
Hwílum ús earfoðlíce gesǽleð on s-ǽwe, þéh wé síð nesan, An. 515. Gif hié brim nésen and gesundne síð settan mósten, El. 1004. Add
of-scotian
Entry preview:
Wé þæt deór unsófte mid strǽlum and eác mid longsceaftum sperum ofscotadon and hit ofslógon bestia uix ipsis defixa est uenabulis, Nar. 15, 28. Add
rust
Entry preview:
and rust) Wé nyllað álǽtan from ús ðæt rúst ðára unnyttra weorca, Past. 269, 16
sceaþ-full
Entry preview:
Hurtfull, noxious Wé becumað fram þám ídlan wordum tó þám sceaðfullum (sceð-, v. l.) ut ab otiosis ad noxia verba veniamus, Gr. D. 209, 26
on-findan
Entry preview:
Heó onfunden wæs men were aware of her presence, Beo. Th. 2591; B. 1293. to meet with, experience, suffer Hé weán oft onfond, Exon. Th. 377, 16; Deor. 4
Linked entries: and-findan an-findan in-findan
bige
Entry preview:
will have traffic with us, or we with them, with cattle and with goods, that is to be allowed, L.
Linked entry: byge
ég-land
Water-land, an island ⬩ insŭla
Entry preview:
Water-land, an island; insŭla We witan óðer égland we know another island, Chr. Erl. 3, 10. Geond ðis égland throughout this island, Chr. 641; Erl. 27, 11. In ðæt églond on the island, Exon. 96b; Th. 361, 7; Wal. 16.
hosp-sprǽc
Entry preview:
Contemptuous, insulting language Se eádmóda biscop ðe wé ymbe sprecaþ wæs swiðe geþyldig wið þwyrum mannum and him ne eglede heora hospsprǽc ac forbær blíðelíce ðeáh ðe him man bysmor cwǽde the lowly-minded bishop that we are talking about was very patient
hýrsumian
To be obedient ⬩ obey ⬩ serve
Entry preview:
Wé ðé on ðissum ne hérsumiaþ we shall not obey thee in this, Blickl. Homl. 243, 19. Ða hálgan heofonware him hýrsumedon, 135, 17. Hé ðǽm bebodum heársumede, Bd. 2, 6; S. 508, 41
un-rǽdlíce
Unadvisedly ⬩ inconsiderately
Entry preview:
Ús gedafenaþ ðæt wé hit wénon swíðor ðonne wé hit unrǽdlíce geséþan, Homl. Th. i. 440, 31
íþ-hilde
Entry preview:
Hæbbende fódan and mid hwám wé beón oferhelede þám éðhylde ( contenti ) sýn wé, 143, 12. Éðhelde contentae, An. Ox. 11, 26. See earfoþ-hilde under -hilde
Linked entry: eáþ-hylde
ge-mengan
Entry preview:
Ðæt we hit gemengen to ðam ǽrran that we mix it with the preceding, Bt. 34. 5; Fox 140, 13. Eorþe wearþ eall mid blóde máne gemenged infecta est terra in sanguinĭbus eórum, Ps.
Linked entries: ge-mægnan ge-mæncgan ge-mencgan ge-mincged
un-gerád
stupid ⬩ rude ⬩ unskilled ⬩ foolish ⬩ ignorant ⬩ discordant ⬩ disagreeing ⬩ at variance
Entry preview:
Dysig bið se wegférenda man, se ðe nimð ðone sméðan weg, ðe hine mislǽt ... Swá eác wé beóð ungeráde, gif wé lufiaþ ða hwílwendlícan lustas, Homl. Th. i. 164, 10. Ða dwollícan béc rǽdaþ ungeráde menn, ii. 444, 25.
Linked entry: ge-rád
un-lytel
not little ⬩ great ⬩ not little ⬩ not few in number ⬩ much ⬩ not little ⬩ great
Entry preview:
Hyre wer lǽfde unlytle ǽhta on lande and on feó, Homl.
ge-métan
Entry preview:
Gif we geméte sín on moldwege oððe feor oððe neáh fundne weorðen if we are met on earth's way or far or near are found, Exon. 70 b; Th. 262, 17; Jul. 334.
gyltend
A debtor ⬩ an offender ⬩ debitor
Entry preview:
Swá swá we forgyfaþ úrum gyltendum sicut nos dimittimus debitoribus nostris, Mt. Bos. 6, 12
tó-cweþan
Entry preview:
To forbid, prohibit:- Wé nellaþ secgan . . . for ðan ðe hyt tócwǽdon ða wísan láreówas, and . . . ða hálgan bóceras forbudon tó secgenne, Homl. Ass. 24, 7
un-geféle
Without feeling ⬩ without sensation ⬩ insensible
Entry preview:
Without feeling, without sensation, insensible Ða lǽcedómas ðe wé lǽrdon ðæt mon dyde tó ðære ungefélan heardnesse ongunnenre on ðære lifre, Lchdm. ii. 212, 15
Linked entry: ge-féle
ge-beterian
Entry preview:
ꝥ wé úre líf and úre þeáwas gebeterian, Hml. A. 149, 136. Þæt hý for ðǽre scame gebeterede sýn (emendentur), R. Ben. 68, 18. Add