Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-sweartian

(v.)
Entry preview:

Se móna mid ealle ásweartað, Lch. iii. 240, 24. Ásweartode seó heofen, 278, 3. Seó sunne ásweartade, Shrn. 67, 17. Ðá læg se king and ásweartode eall mid þáre sage, Cht.

Linked entry: sweartian

gildan

(v.)
Grammar
gildan, geldan, gieldan, gyldan, ic gilde, gielde, gylde, ðú giltst, gieltst, gyltst, gilst, he gildeþ, gilt, gielt, gylt, pl. gildaþ; p. geald, pl. guldon; pp. golden; v.

To yieldpayrestorerequitegiverendermake an offering serveworshipredderesolveretribuereretribuererependererestituereservicecolere

Entry preview:

Mín sceal mid grimme gryre golden wurþan fyll and feorh-cwealm my fall and murder shall be requited with grim horror, Cd. 55; Th. 67, 18; Gen. 1102. Sceuccgyldum swýðe guldan servierunt sculptilibus eorum, Ps. Th. 105, 26.

a-stregdan

(v.)
Grammar
a-stregdan, p. -stregde; pp. -stregd [a, stregdan to sprinkle]

To sprinklescatterstrewaspergere

Entry preview:

To sprinkle, scatter, strew; aspergere Ðú astregdest me mid hysopon asperges me hyssopo, Ps. Spl. T. 50, 8

calc

(n.)
Grammar
calc, es; m.
Entry preview:

A shoe, little shoe, sandal; calceus, sandalium Gesceóde mid calcum calceatos sandaliis, Mk. Bos. 6, 9: Cot. 209

el-hygd

(n.)
Grammar
el-hygd, e; f.

Strange thought, distraction perturbātio

Entry preview:

Strange thought, distraction; perturbātio Módes elhygd distraction of the mind, L. M. 2, 46; Lchdm. ii. 258, 18

Linked entry: hygd

fæt

(adj.)
Grammar
fæt, adj.

Fat pinguis

Entry preview:

Mid fætre lynde with fat grease, Ps. Th. 80, 15

for-spenning

(n.)
Grammar
for-spenning, e; f.

An enticementallurementillĕcebralēnōcĭnium

Entry preview:

Mid forspennincge lēnōcĭnio, 3098. Forspenningce lēnōcĭnia, 6013: 6274

léwsa

(n.)
Grammar
léwsa, an; m.

Weaknessinfirmitymisery

Entry preview:

Weakness, infirmity, misery Eágan míne sárgodon for léwsan oculi mei languerunt præ inopia, Ps. Spl. T. 87, 9

mynetian

(v.)
Grammar
mynetian, p. ode

To mintcoin

Entry preview:

To mint, coin Nán man ne mynetege bútan on porte, L. Ath. i. 14; Th. i. 206, 19

ge-mǽran

(v.)
Grammar
ge-mǽran, to celebrate.
Entry preview:

Sum bróðor mid godcundre gyfe gemǽred (-mǽrsad, v.l.) and geweorþad (insignis ), Bd. 4, 24; Sch. 481, 2. Add

be-streówian

(v.)
Grammar
be-streówian, p. ode; pp. od

To BESTREWsuperspargere

Entry preview:

To BESTREW; superspargere Hí mid duste heora heáfod bestreówodon sparserunt pulverem super caput suum Iob Grn. 2, 12

ge-frécnod

(v.)
Grammar
ge-frécnod, part. [frécne savage, wicked]

Savageevilwickedcorruptedatroxscĕlestus

Entry preview:

Savage, evil, wicked, corrupted; atrox, scĕlestus Móde gefrécnod corrupted in mind, Cd. 181; Th. 227, 10; Dan. 184

ge-sceandnys

(n.)
Grammar
ge-sceandnys, -nyss, e; f.

A confusionconfūsio

Entry preview:

A confusion; confūsio Ðú wást ge-sceandnysse míne tu scis confūsiōnem meam, Ps. Spl. 68, 23: 131, 19

ge-nehige

(adv.)
Grammar
ge-nehige, -nehge; adv.

Enough, very much, frequently

Entry preview:

Enough, very much, frequently Hie genehge mid gebedum séceaþ seek it frequently with prayers, Blickl. Homl. 207, 3

undern-swǽsendu

(n.)
Grammar
undern-swǽsendu, pl.

Breakfast

Entry preview:

Breakfast Ðæt hé mid ðý biscope sǽte æt his undernswǽsendum ( ad prandium ), Bd. 3, 6; S. 528, 13

un-ásecgende

(adj.)
Grammar
un-ásecgende, adj.

Not to be toldunspeakableineffable

Entry preview:

Not to be told, unspeakable, ineffable Mid unásecgendre swétnysse cum ineffabili dulcedine, Bd. 4, 3; S. 568, 3

Linked entries: á-secgende -secgende

un-lícwirþe

(adj.)
Grammar
un-lícwirþe, adj.

Unpleasingdisagreeable

Entry preview:

Unpleasing, disagreeable Nimaþ mé mid eów; ne beó ic ná eów unlícwyrðe, Homl. Skt. ii. 23 b, 374

amigdal

(n.)
Grammar
amigdal, es; m.
Entry preview:

An almond Mid amigdales ele, Lch. i. 104, 22: 132, 9. Syle him etan amigdalas, iii. 134, 23

be-healdness

(n.)
Grammar
be-healdness, e; f.
Entry preview:

mid þǽre geornfullan behealdnysse up lócode, Hml. S. 23 b, 166

Linked entry: heald-ness

be-hón

Entry preview:

Seó cyrce wæs eall behangen mid criccum, Hml. S. 21, 431. Mǽdenheáp blóstmum behangen, Dóm. L. 289. Add