Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ágnung

Entry preview:

Swá wé cwǽdon be þǽre ágnunge ꝥ ylce, Ll. Th. i. 158, 18. <b>II a.</b> proof of ownership :-- Gewritrǽden vel ágnung cyrographum , Wrt. Voc. ii. 137, 70.

ge-lástfull

Entry preview:

Þá Olimpias þæt geáscade, þæt þæs folces wæs swá fela tó him gecirred, þá ne getriéwde hió þæt hiere wolde se óðer dǽl gelástful beón, ac hió fleáh tó ðǽm fæstenne audito aduentu Cassandri, Olympias, diffisa Macedonibus, in urbem concedit, Ors. 3, 11;

ge-stihtung

Entry preview:

Ðæt wille ic gecýþan, þæt þá rícu of nánes monnes mihtum swá gecræftgode ne wurdou, ne for nánre wyrde, buton from Godes gestihtunge ut omnia haec Dei judiciis disposita, non autem humanis viribus, aut incertis casibus accidisse perdoceam, Ors. 2, l ;

ge-tilian

(v.)
Entry preview:

Add: to gain, get by labour Ic geann ðæs landes ... mid ealre tylðe swá ðǽrtó getilod bið I grant the land ... with all the produce got from its cultivation, C. D. iii. 294, 8. Sceal gehwá him æteówian hwæt hé mid ðám punde geteolod hæfð, Hml.

of-hreósan

Entry preview:

Hé sǽde ꝥ his hús feólle fǽrlíce, swá ꝥ his menn þǽr lágon ofhrorene, 25, 843

tó-sleán

Entry preview:

Hit wæs tódǽled on twá sticcu ... his fóstormodor gemétte hit swá tóslagen (-sleg-, v.l. ), 97, 9. Of þám scipe wǽron þá næglas forlorene and þá þylinge tóslægene ( the plants were torn apart ), 284, 24

yfel-sacian

(v.)
Entry preview:

Hé lange ǽr wæs yfelsaciende, and swá þeáh lifde gesund blasphemus vixerat , Gr. D. 289, 27

wácness

(n.)
Grammar
wácness, e; f.

Meanness of conditionmean estatevilitas,

Entry preview:

Hwí forgifð God ðám wácum wyrtum swá fægerne wlite,... búton for ðan ðe wé sceolon mid wácnysse and sóðre eádmódnysse ða heofenlícan fægernysse geearnian, Homl. Th. ii. 464, 18.

Linked entry: wænys

wadung

(n.)
Grammar
wadung, e; f.

Goingtravelling

Entry preview:

Cf. also: Sind manega mid swá miclum gedwylde befangene, ðæt hí cépaþ be ðam mónan heora fær, Homl. Th. i. 100, 23) Homl. Skt. i. 17, 102

wend

(n.)

a coursean alternativea case

Entry preview:

Gif hit gebirie ðæt Alhmund swá ða freóndréddene healdan nolde, oððe hine mon oferricte ðæt hé ne móste londes wyrðe beón, oððe þridda wend, gif him ǽr his ende gesǽlde Chart. Th. 141, 13

tó-sciftan

(v.)
Grammar
tó-sciftan, p. te

To divide for the purpose of distribution,to divide and distribute

Entry preview:

To divide for the purpose of distribution, to divide and distribute Se cyng intó Wealan férde and his fyrde tóscyfte divided the force that the parts of it might take different routes, and ðæt land eall þurhfór, swá ðæt seó fyrd eall tógædere com tó

eafora

(n.)
Grammar
eafora, eafera, eafra, eofera, afora, afera, afara, an; m.

An offspring, successor, heir, sonprōles, successor, fīlius

Entry preview:

Ne wearþ Heremód swá eaforum Ecgwélan Heremod was not so to Ecgwela's successors, Beo. Th. 3424; B. 1710. Ðæt we on Adame and on his eafrum andan gebétan that we repair our wrongs on Adam and his offspring, Cd. 21; Th. 25, 24; Gen. 399

mirring

(n.)
Grammar
mirring, e; f.

hinderingleading astraywastesquandering

Entry preview:

Ða uncystgan cysta lǽre hé, swá hé ða cystgan on merringe ne gebringe sic tenacibus infundatur tribuendi largilas, ut prodigis effusionis frena minime laxentur, 60; Swt. 453, 27

ge-bendan

(v.)
Grammar
ge-bendan, -bændan; p. -bende; pp. -bended, -bend.

to bendflectĕretendĕreto bindfettervincīre

Entry preview:

Of gebendum bogan from a bended bow, Guthl. 4; Gdwin. 28, 2. to bind, fetter; vincīre Swá gebend he wæs wuniende, óþ he his líf forlét he remained so bound until he gave up his life, Ors. 5, 2; Bos. 103, 1.

Linked entry: ge-bændan

scyte-finger

(n.)
Grammar
scyte-finger, es; m.
Entry preview:

Euenmicel swá ðú mǽge mid ðínan scitefingre tó ðínum þuman befón, Lchdm. iii. 6, 21. Mid scetefingre ðú gebécnest indice prodis, Hymn. Surt. 104, 5

swica

(n.)
Grammar
swica, an; m.
Entry preview:

Swá wurdon Willelmes swican geniðrade, 1075; Erl. 214, 17

Linked entry: ǽ-swíca

un-nídige

(adv.)
Grammar
un-nídige, adv.

Without compulsionwillingly

Entry preview:

Oft hit gebyreþ ðætte manige men bióþ swá ungetrume ǽgþer ge on móde ge on líchoman ðæt hí ne magon ne nán god dón, ne nán yfel nyllaþ unnédige, Bt. 39, 10; Fox 228, 1

Linked entries: nídige un-nédige

weorold-cræft

(n.)
Grammar
weorold-cræft, es; m.
Entry preview:

A secular craft or art Ne sí nán man swá dysig, ðæt hé ðás gelícnysse tó ǽnigum hálgum þinge áwende, for ðan de ðis ( grammar) is woruldcræft (weorld-, v.l. ), Ælfc. Gr. 41; Zup. 246, 2. Ðé gebletsige woruldcræfta wlite and weorca gehwilc, Cd.

efen-swíþe

(adv.)
Grammar
efen-swíþe, adv.
Entry preview:

Manigu óþru gesceaft efnswíðe him ( the elements ) winnað betweox him (cf. manega óþru gesceafta beóþ á swá ungeþwǽra betwux him, Bt. 21; F. 74, 16), Met. 11, 44

ge-metan

Entry preview:

Of mínum ágenum góde ágifan þá teóðunga . . . swá man rihtost mage oþþe gemetan, oþþe getellan, oþþe áwegan, Ll. Th. i. 194, 8. I a. with dimensions as object Beó þǽr gemeten nygon fét, Ll.