Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dilmeng

(n.)
Grammar
dilmeng, dilemeng(?)
Entry preview:

dissimulation Ne for dylmengon ne ne for uncyston ne qualibet dissimulatione aut tenacitate, Chrd. 45, 10. See next word

ge-bǽdan

(v.)
Grammar
ge-bǽdan, p. -bǽdde; pp. -bǽded [bǽdan to compel]

To compelconstrainforceimpelurgeoppresscompellĕrecōgĕrepersuādēreimpellĕreurgēreprĕmĕre

Entry preview:

Mon sceal gebídan ðæs he gebǽdan ne mæg a man ought to wait for what he cannot hasten [compel to come], 90 b; Th. 340, 2; Gn. Ex. 105.

Linked entry: ge-béded

wandian

(v.)
Grammar
wandian, p. ode.
Entry preview:

Ne wandige ná se mæssepreóst nó for ríces mannes ege, ne for feó, ne for nánes mannes lufon, ðæt hé him symle riht déme, Blickl.

Linked entries: ge-wand á-wandian

wénunga

Entry preview:

Búton wénunga nisi forte, R. Ben. I. 14, I. Add

and-speornan

Grammar
and-speornan, l. and-spornan, -spurnan,
Entry preview:

to strike against Þy lés ðú andspurne æt stáne þínum fótum ne forte offendas ad lapidem pedem tuum, Mt. R. 4, 6.

ge-ménelíc

(adj.)
Grammar
ge-ménelíc, adj. [ge-méne = ge-mǽne common]

Commoncommūnis

Entry preview:

Common; commūnis For geménelícre neóde for the common need, L. C. S. 10; Th. i. 382, 2, MS. A

under-feng

Entry preview:

For þám underfénge þyses bisceoplican folgoðes, Gr. D. 3, 6. For þám underfencge þǽre menniscan týdernesse, 154, 5. Add

wǽpned-bearn

(n.)
Grammar
wǽpned-bearn, es; n.

A male childa boy

Entry preview:

A male child, a boy For wǽpnedbearne . . . for wífcilde pro masculo . . . pro femina, Bd. 1, 27; S. 493, 14

Linked entry: bearn

ge-metlǽcan

Entry preview:

For the passage substitute Ðeáh wé nú ofer úre mǽð ðencen and smeágen, ðæt we dooð for Gode; ðonne wé hit eft gemetlæcað, ðonne dóð wé ðæt for eów sive mente excedimus, Deo; sive sobrii sumus, vobis, Past. 101, 12

ge-hírsumnes

(n.)
Grammar
ge-hírsumnes, se; f.

Obedience

Entry preview:

Obedience For his gehírsumnisse ðe he hæfde to Gode for his obedience to God, Swt. A. S. Rdr. 62, 181

un-scearpness

(n.)
Grammar
un-scearpness, e; f.

Want of sharpnessdullness

Entry preview:

Want of sharpness, dullness For his ungleáwnesse and for his unscearpnesse propter ingenii tarditatem, Bd. 5, 6; S. 620, 7

Linked entry: scearpness

æt-beran

(v.)
Grammar
æt-beran, p. -bær, pl. -bǽron

To bear or carry tobring forwardproducebear away or forthafferreproferreefferre

Entry preview:

Ðæt [wǽpen] to beadu-láce ætberan meahte might bear forth that [weapon] to the game of war, 3127; B. 1561

Linked entry: æt-bær

mealmiht

Entry preview:

On þone mealmihtan ford, C. D. B. iii. 63, 27. Add

FEFER

(n.)
Grammar
FEFER, fefor, es; m.

FEVERfebris

Entry preview:

Wið fefre for fever, L. M. 1, 62; Lchdm. ii. 134. 14, 27. Wið ðone cólan fefor against cold fever, Herb. 138, 2; Lchdm. i. 256, l0. Ða feforas beóþ fram anýdde the fevers will be forced away, 143, 4; Lchdm. i. 266, 13.

Linked entries: fǽr fefor

ófost

(n.)
Grammar
ófost, ófest, ófst, e; f.

Haste, speed

Entry preview:

Swá hwylc preóst swá wyrne (refuses to baptize a man) for ófste his fóre qui-cunque presbyter festinandi itineris sui causa deneget L. Ecg. C. 6; Th. ii. 138, 21. Se cnapa hit mid ófste gegearcode puer festinavit et coxit illum Gen. 18, 7.

Linked entries: éfest ófest ófst

heonan

afterwardsfrom now

Entry preview:

L. 18, 36. temporal, from this time onward Ne drinco ic heone (amodo; heonun forð, W. S.) . . . oð ðone doege, Mt. L. 26, 29. Ne mec geseáð gié nú hena (heonon forð, W. S.), 23, 39. along with forþ: Heonon forþ amodo, An. Ox. 56, 67.

a-calan

(v.)
Grammar
a-calan, p. -cól, pl. -cólon

To become coldalgerefrigescere

Entry preview:

To become cold; algere, frigescere Nó acól for ðý egesan he never became cold for the terror, Andr. Grm. 1267

ge-þryle

(n.)

an assemblya meetingfrequentia

Entry preview:

an assembly, a meeting; frequentia For þæs folces geþryle for the folk's assembly, Homl. 8, Cal. Jan. p. 18, Lye

weall-lím

(n.)
Grammar
weall-lím, es; m.

Mortar

Entry preview:

Mortar Hig hæfdon tygelan for stán and tyrwan for wealliim habuerunt lateres pro saxis et bitumen pro caemento, Gen. 11, 3

Linked entry: lím

here-þrym

(n.)
Grammar
here-þrym, here-þrymm, es; m.
Entry preview:

A martial force Hereþrym falanges, Wrt. Voc. ii. 40, 10. Substitute: