Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

scír-biscop

Entry preview:

Add: [Ic beode æc ꝥ se scyrbiscop ne seo swa dyrstlece ꝥ he ne hading ne haleging ne do on þis abbotrice buton seo abbot hit him bidde, Chr. 675; P. 36, 12.]

ágen

(n.; v.; adj.; part.)
Grammar
ágen, <b>. I.</b>
Entry preview:

His ǽgnu bearn, Past. 409, 5. <b>I a.</b> within one&#39;s rights :-- Hit seó ðǽm ágen ǽghwæs tó brúcenne, C. D. iii. 254, 12. Add

ge-beorgan

(v.)
Grammar
ge-beorgan, to -beorganne; p. ic, he -bearg, -bearh, ðú -burge, pl. -burgon; pp. -borgen [ge-, beorgan to save]

To saveprotectdefendsecuresparepreserveservāresalvāretuēridefendĕrearcēreparcĕre

Entry preview:

Áge he þreóra nihta fierst him to gebeorganne let him have a space of three days to save himself, L. Alf. pol. 2; Th. i. 62, 2. Ðú him yfele dagas ealle gebeorgest mītĭges eum a diēbus mălis, Ps. Th. 93. 12.

Linked entries: ge-bearg ge-borgen

á-gán

Entry preview:

</b> with dat. of f Hé on swefne áne gesihðe be him sylfum geseah swá swá him syððan áeóde, 432, 28. Swá swá hit him sorhlíce ágióde, C.

Linked entry: á-gangan

heord-rǽden

Grammar
heord-rǽden, hyrd-rǽden, e; f.

Guardguardianshipcarekeeping

Entry preview:

geswencaþ heora hlaford þurh ymhídignysse heordrǽdene they distress their possessor through solicitude of guarding, 92, 18. Gehwilc hæbbe him betǽhtne engel tó hyrdrǽdene each has an angel assigned to him as guard, i. 516, 32.

Linked entry: hyrd-rǽden

dóm-bóc

(n.)
Grammar
dóm-bóc, f. [bóc a book, q. v.]

DOOM-BOOK, a book of decrees or laws lĭber judĭciālis

Entry preview:

Óþ-ðæt he com to ðám dómbócum, ðe se heofenlíca Wealdend his folce gesette until he came to the doom-books, which the heavenly Ruler appointed for his people, Homl. Th. ii. 198, 18

Linked entry: bóc-tǽcing

ge-félan

(v.)
Grammar
ge-félan, p. de; pp. ed

To feelperceivesentīre

Entry preview:

Geféleþ fácnes cræftig ðæt him ða férend on fæste wuniaþ the skilled in guile feels that the voyagers firmly rest on him, 97 a; Th. 361, 23; Wal. 24. Gefélde ic me beótiende and wyrpende me mĕlius hăbēre sentīrem, Bd. 5, 6; S. 620, 12.

ǽg-hwá

in every respect, quite, altogether

Entry preview:

Add Hió gehǽt him ǽghwæs genóg abundantiam promittit, Past. 71, 23: Sch. 94. Sélre byð ǽghwám, An. 320: El. 1270: Met. 8, 5. Ǽghwǽm, B. 1384: Sat. 363: Met. 8, 38. Fira ǽghwám, Ps. Th. 134, 3.

wynsumlíce

(adv.)
Grammar
wynsumlíce, adv.

pleasantlyagreeablypleasantlygraciouslygladlyjoyously

Entry preview:

Similar entries v. wynsum, I. 2 Wé gelýfaþ ðæt Drihten sylf hire tógeánes cóme, and wynsumlíce mid gefeán tó him on his þrymsetle gesette, Homl. Th. i. 442, 15. gladly, joyously.

endian

(v.)
Grammar
endian, ændian; p. ode ; pp. od

END, make an end fīnīre, dēsĭnĕre

Entry preview:

To END, make an end; fīnīre, dēsĭnĕre hit endian sceoldon they should end it. Ps. Th. 9, 6

Linked entry: ændian

unriht-dónde

(adj.)
Grammar
unriht-dónde, adj.

Evil-doingan evil-doer

Entry preview:

Evil-doing; substantive, an evil-doer Him wæs beboden ðæt sceoldan ðǽm unrihtdóndum stéran, Blickl. Homl. 63, 12

coþig

(adj.)
Grammar
coþig, adj.
Entry preview:

Diseased Hit is neód ꝥ man áscirie of þǽre gefér*-*rǽdene eallswá coðige sceáp ( oues morbide ), Nap. 13

forþ-fæderen

(adj.)
Entry preview:

paternal Hrefen gesihð his briddas hwítes bleós ... gýmð hwonne æfter heora forðfæderene ( paterno colore ) sweartion, Chrd. 96, 6

Linked entry: fæderen

rípung

(n.)
Grammar
rípung, e; f.
Entry preview:

Hig cweþaþ autumnus propter autumationem vel propter maturitatem, Anglia viii. 312, 27

récan

(v.)
Grammar
récan, réccan (reccan?); p. róhte
Entry preview:

Hié ne récceaþ hwæðer, Past. 19, 2; Swt. 145, 21. Se cyng ne róhte ná hú swíðe synlíce ða geréfan hit begeátan, ne hú manige unlaga dydon, Chr. 1086; Erl. 220, 12. woldon on elþeódignesse beón, ne róhton hwǽr, 891; Erl. 88, 8.

lǽfan

Entry preview:

Þæt feoh ꝥ ǽr lǽfdon ( had not spent before ) mid heom tó þám scræfe hæfdon, Hml. S. 23, 198-213.

ferian

(v.)

to carrymoveconveyto leadconduct

Entry preview:

áweg feredon þæs godspelleres líc, Hml. S. 15, 98. Hine mon bere oþþe on wǽne ferige, Lch. ii. 30, 30. Hiora cyning wæs gewundod, þæt hine ne mehton ferian, Chr. 894; P. 86, 6. Wegférende móton for neóde mete ferian, Ll. Th. ii. 298, 26.

hédd-ern

Grammar
hédd-ern, héd-ern

a store-room

Entry preview:

a store-room Búton hit under þæs wífes cǽglocan gebróht wǽre . . . ac þǽra cǽgean heó sceal weardian; þæt is hire héddernes cǽge and hyre cyste cǽge and hire tǽgan, Ll. Th. i. 418, 21 note.

Linked entry: hædern

nealles

Entry preview:

Add:, nals Hié ðæt folc bisenað on hira unðeáwum, nals (nalles, v.l. ) on hira láre, Past. 31, 6. Nals (nealles, v.l. ) ná suá suá healt monn, 67, 10. Ðonces, nals ná (nalles nó, v.l.) for gestreónum, 137. 20.

weorþ-líce

(adv.)
Grammar
weorþ-líce, weorþelíce; adv.
Entry preview:

swíðe weorðlíce hine of heora gryðe sendon, Chr. 1075; Erl. 212, 33. mid mycclan þrymme and blisse and lofsange ðone hálgan arcebiscop feredon, and swá wurðlíce intó Cristes cyrcan bróhton, 1023; Erl. 163, 30.