Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ciric-sócn

Entry preview:

Substitute: going to church, attendance at church Þæt crístene men þæne egesan ǽfre ne dreógan þæt hý deófolgyld weorðian, for ðám ne fremeð ǽnig cyricsócn ǽfre ǽnigum þéra þe þæt óðer drýhð, Wlfst. 281, 5.

fiht-wíte

(n.)
Grammar
fiht-wíte, fiht-wíte (fihte-, fyht-, fyhte-), es; n.
Entry preview:

Ic nelle ꝥ ǽnig fyhtewíte oþþe manbót forgifen sý, 248, 20.

ælde

(n.)

men

Entry preview:

Ænig ælda cynnes any one of the race of men, 19a; Th. 49, 4; Cri. 780: 44b; Th. 151, 16; Gú. 796. Mid ældum with men, 13b; Th. 25, 25 ; Cri. 406

and-gite

(n.)
Entry preview:

Gif þú his ondgitan ǽnige hæbbe, An. 1523. Add

forþ-gestígan

(v.)
Grammar
forþ-gestígan, p. -gestáh, pl. -gestigon; pp. -gestigen

To go forth or forwardsto advanceascendprodīreprocēdĕreascendĕre

Entry preview:

To go forth or forwards, to advance, ascend; prodīre, procēdĕre, ascendĕre Ðæt ǽnig forþgestígeþ that any shall advance, Exon. 78 b; Th. 294, 24; Crä. 20.

mearc-stede

(n.)
Grammar
mearc-stede, es; m.

Desolateborder-land

Entry preview:

Hé on ðam felde geslóg xxv dracena,.. forðan ðás foldan ne mæg fira ǽnig, ðone mearcstede, mon gesécan, fugol gefleógan, ne ðon má foldan neát, Salm. Kmbl. 418-436; Sal. 209-218. v. preceding word

forod

Entry preview:

Ðe má ðe ǽnig fugel his flyhtes gewylt, gif his óðer fiðere forod bið, Hml. Th. ii. 318, 29. Heora fæder feóll foredum swyran, 326, 7. Man hine foredum sceancum intó þǽre eá wurpe, Hml. S. 27, 58. Add

ge-neódian

(v.)
Grammar
ge-neódian, vb. impers.
Entry preview:

Ðonne þé martirlogium geneódie, 121, l. that something be done Gyf ꝥ geneódige (gif gebyrige ꝥ for neóde, v.l. ) ꝥ úre ǽnig tó óðrum fǽce mid yrfe, Ll. Th. i. 156, 10

Linked entry: neádian

gum-ríce

(n.)
Grammar
gum-ríce, es; n.

Power, rule over mena kingdomthe earth

Entry preview:

Power, rule over men, a kingdom, the earth Nis ðé goda ǽnig on gumríce efne gelíc éce Drihten non est similis tibi in diis, Domine, Ps. Th. 85, 7. On ðam gumríce in that kingdom, Elen. Kmbl. 2439; El. 1221.

earning

(n.)
Grammar
earning, e; f.

A merit mĕrĭtum

Entry preview:

A merit; mĕrĭtum Nó ðæs earninga ǽnige wǽron for this were not any merits, Exon. 118b; Th. 456, 17; Hy. 4, 68

sundor-cýþþ

(n.)
Grammar
sundor-cýþþ, sundor-cýþþu f.
Entry preview:

-Riht is ðæt mynecena ǽnige sundorcýþþe tó woruldmannum nabban, L. I. P. 15; Th. ii. 322, 34

met-gird

(n.)
Grammar
met-gird, -geard, -gyrd, e; f.

A rod for measuringa rodperch

Entry preview:

Riht is ðæt ne beo ǽnig metegyrd lengre ðonne óðer, L. I. P. 7; Th. ii. 314, 6. Ðonne is ðæs imbganges ealles þríó furlanges and þreó metgeurda, Chart. Th. 157, 27. Twegræ metgyrda brád, 232, 17

Linked entry: mete-gird

un-biþirfe

(adj.)
Grammar
un-biþirfe, adj.

Uselessvainunprofitable

Entry preview:

Ða ( false gods ) sind geásne góda gehwylces, ídle, orfeorme, unbiþyrfe, ne ðǽr freme méteþ fira ǽnig, 255, 21; Jul. 217

Linked entry: un-beþirfe

fǽhþ-bót

(n.)
Grammar
fǽhþ-bót, e; f.

Feud-amends, compensation for engaging in a feud or quarrelinimīcĭtiārum compensātio

Entry preview:

Feud-amends, compensation for engaging in a feud or quarrel;inimīcĭtiārum compensātio Ne þearf ǽnig mynster-munuc mid rihte fǽhþbóte biddan, ne fǽhþbóte bétan no minter-monk may lawfully demand feud-amends, nor pay feud-amends, L.

massere

(n.)
Grammar
massere, es; m.

A merchant

Entry preview:

Ne beó ǽnig mangere mid unrihte, ne gítsigende massere, L. Edg. C. 14; Th. ii. 246, 24: L. Ælfc. C. 30; Th. ii. 354, 1

scolere

(n.)
Grammar
scolere, (scólere?), es; m.
Entry preview:

Ðæt ǽnig preóst ne underfó óðres scolere, L. Edg. C. 10; Th. ii. 246, 24

swicol-líc

(adj.)
Grammar
swicol-líc, adj.
Entry preview:

Eth. v. 24; Th. i. 310, 12: vi. 28; Th. i. 322, 12. occasioning offence, v. swice, Ǽnig þing ungeþwǽrlíces and swicollíces (the Latin has scandalorum spinas), R. Ben. 38, 18

á-fleán

(v.)
Grammar
á-fleán, p. -flóh, pl. -flógon; pp. -flægen
Entry preview:

Hweþer hí findan mihton ǽnig tácen þæs áflægenan þwanges si quod signum de incisione monstrari potuisset , 199, 3

Linked entry: fleán

wíg-steall

(n.)
Grammar
wíg-steall, es; n.

The part of a church where the altar stands

Entry preview:

Wé lǽraþ ðæt mæssepreósta oþþe mynsterpreósta ǽnig ne cume binnan weohstealle (weófodstealle, v. l. ) búton his oferslipe, ne húru æt ðam weófode, ðæt hé ðǽr þénige búton ðære wǽde, L. Edg. C. 46; Th. ii. 254, 9

riht-lagu

(n.)
Grammar
riht-lagu, e; f.

Right or just law

Entry preview:

Ða ðe godcunde láre and woruldcunde rihtlage wyrdan on ǽnige wísan, 168, 8

Linked entry: riht-laga