æcer-týning
Entry preview:
Fencing of fields Æcertýninge .xv. gyrda, C. D. iii. 451, 2
Linked entry: týning
ǽfen-gereord
Entry preview:
Substitute: es; n. and add: Used in pl. for a single meal Gif hit beó seó tíd ǽfengereordes, árísen hý sóna swá hý heora mete hæbben, and sitten on ánre stówe si tempus fuerit prandii mox ut surrexerint a cena sedeant omnes in unum, R. Ben. 66, 15. Æfter
ǽfen-glommung
Entry preview:
Evening-twilight Swá ðæt oft on middre niht geflit cymeð ðám behealdendum hwæþer hit sí ðe ǽfenglommung ðe on morgen deágung ita ut media saepe tempore noctis in quaestionem ueniat intuentibus, iterum crepusculum adhuc permaneat uespertinum, an iam nduenerit
Linked entry: glómung
æpsenness
Entry preview:
Shame, disgrace Æpsenyss dedecus, Scint. 174, 9
ǽr-lyft
Entry preview:
The air of early morning Sió þicce ǽrlyft gravis, Wrt. Voc. ii. 41, 74
æscstede-ród
Entry preview:
A cross marking a battlefield ? Of dære greátan apeldre on æscstederóde, C. D. iii. 135, 22
æfter-weardness
Entry preview:
Posterity Æfterweardnesse posteritatem, Wrt. Voc. ii. 65, 66
Linked entry: -weardness
ǽl
Entry preview:
Burning Ðára eágan scínað swá leóhte swá is án micel blácern on ǽle (onǽle? cf. on-ál) their eyes shine as bright as is a great lamp a-light, Nar. 37, 18
ádlung
Entry preview:
Illness, ailment, disease Sóðlíce hé sylf ætbrǽd úre ádlunga, and úre sárnyssa hé sylf ábær vere languores nostros ipse tulit, et dolores nostros ipse portavit, Hml. Th. i. 122, 31
á-cunnung
Entry preview:
Experience, trial; experimentum, Gr. D. 300, 26; 261, 8
á-deáfung
Entry preview:
A growing deaf Wið eárena ádeáfunge, Lch. ii. 38, 24: 42, 6
æle-midde
Entry preview:
The exact middle; only in the phrase on æle*-*middan=just in the middle Seó firmamentum tyrnð symle onbútan ús. . . . Seó eorðe stent on ælemiddan, Lch. iii. 254, 16. Ðǽre sunnan hǽtu wyrcð fíf dǽlas on middanearde. . . . Án ðǽra dǽla is on ælemiddan
Linked entry: midde
Ælf
Entry preview:
The Elbe Ælfe múða ðǽre ié, Ors. 1, 1; S. 16, 6, 27. Icel. Elfr.]
ǽl-hýd
Entry preview:
An eel-skin Man sceal habban ǽlhýde, ofnrace, mexscofle, Angl. ix. 265, 2
Linked entry: hýd
ælmes-dǽd
Entry preview:
An alms-deed, a charitable action Ðá ðing ðe God bebeád, ðæt is . . . ælmesdǽda, Hml. Th. ii. 22, 10: 602, 10. Nis nán ðearfa fram ælmesdǽdum áscyred, 106, 8. Hé on ælmesdǽdum áwunode in eleemosynis permansit, Bd. 5, 19; S. 636, 28. Gif se mon áhefð
ælmes-gifu
Entry preview:
What is given as alms, alms Ðæt ðæt heom góde men tó ælmesgife for Godes lufan sealdon, Wlfst. 159, 20
Linked entry: gifu
ǽmerge
Entry preview:
embers, ashes Se hláf wæs mid ðám glédum and mid ðǽre ǽmyrgan (-yrian, -ergean, v. ll.) (cineribus ) bewrigen, Gr. D. 87, 11. Beréc hý on háte ǽmergean, Lch. iii. 30, 18. fig. dust Ic nán gást ne eom ac ǽmerge and axe and eall flǽsc, Hml. S. 23 b, 286
Linked entry: ǽmyrge
be-healdenness
Entry preview:
observance Bihaldenisses obser-vantiae, Rtl. 16, 17. Bihaldennise observantiam, 9, I. con-tinence Bihaldennises continentiae, Rtl. 104, 4
Linked entry: -healdennes
be-héfness
Entry preview:
Utility, advantage, convenience Behéfnes com-moditas, i. utilitas, Wrt. Voc. ii. 132, 4. Lífes éces behéfnyssa ( com-moda ), Hy. S. 5, 21: 114, 9. Behéf[nyssum] commoditatibus, An. Ox. 56, 306
birging
Tasting ⬩ taste
Entry preview:
Tasting, taste Byrgincg (gustus) swéte út ánýdde of neorxena wonge, Scint. 57, 2. Hnesce on æthrine and weredre on byrigincge (biriginge, byrincge, v. ll.), Lch. i. 108, 2. On byrgynge, 250, 22