ge-bygle
Entry preview:
Se cyng him ongeán þá Maníge behét, þe fram þám eorle gebogen wæs, gebygle tó dónne, and eall ꝥ his fæder þǽr begeondan hæfde, 1091; P. 226, 9
Linked entry: ge-beógol
ge-twífyldan
Entry preview:
Þǽr bið getwifeld quo bimetur (duplicetur ), Hpt. 31, 16, 443. Getwifeld duplicata, Hy. S. 104, 25. Þá fíf pund hé bróhte his hláforde getwyfylde, Hml. Th. ii. 554, 32
sceþ-wræc
Entry preview:
Substitute for the passage Eálá hú swíþe eádge wǽron þá æþelan cennend(ẹ) Sancte Ióhannes, þǽm ne sceþede nǽnig scyld þisse sceþwracan worlde, ne hié nǽnigo firen ne gewundode beati, quos in saeculo isto aliqua culpa non percutit, nullum vulnerat crimen
smǽte-gylden
Entry preview:
Þeáh þǽr sý eal smǽtegylden mór (cf. ofer ðám gyldenan móre, 4) æt sunnan úpgange, Verc. Först. 114, 1. Ðeáh ðe sié sum smétegelden dún eall mid gimmum ásett æt sunnan úpgange . . . and ðǽr sitte sum cynebearn anufan ðǽre gyldenan dúne, Sal.
sundor-land
Entry preview:
, and add Wæs ic ácenned on sundorlande (sundur-, v. l.) þæs ylcan mynstres natus in territorio eiusdem monasterii, Bd. 5, 23; Sch. 694, 19.
swæþ
Entry preview:
S. 23 b, 710. add Hé gemétte ꝥ fæt swá gehál ꝥ on him ne mihton beón fundene náne swaðu ( vestigia ) þæs bryces, Gr. D. 97, 23. v. (?) swæþ ?
feorh-ner
Entry preview:
Tó hwon féddest þú þé ǽnne of þǽm þe ic inc bám gesceóp tó welan and tó wiste and tó feorhrere?, Wlfst. 259, 17. Substitute: and add
foca
Entry preview:
He geseah þǽr licgan ǽnne snáwhwítne focan (glossed kake) he looked, and, behold, there was a cake baken on the coals (sub-cinericius panis, l Kings 19, 6), Hml. S. 18, 164. Hé ásende him ǽnne focan (cf. hláf, Gr. D. 118, 5), Hml. Th. ii. 162, 20.
ge-réþru
Entry preview:
Geredro, 7, 5. pá hwíle þe þá rówendas þæs scipes gegearwodon óþre geréðru ðam nautae navis armamenta repararent, Gr. D. 306, 4
Linked entry: -réðru
ge-dreóhlíce
Entry preview:
Substitute: in an orderly manner Gif man wǽpn gedreóhlíce (the Latin versions have discrete; in aliquo secreto loco ; pacifice) lecge þǽr hig stille mihton beón, gif hí móston, Ll.
hǽþenisc
Entry preview:
Gé sǽdon ꝥ eów selfum wǽre betere ꝥ gé eówerne crístendóm forléten and tó þǽm hǽðeniscan þeáwum fénge þe eówre ieldran ǽr beeódon, 6, 37; S. 296, 21. Add: —
hæft-nídling
Entry preview:
A captive Wæs þǽr sum hæftnédling (captivus). Gr. D. 293, 14. Hæftnýdlincg, Hml. S. 30, 194. <b>XL.</b> hæft-nýdlinga, xl captivos. Gr. D. 232, 24. Of ðám hæftnýdlingum, 233, 3.
Linked entry: níd-ling
lác-fæsten
Entry preview:
fast considered as an offering Ne gelýfe þæs nǽnig mon ꝥ him ne genihtsumige ꝥ fasten tó écere hǽlo, búton hé mid óþrum gódum hit geéce, and sé þe wille Drihtne bringan gecwéme lácfæsten, þonne sceal hé ꝥ mid ælmessan and mid mildheortum weorcum fullian
Linked entry: fæsten
swingel
Entry preview:
Wæs sum wyln gehæft tó swinglum ... and læg on hæftnédum ꝥ heó hetelíce wǽre þæs on morgen beswungen ... Heó clypode tó þám hálgan Swýðúne ꝥ hé ... fram þám réðum swinglum hí áhredde, Hml. S. 21, 166-171.
tǽling
Entry preview:
after 'calumny' add: detraction, derogation Ne wéne ic ná ꝥ þes wer wǽre gelustfullod on árfæstnysse weorke, ne on þæs bisceopes tǽlinge ( episcopi derogatione ), Gr. D. 76, 17. derision, mockery.
wund
Entry preview:
Add Þǽr wearð ꝥ .iii. hund monna ofslagen, ealle búton ðǽm consule ánum : hé cóm wund áweg, Ors. 4, 6; S. 172, 24. (la) add :-- Gif man bið on hrif wund, Ll. Th. i. 96, 10. Gif mon sié on þá herðan tó þám swíðe wund, 25
ge-lettan
Entry preview:
.) :-- Ne gelette ús þæs síðes se feónd, Wlfst. 252, 16. <b>I b.
ge-néþan
Entry preview:
Wé frécne genéðdon eafoð uncúðes, 959. with clause Ne dorste hé genéðan þæt hé hié mid firde gefóre, Ors.
ge-biddan
Entry preview:
Ic wæs gemedemod gebiddan þá gerýnu þǽre róde, Hml. S. 23 b, 466. Add
forliger-lic
Adulterous
Entry preview:
Adulterous Þǽre forligerlicere adulterinae, An. Ox. 4246. Forligerlicum incesto, 4249. Forligerlicum húsum prostitutis, 5174