ge-fére
Entry preview:
Take here passages under <b>ge-fér</b> in Dict., and add Gegilda . . . his gegilde eft mid eahta pundum gebycge, oþþe hé þolie ǽ geféres and freóndscipes, Cht. Th. 612, 9. Feáwa witena þæs geféres (on ðám geférscipe, v.l.) pars quamvis parva
ge-edleánend
Entry preview:
A rewarder, remunerator Rehtwís geed-leánend arð justus remunerator es, Txts. 420, 28
ge-edstaþeliend
Entry preview:
One who re-establishes, restores, repairs Geedstaþeliend ealles manncynnes reparator humani generis, Angl. xi. 112, 3
gebúr-land
Entry preview:
Land occupied by gebúras Ðis sindon þá land-gemǽro þæs gebúrlandes (þǽsse búrlandes, C.D. v. 401, 34) tó Abbendúne, C.D.B. iii. 201, 14
Linked entry: bur-land
ge-byhte
Entry preview:
A bight, bend Andlang díces oð þaet gebyhte; of þám gebyhte andlang hagan, C.D. i. 257, 33
Linked entry: -byhte
geflit-glíw
Entry preview:
Jeering, mockery Geflitglíwe (printed -slit-) cavillatione (cf. cavillatio bismrung, geflit convitium, 129, 68), Wrt. Voc. ii. 85, 65:18, 65
ge-fóg
Entry preview:
Fitness Gedó on ꝥ fæt þe þú hit mæge on mid gefóge geseóþan put it into a vessel in which you can suitably seethe it, Lch. ii. 28, 16
gefóg-stán
Entry preview:
A stone hewn so as to be ready for use in building Wé scylen beón on ðisse ælðeódignesse útane beheáwene mid swingellan, tó ðǽm ðæt wé eft sión geteald and geféged tó ðǽm gefógstánum on ðǽre Godes ceastre bútan ðǽm hiéwete ǽlcre suingean nunc foris per
Linked entry: stán-gefóg
ge-freógend
Entry preview:
A liberator Gefrígend (gefreógynd, Ps. Spl. C. ) liberator, Ps. Srt. 17, 49, 3 : 39, 18
Linked entry: freógend
ge-drinc
Entry preview:
Substitute: Drinking, with the idea of quenching thirst Gif hé hyne sylfne mid þǽm ǽspryngum Godes worda gelecð, and his mód mid þǽre swétnesse þæs gástlican gedrinces gefylleð, hé seleð þæs þonne dryncan his þyrstendum móde. Ll. Th. ii. 430) 6. with
gedwǽs-mann
Entry preview:
A silly, foolish person Secgað sume gedwæsmenn þæt sum orfcyn sý þe man bletsigan ne sceole, and cweðað þæt hí þurh bletsunge misfarað and ðurh wyrigunge geðeóð, Hml. Th. i. 100, 29. Ús sceamað tó secgenne ealle ðá sceandlican wiglunga þe gedwæsmenn
gedwol-bisceop
Entry preview:
A heretical bishop Arrianus se gedwol-biscop þára ungeleáffullra Langbeardna, Gr. D. 234, 10, 21 : 235, 1. Gecyrdum þám gedwolbiscope, 238, 20. Se fæder sænde þone gedwol-biscop, II : 15
ge-cíd
Entry preview:
and add: strife, contention, quarrel Gecíd lis, Wrt. Voc. ii. 94, 13: 50, 28. Geflit and gecíd divortium, 28, 26. Gyf him þince ꝥ hé geseó fela fugla ætsamne, ꝥ byð æfest and gecid (geflit and cíd, v.l. ), Lch. iii. 168, 17. ꝥ Gecygde (-ciid, v.l.) ond
ge-cor
Entry preview:
Choice, decision Eóuwer gecor. Gif eów huá brocie for eóuuere gecore, Txts. 436, 3-4
Linked entry: -cor
fyrs-penn
Entry preview:
A pen or fold made of furze (?) On fyrspenn; of fyrspenne, Cht. E. 266, 21
Linked entry: penn
gild-dæg
Entry preview:
A day for a religious ceremony, v. gildan; <b>IV,</b> gild; Gelddagas (geldagas, Wrt. Voc. i. 16, 54), þæt sind hálige cerimonia vel orgia Wülck. Gl. 107, 22. Cf. freóls-dæg
gímend
Entry preview:
a keeper, v. gíman ; 5 a Gémendum custodibus, Mt. p. 20, 4. <b>I a.</b> a ruler, governor, v. gíman; I. ; a α :-- Þár þár nys gýmend folc hrýst ubi non est gubernator populus corruit Scint. 117, 7. an observer, v. gíman; Ealra ðǽra tácna
gin
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
gin
Entry preview:
A wide expanse Wíddra and síddra þonne befæðman mæge eorðan ymbhwyrft and úprodor, gársecges gin and þeós geómre lyft, Exod. 430