Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fyrr

(adv.)
Grammar
fyrr, adv. [comp. of feor; adv. far, q.v.]

Fartherultĕriuslongius

Entry preview:

Farther; ultĕrius, longius We usse gesihþ fyrr upp ahófan longius vīsum lĕvāvĭmus, Bd. 5, 1; S. 613, 32: Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 3, 11; Lchdm. iii. 236, 9: Cd. 122; Th. 156, 23; Gen. 2593

Linked entry: feor

ge-nǽtan

(v.)
Grammar
ge-nǽtan, pp. -nǽt
Entry preview:

To afflict, trouble Ða underðiéddan mon sceal lǽran ðæt hie elles ne sién genǽt ne geirmed illos ne subjectio conterat, Past. 28, 1; Swt. 189, 16; Hat. MS. Ðonne genǽt he hine humiliabit eum, Ps. Th. 9, 30

Linked entry: nǽtan

heard-sǽlig

(adj.)
Grammar
heard-sǽlig, adj.
Entry preview:

Having hard fortune, unfortunate, unhappy Sum biþ wonspédig heardsǽlig hæle one is indigent, an unfortunate man, Exon. 78 b; Th. 295, 12; Crä. 32: Bt. 31, 1; Fox 112, 20: Exon. 115 a; Th. 442, 27; Kl. 19

hygdig

(adj.)
Grammar
hygdig, hýdig; adj.

Disposedmindedcarefulconsideratechastemodest

Entry preview:

Disposed, minded, careful, considerate, chaste, modest Þancolmód wer þeáwum hýdig a man of thoughtful mind, virtuously disposed, Cd. 82; Th. 102, 25; Gen. 1705. Hygdig casta, Rtl. 68, 12. Hygdigo friódóm casta libertas, 105, 1. Hygdego, 109, 35

weorold-afol

(n.)
Grammar
weorold-afol, (-el), es; n.
Entry preview:

Worldly power Ǽnigne man ðe hé ( the priest ) tó bóte gebígan ne mæge oþþe ne durre for worldafole, L. Edg. C. 6; Th. ii. 246, 2. Entas and strece woruldmen ðe mihtige wurdan on woruldafelum, Wulfst. 106, 1

Linked entry: afol

ymb-sceáwian

(v.)
Entry preview:

to look round, to behold Ymbsceáwade (-sceówade, Rush.) tó geseánne hiá circumspiciebat uidere eam Mk. Skt. Lind. 5, 32. Ymbsceáwde (-sceówadun, Rush.) hiá circumspiciens eos 3, 5. Ymbsceáude (-sceówade, Rush.) hine intuitus eum, Jn. Skt. Lind. 1, 42

ymb-set

(n.)
Grammar
ymb-set, es; n.
Entry preview:

Siege, blockade Ðæt gér ymbsetes ðære Beadonescan dúne annum obsessionis Badonici montis Bd. 1, 16; S. 484, 22. Hé ne mihte ne mid gefeohte ne mid ymbsete ( obsidione ) ða burh ábrecan ne gegán, 3, 16; S. 542, 19

ǽg-hwider

Entry preview:

Add: In every direction Hí férdon ǽghwider, Chr. 1011; P. 141, 21. Hé ǽghwider beseah on ǽghwilce healfe, Hml. S. 23, 503. Dún mid blóstmum gegyred ǽghwyder ymbútan mons floribus usquequaque vestitus, Bd. 1, 7; S. 478, 23

deófol-gilda

Entry preview:

Se ðeóda láreów sǽde þæt deófolgyldan ( idolis servientes, 1 Cor. 6, 9) nabbað Godes ríce, Hml. Th. ii. 330, 25. Þá deófolgildan ( the prophets of Baal ), Hml. S. 18, 112. Þá leásan deófolgildan þe Baal wurðodon, 369. Add

égor

(n.)
Grammar
égor, es; m.
Entry preview:

High tide, flood Égur, aegur dodrans, Txts. 57, 702. Égur dodrans, i. malina, Wrt. Voc. ii. 142, 2. Égor dodrans (de-, MS.): detrans, 70, 3. Égores cataclismi, genus fluctus, An. Ox. 7, 159. Eógra, eógora dodrantium, 13, 1

feohte

Entry preview:

Þá wæs feohte (fohte, MS.) néh, tír æt getohte, By. 103. Æt feohtan in battle, Gen. 2116. Þæt ðú tó fyrenlíce feohtan sóhtest, . . . óðres monnes wígrǽdenne, Vald. 1, 20, 18. Þú gúðe findest, frécne feohtan, An. 1352. Add

ge-plantian

(v.)
Grammar
ge-plantian, to plant.
Entry preview:

Take here <b>ge-plantod</b> in Dict., and add Ðæt ðú getimbre and geplantige ut aedifices et plantes, Past. 441, 32. Treów þe geplantod is lignum quod plantatum est, Ps. L. 1, 3

ge-þind

(n.)
Grammar
ge-þind, es; n.
Entry preview:

A swelling Leoþusár vel geþind ( = leoþugeþind?) condolomata articula (condoloma dicitur de tuberculis ex inflammatione natis circum anum; condolomatus condolomate laborans, Migne), Wrt. Voc. ii. 135, 68. Wið liþa sáre ( ad condilomata ) and wið geþind

ge-þoftrǽden

Grammar
ge-þoftrǽden, ge-þoftrǽdenn.
Entry preview:

Be þám ðe gehádod man geþoftrǽdene nimð wið wífman de eo quod ordinatus homo in consortium cum muliere intret, Ll. Th. ii. 196, 1. Geþoftr[ǽdena?] or geþofts[cipas? v. ge-þoftscipe] contubernia, Hpt. Gl. 416, 28. Add

ge-þynge

(n.)
Grammar
ge-þynge, es; n.
Entry preview:

Substitute <b>ge-þyng, ge-þyngo;</b> f. and add: rank, condition Missenlicræ yldo and getincge (-tinge, v. l. = -þyn(c)ge (?) men homines condicionis diuersae et aetatis. Bd. 1, 7; Sch. 23, 27

hróf-stán

Entry preview:

Add:after hrófstáne: yrnð dropmǽlum swíðe hluttor wæter (cf. wæs of þǽm ilcan stáne þǽre ciricean hrófes swíðe hluttor wǽta út flówende (cf. ꝥ ilce hús (the church) on scræfes onlícnesse wæs æteówed, 207, 19), Bl. H. 209, 1.)

mæsten

(n.)
Grammar
mæsten, n. (not m.).
Entry preview:

In 1. 5 for L. M. read L. In. and add Seó lǽs and ðæt mæsten is gemǽne tó ðám án and twéntigum hídum, C. D. v. 319, 28. Æceren oððe bóc oððe óðer mæsten, Chrd. 15, 10

ofer-stæppan

Entry preview:

Hí ymb hine gemearcodon ánne bring on þǽre eorðan, and héton ꝥ hé nǽnige þinga mid his fét þone bring ne oferstópe in terra circulum designaverunt, extra quem pedem tendere nullo modo auderet, Gr. D. 197, 1. Add

sealting

(n.)
Grammar
sealting, e; f.
Entry preview:

Dancing Mæssepreóstas . . . ne beón an þám geférscypum . . . þǽr líchamana beóð fracodlice gebǽru mid saltingum and tumbincgum (choris ei saltationibus) (cf. sum bið swíðsnel, hafað searolic gomen, gleódǽda gife for gumþegnum, leóht and leoþuwác, Crä

Linked entry: salting

sútere

Entry preview:

Him wæs gesǽd þæt ðá gebytlu wǽron gemynte ánum sútere . . . hé áxode ymbe ðone sútere (cf. hé ongan ácsian be ðám lífe þæs sceóhwyrhtan, Gr. D. 322, 5. v. scóh-wyrhta), Hml. Th. ii. 356, 1-3. Add