Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

pollegie

(n.)
Grammar
pollegie, polleie, an; f.
Entry preview:

Pennyroyal ; mentha pulegium Polleie, Lchdm. ii. 296, 23 : 350, 26. Pollege, ðæt on englis dwyrcge dwosle, i. 380, 10. Genim polleian, 118, 4 : ii. 318, 7. Genim pollegian, 138, 26: iii. 4, 9 : 16, 10. Pollegan, 28, 26: 48, 9

port-geráfa

(n.)
Grammar
port-geráfa, an ; m.
Entry preview:

A port-reeve (v. port, II) Portgeréfa oððe burhwita municeps, Wrt. Voc. i. 18, 41. Ðes portgeréfa hic prefectus urbis, Ælfc. Gr. 14; Som. 16, 56. Man cýððe ðam portgeréfan ( the case is one of buying in the market at Ephesus ), Homl. Skt. i. 23, 643.

pricele

(n.)
Grammar
pricele, <b> (a?),</b> an; f. m. (?)
Entry preview:

A point, very small thing Foruord ł pricle iota, pricle ł stæfes heáfod apex, Mt. Kmbl. 5, 18. Ðone hlætmesto pricclu (pricla, Rush.) nouissimum minutum, Lk. Skt. Lind. 12, 59

prutene

(n.)
Grammar
prutene, an; f. A plant-name,
Entry preview:

artemisia abrotanon Ðone súþenan wermód, ðæt is prutene, Lchdm. ii. 236, 20

prýte

(n.)
Grammar
prýte, an; f.
Entry preview:

Pride, haughtiness Of ýdelum gylpe biþ ácenned prýte, Homl. Th. ii. 220, 32. Prýte heáge út áwyr[p]þ elatio excelsos deiect, Scint. 46. Gelíce ðám dwæsan ðe for heora prýtan léwe (sáre, MS. C.), ( on account of the infirmity of pride in them ) nellaþ

Linked entry: prýde

purpure

(n.)
Grammar
purpure, an ; f.
Entry preview:

A purple garment Constantinus hiene benǽmde ǽgðer ge ðæs onwaldes ge ðære purpuran ðe hé werede, Ors. 6, 31 ; Swt. 284, 23. Hí scrýddon hine mid purpuran induunt eum purpura, Mk. Skt. 15, 17. Hé gemétte his ágenne sunu mid purpurum gegieredne ( purpuratus

pusa

(n.)
Grammar
pusa, posa, an ; m.
Entry preview:

A bag, scrip 'Nolite portare sacculum ne peram : ' 'Ne bere gé mid eow pusan oððe codd' ... Hwæt mǽnþ se pusa búton woruldlíce byrþene, Homl. Th. ii. 532, 19-24. Se ríca berþ máre ðonne hé behófige tó his fórmettum, se þearfa berþ æmtigne pusan, i. 254

Linked entry: posa

pynca

(n.)
Grammar
pynca, an; m.
Entry preview:

A point On pincan in puncto, Hpt. Gl. 492, 77. Cf. pyngan

Linked entry: pinca

raca

(n.)
Grammar
raca, an; m.
Entry preview:

A rake Raca rastrum vel rastellum, Wrt. Voc. i. 15, 10

Linked entries: racu ræce

ræce

(n.)
Grammar
ræce, an; f.
Entry preview:

A rake Raece rastrum, Wrt. Voc. ii. 98, 28

rǽd-bora

(n.)
Grammar
rǽd-bora, an; m.
Entry preview:

A counsellor; also translates consul Rǽdbora consiliarius, Wrt. Voc. i. 73, 22. Hé ( the Messiah ) biþ geháten wundorlíc, rǽdbora, strang God, Homl. Th. ii. 16, 7 : Dóm. L. 42, 38. Aðelwold ðe is mín rǽdbora a secretis noster Athelwoldus, Chart. Th.

rǽde

(n.)
Grammar
rǽde, (?), an; f.
Entry preview:

A reading, lesson Ðiós rédo haec lectio, Lk. Skt. p. 11, 16. Ðió rédo quae lectio, 11, 5. Rédes lectionis, Mt. Kmbl. p. 10, 16. Ðara réda lectionum, 13, 13. Tó réde ad lectionem, Rtl. 126, 1. Hálige rǽdan (rǽdincge, MS. T.) hé sceal lustlíce gehýran,

Linked entry: ge-rǽde

rǽde-cempa

(n.)
Grammar
rǽde-cempa, an; m.
Entry preview:

A mounted soldier Rǽdewíga vel [rǽde] -cempa equester, qui equitat, Wrt. Voc. ii. 143, 66

Linked entries: rǽde rǽde-wíga

rǽdels

(n.)
Grammar
rǽdels, es; m.: e; f.: rǽdelse, rǽdelle (?), an; f.
Entry preview:

counsel, consideration Seó rédelse and ðæt geþeaht úrra feónda geteorode, Ps. Th. 9, 6. debate, speech in council (v. rǽdan, II b) Rǽdelse concionis, locutionis, Hpt. Gl. 461, 4. conjecture, imagination, interpretation (v. rǽdan, VI a) Rǽswung vel

rǽdestre

(n.)
Grammar
rǽdestre, an; f.
Entry preview:

A female reader Rédestre, Ælfc. Gr. 9, 21; Som. 10, 40. Rǽdystre, 9, 64; Som. 13, 63. Rǽdistre, Wrt. Voc. i. 72, 7

Linked entry: rǽdistre

rǽd-gifa

(n.)
Grammar
rǽd-gifa, an; m.
Entry preview:

One who gives counsel, a counsellor, councillor, adviser; mostly of the king's advisers; it also translates consul Rǽdgifa consiliator, Wrt. Voc. i. 50, 1. Stígand ðe wæs ðæs cinges rǽdgifa and his handprést, Chr. 1051; Th. i. 317, col. 2. Rǽdgifan consulem

rǽge

(n.)
Grammar
rǽge, an; f.
Entry preview:

A roe, a wild she-goat Rǽge caprea, Wrt. Voc. i. 78, 31 : capriole, ii. 129, 59. Hrǽge damula vel caprea, i. 22, 65. Ráge, ii. 16, 80. Mýnster ðe is nemned æt Hrége heáfde ( ad Caprae caput ), Bd. 3, 21; S. 551, 18. Ic gefeó rǽgan capio capreas, Coll

Linked entry: ráge

rǽs-bora

(n.)
Grammar
rǽs-bora, an; m.
Entry preview:

A counsellor, one who takes thought for the public good, a leader, chief Rǽsbora ( Abraham ), Cd. Th. 108, 24; Gen. 1811. Andreas þanc gesægde rícum rǽsboran ( the Deity who in disguise had guided Andrew's ship ), Andr. Kmbl. 769; An. 385. Réðe rǽsboran

rǽsele

(n.)
Grammar
rǽsele, an; f.
Entry preview:

A conjecture, solution of a riddle Gif ðú mǽge réselan gesecgan, Saga hwæt hió hátte, Exon. Th. 421, 34; Rä. 40, 28. v. rǽswan, and cf. rǽdels, III

Linked entries: rǽdels résele

reádda

(n.)
Grammar
reádda, an; m.
Entry preview:

The robin redbreast Raedda rubisca, Wrt. Voc. ii. 119. 38. Cf. rudduc