Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hleór

a cheeka face

Entry preview:

Add: a cheek Lege þíne hand brálinga tó þínum hleóre, Tech. ii. 121, 3. Leóre 120, 27. Lege þú þíne swýðran hand under þín hleór, 121, 5. Stryc þú mid þínum twám scytefingran andlang þínra hleóra, 119, 18; 129, 6.

frǽcenful

(adj.)
Grammar
frǽcenful, adj.

Dangerousperilousperīcŭlōsus

Entry preview:

Dangerous, perilous; perīcŭlōsus Móna se þreótteóða frǽcenful ys to angennene þing the thirteenth moon is perilous for beginning things, Obs. Lun. § 13; Lchdm. iii; 190, 11: 15; Lchdm. iii. 190, 30: 17; Lchdm. iii. 192, 14

græf

(n.)
Grammar
græf, a writing-style.
Entry preview:

Ðonne þú græf habban wille, þonne sete þú þíne þrí fingras tósomne swilce þú græf hæbbe, and styra þíne fingras swilce þú wríte, Tech. ii. 128, 6. [From Latin graphium.] Add

BRǼDAN

(v.)
Grammar
BRǼDAN, brédan, to brǽdenne; part. brǽdende; p. brǽdde; pp. brǽdedbrǽdd, ; v. a.

To roast, broil, warmassare, fovere

Entry preview:

To roast, broil, warm; assare, fovere We mágon brǽdan ða þing [þingc MS.] ðe to brǽdenne synd nos possumus assare qua assanda sunt, Coll. Monast. Th. 29, 21. Brédan, weormian fovere, Cot. 86. Brǽdende assans, Cot. 195

for-fleón

(v.)
Grammar
for-fleón, p. -fleah, pl. -flugon; subj. pres. -fleó, pl. -fleón; pp. -flogen [for-, fleón to flee]

To flee away fromescapefŭgĕreeffŭgĕre

Entry preview:

Ðaet gé ðás towerdan þing forfleón that ye escape those future things, Lk. Bos. 21, 36

frig-nes

Grammar
frig-nes, frige-nes.
Entry preview:

Þú ætíctest on þínre frignysse, hú þá þing man gyldan sceolde addes etiam, quomodo ea reddere debeant, Bd. l, 27 ; Sch. 67, 18. Add

for-sworennys

(n.; v.; part.)
Grammar
for-sworennys, -nyss, e; f. [forsworen, pp. of forswerian to forswear; -nys, -nyss]

False swearingperjurypejĕrātioperjūrium

Entry preview:

False swearing, perjury; pejĕrātio, perjūrium Cýpmannum gedafenaþ ðæt hi sóþfæstnysse healdon, and lofian heora þing búton láþre forsworennysse it is fitting to merchants that they hold truth, and praise their things without hateful perjury. Homl.

ge-miltsian

(v.)
Entry preview:

Th. i. 18, 35. the object a thing, to pardon, be lenient to sin Ðú gemildsast synne mínre pro-pitiaberis peccato meo, Ps. Rdr. 24, ii. to make mild Gemiltsa þín mód mé tó góde, sile þíne áre þínum earminge, Hy. 2, 2

éðelíce

(adv.)
Grammar
éðelíce, adv.

Easilyfacĭlĭter

Entry preview:

Easily; facĭlĭter Ðú eall þing birest éðelíce búton geswince thou bearest all things easily without labour, Bt. Met. Fox 20, 552; Met. 20, 276. Ðæt ðú mǽge cumon éðelícost that thou mayest most easily come, Bt. 41, 5; Fox 254, 17

un-líchamlic

Entry preview:

Þín ꝥ líchamlice eáge ne gesyhð áht líchamlices búton hit gescyrpe þá þing tó geseónne seó unlíchamlice wíse nec ipse corporeus oculus aliquid corporeum videret, nisi hunc res incorporea ad videndum acueret, Gr. D. 269, 22. Add

BEORGAN

(v.)
Grammar
BEORGAN, ic beorge, ðú byrgst, byrhst, he byrgeþ, byrgþ, byrhþ, pl. beorgaþ; p. ic, he bearg, bearh, ðú burge, pl. burgon; impert. beorg, beorh, pl. beorgaþ, beorge ge ; pp. borgen; v. a.

cumTo saveprotectshelterdefendfortifysparepreserveservaresalvarecustodiretueriparcereTo defendsecureguard againstavoiddefenderearcerecaverevitare

Entry preview:

Grammar BEORGAN, dat. of the pers. acc. of the thing or following wið - To defend, secure, guard against, avoid; defendere, arcere, cavere, vitare Hý him hryre burgon they secured him from fall Exon. 43 a; Th. 145, 30; Gú. 702 : 55 a; Th. 195, 21; Az

Linked entries: bearg bearh

gise

Entry preview:

Hwí wolde God swá lytles þinges him forwyrnan . . .? Gyse hú mihte Adam tócnáwan hwæt hé wǽre, búton hé wǽre gehýrsum on sumum þince his Hláforde? why, would God refuse him so small a thing . . .?

ge-treów

(adj.)
Grammar
ge-treów, ; adj. [Besides this unmutated a-stem, a mutated ja-stem (ió, ié, í, ý) and a mixed form ge-treówe occur: the eó-forms are taken here, the mutated forms under ge-tríwe.]
Entry preview:

Þínra getreówra freónda, 20; F. 72, 14. Nime se hláford twégen getreówe þegenas, Ll. Th. i. 280, 12. Getreówe borgas, 21. Nimað hí heora men mid him, and lǽtaþ þíne feáwan getreówan mid þé, Bt. 20; F. 72, 17.

hálsian

(v.)
Grammar
hálsian, heálsian [Ettmüller connects this verb in the sense obsecrare with hals, and writes halsian, healsian; the forms in which ea occurs seem to favour this writing, while reference to cognate dialects seems to point to á]

To beseech, entreat, implore, adjure, conjure, exorciseaugurarito salute, greet

Entry preview:

To beseech, entreat, implore, adjure, conjure, exorcise Ic hálsige and bidde ðone gelǽredan ðæt hé ðæt ús ne wíte I beseech and beg the learned not to blame us for it, Guthl. prol; Gdwin. 2, 10: Blickl. Homl. 57, 33. Ic hálsige ðé þurh ðone lifiendan

geond-sceáwian

(v.)
Grammar
geond-sceáwian, p. ode; pp. od [sceáwian to look]

To look at, surveyperlustrāre ocŭlis

Entry preview:

Geondsceáwode he ða þing ðe to ðære stówe belumpon he looked about at the things which appertained to the place, Guthl. 3; Gdwin. 22, 17

ge-líca

(n.)
Grammar
ge-líca, an; m : also ge-líce, an; f.

An equalæqualisparæqualitas

Entry preview:

Nán þing nis ðín gelíca no thing is thine equal, Bt. Met. Fox 20, 74; Met. 20, 37 : Homl. Th. ii. 576, 22

Linked entry: un-gelíca

æt-dón

(v.)
Grammar
æt-dón, ic æt-dó; p. -dide; subj. ic, ðú, he -do; pp. -dón, -dén

To take awaydepriveeripere

Entry preview:

To take away, deprive; eripere Ðæt nán preósta óðrum ne ǽtdé ǽnig ðara þinga that no priest deprive another of any of those things, L. Edg. C. 9; Th. ii. 246,10

ge-ágniendlíc

(adj.)
Grammar
ge-ágniendlíc, -ágnigendlíc; adj.

Owningpossessivepossessīvus

Entry preview:

Sume synd geágnigendlíce, ða geswuteliaþ ða þing ðe beóþ geágnode some are possessive, which make known the things which are owned, 5; Som. 4, 55

ge-rif

(n.)
Grammar
ge-rif, a seizing.
Entry preview:

A string of things, a number of things strung together (v. N. E. D. and D. D. riff, reeve a string or rope of onion s) An gerif fisca una serta, Wrt. Voc. i. 54, 40. An geríf fisca oððe in snǽs fisca oððe ððra þinga, 64, 9

pliht

Entry preview:

Tó plihte þínre ǽhta and þínes ágenes heáfdes bodað þes þín cnapa swá bealdlíce be Críste, Hml. S. 35, 32. Add