Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

feld-gangende

(adj.)
Entry preview:

going about the fields, (a beast) of the field Ealdes swínes tord þæs þe feldgangende sié, Lch. ii. 62, 22. Hé hine geðídde tó feldgongendurn deórum (agri bestiis), Past. 38, 23. Add:

feld-wyrt

Entry preview:

Feldwyrt gentiana, Wrt. Voc. ii. 42, 39. Add:

feoh-fang

Entry preview:

Substitute: taking money as a bribe. Similar entries v. feoh; II. 4. Sé þe undóm gedéme for feohfange (-fancge, v. l.), beó hé wið þone cyningc .cxx. sciłł. scyldig, Ll. Th. i. 384, 10. the fine inflicted for bribery, the right to receive such fines

feoh-gafol

Entry preview:

Ne higion hí on feohgafole usuris nequaquam incumbant, Nap. 21. Add

feoh-georn

Entry preview:

Leófan men, beorgað eów wið deófles lára . . . ne beón gé tó feohgeorne, Wlfst. 40, 17 note.. Add

feoh-hof

Entry preview:

Dele

feoh-hord

Entry preview:

Dele

feor-sibb

(adj.)
Grammar
feor-sibb, adj.
Entry preview:

Distantly related; sbst. A distant relative Ne bið ná gelíc ꝥ man wið swustor gehǽme and hit wǽre feorsibb, Ll. Th. i. 404, 18

Linked entry: sib

feor-weg

Entry preview:

Add:

ge-fére

(n.)
Grammar
ge-fére, n.

A society

Entry preview:

A society

fern-lic

Similar entry: firen-lic

féster-bearn

Entry preview:

Gregorius is úre altor and wé syndan his alumni, ðæt is ðæt hé is úre fésterfæder on Críste, and wé syndon his fésterbearn on fullwihte, Shrn. 62, 21. Substitutefor passage

Linked entry: féster-fæder

féster-fæder

Entry preview:

Fésterfæder nutritor, Gr. D. 228, 22. Drihtnes engel hine gelǽdde tó sumum sǽ and his fésterfæder mid hine, Shrn. 91, 1. Add

féster-módor

Entry preview:

Féstermódor altrix, Wrt. Voc. ii. 8, 19. Lǽswede heó hire féstermódor sceápum, Shrn. 101, 15. Add

fiþer-féte

Grammar
fiþer-féte, -fóte.
Entry preview:

Take here fyfer-fýte, feþer-fðte in Dict., and add:, Fiðerfóte fugel griffes, Wrt. Voc. i. 2 2, 44. Eall ðæt fiðerfðte byð, Hex. 14, 30. Fiþerféte[s] quadrupedis, An. Ox. 1854. Fiþer-fétum quadripedante, 14. Gyf man forstele feoðerfót (feðerféte, v.l

Linked entry: feówer-féte

fore-feax

(n.)
Grammar
fore-feax, es; n.

forelocks

Entry preview:

The hair growing on the front of the head, forelocks Forefex antiae, crines, Hpt. Gl. 526, 43, 44

Linked entries: feax fore-locc

gescot-feoht

Entry preview:

Æt gescotfeohta, Ps. Th. 75, 3. Add

Linked entry: feoht

getæl-fers

(n.)
Grammar
getæl-fers, es ; a.
Entry preview:

Ferse that depends on the number of feet Mid getelferse ł syxfétum catalectico uersu, An. Ox. 127

ge-féle

(adj.)
Grammar
ge-féle, adj.
Entry preview:

Sensitive Wiþ þǽre gefélan heardnesse þǽre lifre, Lch. ii. 160, 28: 206, 13. On þám monnum þe habbaþ swíðe gefélne magan, 176, 8

Linked entry: -féle

ge-féra

Entry preview:

Add Geféra collega, Wrt. Voc. ii. 23, 68. a companion, associate Hé dyde suá suá ofermód geféra déð, Past. 305, 6. Wineleás mon genimeð him wulfas tó geféran . . . ful oft hine se geféra slíteþ, Gn. Ex. 148. Hwæt cunnon þás þíne geféran (socii) ?, Coll