Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gebed-bygen

(n.)
Grammar
gebed-bygen, e; f.
Entry preview:

The buying of prayers, paying for the saying of prayers Gif for godbótan feohbót áríseð. . . . ꝥ gebyreð rihtlíce . . . tó gebedbigene . . . Ll. Th. i. 328, 6

Linked entry: bygen

gebed-gíht

Grammar
gebed-gíht, l. -gíht,
Entry preview:

and add: Bedgoing. Cf. sunn-gíhte

Linked entry: gíht

gebed-hús

Entry preview:

Gebedhús oratorium vel oraculum, Wrt. Voc. i. 58, 64. Be mynstres gebedhúse (oratorio). Gebedhús sý tó þan ánum þe hit gecweden is, þæt is þæt þǽr nán þincg elles geworht ne sý bútan þám ánum weorce . . . þæt is gebedrǽden, R. Ben. 81, 2-5. Æghwǽr, ge

gebed-rǽden

Entry preview:

Add: prayers þǽr (on gebedhúse) nán þincg elles geworht ne sý bútan þám ánum weorce þe tó Gode belimpð. þæt is gebedrǽden (ꝥ syndon hálige gebedu, v. l.), R. Ben. 81, 5. þæ þæt ic dyde for hiora godcundre gebedrédenne (because of their praying for me

Linked entry: béd-rǽden

gebed-sealm

(n.)
Grammar
gebed-sealm, es; m.
Entry preview:

A precatory psalm, psalm containing a prayer pám . xii. gebedsealmum, Lch. ii. 136, 12. Sing þás gebedsealmas Miserere mei, Deus, . . . iii. 12, 7

gebed-stów

Entry preview:

Ic synful breóst míne beáte on gebedstówe, Dóm. L. 30. Add

gebed-tíd

(n.)
Grammar
gebed-tíd, e; f.
Entry preview:

An hour appointed for prayer Hé æt nǽnigre gebedtíde wolde on ðǽre cyrican wunian ðæt hé mid þǽm óþrum his gebed gefylde, Shrn. 65, 15. Æt gehwelcre gebedtíde Godes englas cóman and lǽddan hí on ðá lyft, 107, 25

glíw-georn

(adj.)
Grammar
glíw-georn, adj.
Entry preview:

Eager for amusement, fond of jesting or minstrelsy Bisceopum gebyreð ꝥ hí ne beón tó glíggeorne, ne hunda ne hafeca hédan tó swýðe, Ll. Th. ii. 316, 29

gold-gearwe

(n.)
Grammar
gold-gearwe, pl.
Entry preview:

Gold ornaments Ðára goldgearwo wlænco þe hé his líchaman oferflównesse mid frætwað, Nap. 34

Linked entry: gearwe

gúþ-gewǽd

Grammar
gúþ-gewǽd, l.
Entry preview:

gúþ-gewǽde

íþ-georn

(adj.)
Grammar
íþ-georn, adj.
Entry preview:

Pleasant, gracious, amiable Éþgeorn deliciosa, i. amabilior, leta, Wrt. Voc. ii. 138, 42. Cf. ést-georn

Linked entry: georn

lof-georn

Entry preview:

Add: in a good sense, eager to deserve praise, B. 3183 (in Dict. ). in a bad sense, ostentatious, boastful Se seofoða leahter is iactantia gecweden, ꝥ pound; is ýdel gylp; ꝥ is ðonne se man bið lof-georn and mid lícetunge færð, and déð for gylpe gif

pundern-georn

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>punderngend, es:</b> m. (?). One who weighs.(?)

bed-gerid

Entry preview:

Substitute : The food in an ants' nest

eág-gebyrd

Entry preview:

Substitute: The nature of the eye Is seó eággebyrd stearc the eye is by nature strong; ingentes oculi, Ph. 301

clǽn-georn

Entry preview:

Add: desirous of cleanliness Góde bæc-yrstran . . . to ǽlcum meteþingum clǽngeorne . . . and wé wyllað þæt þá cócas clǽngeorne beón, Chrd. 19, 19-21

wæter-gelád

(n.)
Grammar
wæter-gelád, es; m.

>A water-way, an aqueduct

Entry preview:

>A water-way, an aqueduct Wætergeláda aquae ductuum, Wrt. Voc. ii. 1, 16

Linked entry: ge-lád

wax-georn

Similar entry: weax-georn

weax-georn

(adj.)
Grammar
weax-georn, adj.

Eager to grow (?), eating much with the desire of growing (?)

Entry preview:

Eager to grow (?), eating much with the desire of growing (?) Swíþe waxgeorn eart ðú (the boy) ðonne ðú ealle þingc etst ðe ðé tóforan gesette synd valde edax es, cum omnia manducas quae tibi apponuntur, Coll. Monast. Th. 34, 31

Linked entry: wax-georn

ǽfen-gebéd

Grammar
ǽfen-gebéd, 1. -gebed,
Entry preview:

and add Wrt. Voc. i. 28, 30