mersc
Entry preview:
Segor stód on midwege betweox ðǽm muntum and ðǽm merscum ðe Sodoma on wæs. Add
un-gewitness
Entry preview:
hit gelumpe ꝥ hwæt unrihtes hine gehrine of his ágenum geþóhte and ungewitnesse, and hé þonne sylfa æfter þon eall geeóde in mycele forspildnysse (the original Latin, which has been misunderstood, is: Retraxit pedem; ne si quid de scientia ejus (i.e. mundi
fæs
Entry preview:
Þone munuc sum sweart cniht teáh út be þám fæsce (per fimbriam) his hrægles, Gr. D. 111, 28. Gihrán fæste tetigit fimbriam, Lk. R. 8, 44. Heó gehrán ꝥ fes (fæs, v. l.) his hrægles, Bd. 1, 27; Sch. 82, 3. Feasum fimbriis, Ps. Srt. 44, 15. Add
strand
Entry preview:
Wé gesáwon þá muntas ymbe ðǽre sealtan sǽ strande, Angl. viii. 299, 39. Stranda sablonum, An. Ox. 2, 286. Add
wlíte
Entry preview:
Add Wlite machina (colorum, ex quibus ornatur praesentis machina mundi, Ald. 273, 6), An. Ox, 23, 58. Hé sǽde him hwilc heora wlitu wæs, and hú hí wǽron gescrýdde, Hml. S. 31, 705. Add Tó bóte cyrican wlites adornamentum ęclesię, Chrd, 82, 12.
on-hrínan
To touch
Entry preview:
Onhrín ðissum muntum tange montes, Ps. Th. 143, 6
sigorian
Entry preview:
Fullfremed sóðlufu middaneardes sigoraþ ealdor perfecta caritas mundi triumphat principem, Hymn. Surt. 123, 38. Sigerode triumphat, 105, 32. Sigoriende triumphans, 85, 9. Sigriende, Germ. 395, 4. Sigirendes triumphantis, Hpt. Gl. 455, 64
sweorfan
Entry preview:
-Forsweorfeþ elimat, i. mundat, Wrt. Voc. ii. 143, 1. Biþ forsworfen vel forgniden demolitur, exterminatur, 138, 63
Linked entries: a-sweorfan ge-sweorfan
on-girwan
To divest, strip
Entry preview:
To divest, strip Hé hine middangeardes þingum ongyrede and genacodade se mundi rebus exuit. Bd. 4, 3 ; S. 567, 24. Ongyrede hine ða geong hæleþ. . . gestáh hé on gealgan heánne. Rood Kmbl. 77 ; Kr. 39.
Linked entry: un-girwan
forþ-gelǽdan
To lead or bring forth ⬩ produce ⬩ conduct ⬩ prodūcĕre ⬩ provĕhĕre
Entry preview:
Se forþgelǽdeþ on muntum hig qui prodūcit in montĭbus fœnum, Ps. Spl. 146, 9. Se ðe hine to heánnysse cyneríces forþgelǽdde qui se ad regni ăpĭcem provĕhĕret, Bd. 2, 12; S. 514, 19: Blickl. Homl. 205, 32
metend
One who measures or metes
Entry preview:
S. gloss seems to be intended as a translation of the title commonly given to Orosius' History, [H]Ormesta Mundi, and is the measurer or describer of the world, i. e. a general history of the world), Wrt. Voc. ii. 30, 18
stán-torr
Entry preview:
Add Þæt áborstene clif hreás ofdúneweard . . . ac þá þá se hálga wer geseah þone stántorr ufene tóweardes him farende . . . hé áwrát Crístes róde tácen and þone stántorr swá feallende gefæstnode on þǽre sídan þæs muntes ingentis saxi moles erupta est
denu
Entry preview:
Seó dene is betwux þǽre dúne Sion and þám munte Oliueta, Hml. Th. i. 440, 15. Án ðeóstorful dene, ii. 338, 5. Bituih iúih and úsih dene micel ( chaos magnum ) gefæstnad is, Lk. L. 16, 26. Hé mǽwð gærs on þysse dene ( valle ), Gr. D. 36, 2.
stán-clúd
Entry preview:
Ðá áhéng se munuc áne lytle bellan on ðam stánclúde, Homl. Th. ii. 156, 5. God him ( the Israelites ) forgeaf wæter of heardum stánclúde, 264, 22: Homl. Skt. i. 6, 279. Stánclúd rupem, Ps. Lamb. 113, 8.
á-fǽran
Entry preview:
Sum munuc mé áfǽrde mid gnornunge hefiges ǽrendes gravis nuntii moerore me perculit , Gr. D. 350, 2. Hé þá men áfǽrde, þæt hié ealle ongeán hiene wǽron feohtende. Ors. 4, 6 ; S. 172, 21. Wearð hé áfyrht and áfǽred. Lch. iii. 424, 36.
ildian
Entry preview:
Th. i. 350, 14 (in Dict.). with (negative) clause Se munuc gehýrde þá word þæs hátendan, ac hwæþre hé yldode ꝥ hé þá hǽsa gefyllan nolde monachus audivit jubentis verba, sed implere distulit, Gr.
ge-eáwan
To shew ⬩ manifest ⬩ bestow ⬩ ostendere ⬩ manifestare ⬩ præbere
Entry preview:
To shew, manifest, bestow; ostendere, manifestare, præbere Geeáúde him alle rícas middangeardes ostendit ei omnia regna munda, Mt. Kmbl. 4, 8. Him wæs wunden gold éstum geeáwed on him was twisted gold kindly bestowed, Beo.
be-norþan
Entry preview:
Gallie benorþan muntum, 4, 7; S. 184, 4. Ne benorðan mearce, ne besúðan, Ll. Th. i. 232, 18
gifol-ness
Entry preview:
mildheortlíce sellað . . . ðý lǽs sió gídsung ðæs lǽnan lofes ádwǽsce ðæt leóht ðǽre giofolnesse, oððe eft sió giofolness sié gemenged wið unrót-nesse, oððe eft for dǽm giefum his mód fægnige ne dationis lumen laudis transitoriae appetitio extinguat; ne oblatum munus
Linked entry: gifelness